Landsdækkende skolevalg skal få flere unge til stemmeboksene
Det kniber med at få de danske førstegangsvælgere til stemmeurnerne. I januar 2015 skal alle landets 8.-10.-klasseelever derfor efter et tre uger langt undervisningsforløb stifte bekendtskab med stemmebokse og valgtilforordnede ude på skolerne.
Fagligt netværk Historie og samfundsfag
Det faglige netværk for historie og samfundsfaghenvender sig til alle, der underviser i de to fag. De fastebloggere tæller navne som Falihos' formand, Dennis HornhaveJacobsen, pædagogisk konsulent ved UC Nordjylland Terkel JessenJensen og Majken Astrup, der er kommunikationsansvarlig påjubilæumsprojektet »Skole i 200 år«.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undersøgelse efter undersøgelse placerer danske skoleelever helt i top, når der måles på viden om demokrati.
Værre ser det dog ud, når man kigger på, hvor mange førstegangsvælgere der drager til valgstedet til deres første valg. Det vil Folketinget og Undervisningsministeriet nu lave om på med et nyt skolevalg for landets 8.-, 9.- og eventuelt 10.-klasseelever.
»Vi vil sætte fokus på processen fra at være optaget af samfundet, som danske elever jo er, til rent faktisk at tage stilling til dilemmaer ved at diskutere dem med andre og til sidst også gennemføre valghandlingen. Ved at flere i praksis har prøvet at bruge deres demokratiske stemme i miniformat, håber vi, at flere også stemmer til deres første rigtige valg«, siger undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne).
Stemmetræning
Forslaget stammer fra Dansk Ungdoms Fællesråds valgretskommission, der i 2011 kom med en række forslag til, hvordan man gør demokratiet mere tilgængeligt for de yngste.
»Et af forslagene var, at man udvikler et forløb, der ender med et skolevalg med stemmesedler, stemmebokse, brug af tilforordnede og alt det, der sætter den rigtige ramme om et valg. Det er det, vi nu tager op«, siger ministeren.
Opgaven med at udvikle et undervisningsforløb på tre uger op til skolevalget er netop sendt i udbud. Af udbudsmaterialet fremgår det, at omdrejningspunktet for undervisningsforløbet er en hjemmeside, som leveran-døren skal udvikle både indhold og design til. Som udgangspunkt er forløbet målrettet de to ugentlige samfundsfagstimer, som klasserne normalt har, men Undervisningsministeriet opfordrer til tværfaglige forløb.
»Mange af de ting, man diskuterer, er som oftest bredere end samfundsfag. For eksempel lægger klimadiskussionen op til, at man inddrager de naturvidenskabelige fag«, siger Christine Antorini.
Helt uafhængigt valg
Næste valg til Folketinget afholdes senest den 14. september 2015, men undervisningsministeren understreger, at skolevalget intet har med hverken kommunal-, folketings-
eller EU-valg at gøre.
»Mange skoler udvikler glimrende forløb med prøvevalg op til de officielle valg. Her vil vi udvikle et stort og ambitiøst uafhængigt træningsforløb i at bruge demokratiet. På den måde sikrer vi, at man kommer igennem forløbet, mens man går i udskolingen, også selvom der kun er valg hvert fjerde år«, siger hun.
Alle landets skoler inviteres til at deltage i skolevalget, og tilmelding skal ske allerede i april 2014. Udgifterne til projektet er i perioden 2013-17 på seks millioner kroner og deles mellem Undervisningsministeriet og Folketinget.
