Allerede næste år skal kommunerne finde 2,4 milliarder i besparelser. Det er et af resultaterne af den kommuneaftale, regeringen og KL indgik i fredags. Det er dog aftalt, at 1,9 milliarder kroner bliver tilbageført til borgernære områder som folkeskolen og ældrepleje.

Økonomiaftale: Lille plaster på 'minusvækst'-hullet næste år

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er meget bekymret.

"Folkeskolen er i en meget alvorlig situation, hvor hverken reformen eller inklusion lykkes. Det skyldes især mangel på lærere til at løfte de mange flere opgaver, som skolerne er blevet pålagt. Og med den nye kommuneaftale, så bliver kommunernes økonomi endnu engang forringet, og det vil presse kommunerne hårdt", siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at regeringen er nødt til at svare på, om den vil sikre, at der kommer flere lærere til folkeskolen, så det bliver muligt at skabe den fornødne kvalitet i undervisningen til eleverne.

I forvejen for få lærere 

Anders Bondo henviser til tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som viser, at antallet af folkeskolelærere er faldet med 6.500 siden 2009. Det svarer til et fald på 12 procent, mens elevtallet kun er faldet med fire procent i samme periode.

12 procent af lærerstillingerne i folkeskolen nedlagt på fem år

"Det siger sig selv, at når langt flere eleverne skal inkluderes, og alle elever har fået en betydelig længere skoledag med flere timer, så kan man ikke forsvare yderligere nedskæringer i folkeskolen. Der er tværtimod brug for investeringer", siger han.

Passer ikke med valgløfterne

Ifølge den nye aftale skal kommunerne spare én procent om året, svarende til 2,4 milliarder kroner, og i alt 10 milliarder kroner over de kommende år. Til næste år får kommunerne tilbageført 1,9 milliarder kroner, så besparelsen 'kun' bliver 500 millioner kroner. Men aftalen siger ikke noget om tilbageførsel af besparelsen til kommunerne i de efterfølgende tre år, hvor kommunerne også skal spare én procent. 

KL's beregninger viser, at den årlige én-procent besparelse svarer til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen eller 5.000 færre lærere i folkeskolen, eller at 4.600 dårligt stillede børn ikke kan få plejefamilie.

KL: Regeringens omprioritering vil ramme skolerne

Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, kalder det minusvækst og mener ikke, at det hænger sammen med valgløfterne. 

"Den aftale, som kommunerne og regeringen har indgået om kommunernes økonomi, kommer til at ramme kernevelfærden hårdt. I forvejen har de stramme budgetter forringet kvaliteten i landets kommuner og regioner. Det er slet ikke OK", siger hun.