Som en del af den kvantitative evaluering af Skolevalg 2015 er eleverne på 60 skoler, der deltog i Skolevalget, blevet spurgt om deres holdning til ytringsfrihed og til, om den altid bør gælde for alle grupper, for eksempel rockere, muslimer og homoseksuelle.

Resultaterne viser, at selv om cirka 85 procent af eleverne umiddelbart svarer ja til, at alle bør have ytringsfrihed, så bliver billedet lidt mere uklart, når de skal svare på, om ytringsfriheden skal omfatte specifikke grupper i samfundet.

Over 80 procent af eleverne mener for eksempel ikke, at ytringsfriheden skal gælde nazister, og omkring halvdelen mener ikke, at den skal gælde muslimer.

Landsdækkende skolevalg skal få flere unge til stemmeboksene

 Behov for oplysning

Det, synes Lise Blinkenberg fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, er bekymrende. Organisationen har for sidste efterår udgivet et gratis undervisningsmateriale om netop ytringsfrihed til grundskoleelever.

Anmeldelse: Disse er fortvivlende tider

"Det er måske ikke så overraskende, at tilslutningen til ytringsfrihed ikke er på 100 procent, når det gælder for eksempel grupperne rockere og nazister" siger hun.

"Men der, hvor vi som organisation bliver bekymrede, det er i forhold til de religiøse grupperinger, muslimer og buddhister, homoseksuelles rettigheder og kommunister, som jo er en helt lovlig politisk gruppe".

Lise Blinkenberg ser tallene som udtryk for, at der er behov for mere oplysning til grundskoleelever om ytringsfrihed og andre grundlæggende rettigheder.

Noget at arbejde med

Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet, er en af forskerne bag evalueringen af Skolevalg 2015. Han understreger, at tallene ikke siger noget om motiverne for elevernes forbehold over for absolut ytringsfrihed, men:

"Det springer lidt i øjnene, at så mange ikke bakker uforbeholdent op om især muslimers og homoseksuelles ytringsfrihed" siger han. "Det giver måske lærerne lidt at arbejde med."

En nuanceret holdning

En anden af forskerne bag undersøgelsen, Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er mere positiv over for resultaterne.

Han ser tallene som udtryk for, at danske skoleelever har et nuanceret syn på diskussionen om ytringsfrihed. Og understreger, at deres holdning til, om ytringsfrihed altid skal gælde alle grupper i samfundet, ligger meget fint på linje med, hvad voksne danskere har givet udtryk for i andre undersøgelser.

"Vi ser, at det er en svær og kompliceret debat, og jeg synes, det er flot, at så unge elever forstår det. Eleverne er klar til at tage diskussionen, og det er en vigtig diskussion at tage."

Har Skolevalg 2015 svækket støtten til ytringsfrihed?

Et andet interessant fænomen, man kan se i undersøgelsen, er, at det kampagnebaserede arbejde, eleverne har lavet i forbindelse med skolevalget, tilsyneladende har øget deres skepsis over for absolut ytringsfrihed.

For eksempel støttede 75 af elever homoseksuelles ytringsfrihed, før de gik i gang med at arbejde med Skolevalg. Efter forløbet var det tal faldet til 68 procent. Støtten til muslimers ytringsfrihed faldt fra 55 til 51 procent.

Faldene er så markante, at de ikke kan forklares som almindelige statistiske udsving.Ud fra det nuværende datamateriale har forskerne bag evalueringen imidlertid ikke nogen forklaring på faldet.

Muligvis er billedet blevet forstyrret af, at data er indsamlet i tiden lige efter terrorangrebet på Charlie Hebdos redaktion i Paris, hvor debatten om ytringsfrihed blussede voldsomt op i medierne.

"Det kan have trukket eleverne holdning i både den ene og den anden retning" siger Kasper Møller Hansen. "Det har i hvert fald nok rørt rundt i gryden."

Læs hele evalueringsrapporten af Skolevalg 2015 ved at følge linket til højre.

Hitliste: Elevernes politiske mærkesager