Se danmarkskortet: Flere end hver femte skole forsvundet siden 2007

Hjørring Kommune vil opnå en millionbesparelse ved at samle eleverne i større klasser på færre skoler. Det skal få lønudgiften til at falde fra 34.500 til i snit 29.900 kroner per elev, fordi hver lærer skal undervise flere elever ad gangen.

Men den nordjyske kommune kan godt glemme en del af besparelsen, for tre friskoler står klar til at afløse de nedlagte undervisningssteder. Op mod 250 elever vil overgå til privat regi på den konto, og det ærgrer Lars Busk, formand for Lærerkreds Nord.

»Når man lukker skoler på grund af faldende elevtal, og eleverne så fortsætter i nye friskoler, bliver der ikke samme mulighed for klasseoptimering med de resterende elever, og så kan man blive nødt til at klasseoptimere en gang til. Desuden kommer de penge, kommunen skal betale til friskolerne, til at mangle i folkeskolen«, siger Lars Busk.

Ud over at det bliver sværere at få den klassestørrelse, der bedst kan betale sig for kommunen, kommer der endnu en streg i regningen. For hver elev, der flytter til en friskole, skal kommunen betale et bidrag til staten på 34.150 kroner. Det svarer stort set til det beløb, kommunen bruger på sine egne elever i dag. Men når Hjørring fra næste skoleår sænker sin egen udgift til 29.900 kroner, bliver en friskoleelev 4.250 kroner dyrere for kommunen.

Folkeskolen står tilbage med de dyre elever

Politikerne sikrer skoler i nærområdet

Hjørring Kommune skal spare 128 millioner kroner på børne- og ungeområdet over de næste fire år, så en årlig ekstraudgift på en million på grund af tre nye friskoler syner ikke af meget. Men det bliver en udfordring at opnå besparelserne, erkender Karsten Poulsen, der indtil for nylig var skolechef i Hjørring.

»Rent administrativt vil det være mere optimalt, at alle børn indgår i den nye skolestruktur, men hvis politikerne ønsker at understøtte oprettelsen af friskoler ved at mødes med initiativgrupperne og sælge skolebygningerne til dem, så gør vi det«, siger han og tilføjer, at et salg betyder, at kommunen straks reducerer sine udgifter til bygningsdrift.

Faktisk kunne kommunen have nedlagt de fire undervisningssteder uden at inddrage borgerne, fordi de som afdelinger til større naboskoler ikke er underlagt de tidsfrister og krav om blandt andet en høringsperiode, der stilles ved nedlæggelse af selvstændige skoler. Men det trick har politikerne i Hjørring ikke ønsket at benytte sig af.

»Øvelsen har ikke været at forhindre friskoler for enhver pris. Politikerne ser gerne, at der er skoletilbud i nærområderne, selv om vi ikke selv har økonomi til at drive dem«, siger Karsten Poulsen.

Friskolerne vinder frem på landet 

Kommunen sparer på buskørsel

Der er dog også økonomiske gevinster. Hvis alle 250 elever fortsætter i en af de nye friskoler, kan kommunen spare op mod 600.000 kroner på bustransport. Men tallet skal tages med forbehold.

»Det er svært at beregne præcist, for hvis nogle elever fortsætter i folkeskolen, skal de med bussen. Men vi kan ikke tilrettelægge køreplanen, før vi ved, om de tilfældigvis bor op ad en vej med kollektiv trafik, eller om vi skal sende en skolebus ud efter dem«, siger Karsten Poulsen.

Kommunen må i det hele taget leve med mange usikkerheder. Det bidrag, kommunen skal betale til staten for elever i friskole, kan blive sat ned. Omvendt kan friskolerne øge deres optag.

»Det kan også være, at de bliver nødt til at dreje nøglen, og så får vi flere elever«, siger Karsten Poulsen.