Det stigende antal klager har forøget ventetiden hos klagenævnet. Tidligere har specialpaedagogik.dk beskrevet, hvordan en elev i 8. klasse på en skole i København måtte vente i over et halvt år, før han fik afgjort sin klagesag og fik sat antallet af støttetimer i vejret.

I 2008 tog det i gennemsnit 135 dage eller fire en halv måneder at behandle en klagesag færdig. Nu skal en fordobling af medarbejderne i klagenævnet og en ny målrettet vejledning til kommunerne bremse en stigning i tiden til sagsbehandling. Målet er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på to-tre måneder.

"Vi kender ikke den mere præcise årsag til stigningen i antallet af klagesager, men vi arbejder på højtryk for at få dem afgjort", siger formanden for klagenævnet, landsdommer Lis Sejr.

Hun er tilfreds med, at der nu er tilført ekstra resurser til nævnets sekretariat.

"Fire og en halv måned er alt for lang tid at vente på en afgørelse. Et lyspunkt er dog, at vi samtidig kan se en klar forbedring af kommunernes overholdelse af de formelle regler i forbindelse med behandlingen af sagerne. På sigt håber jeg, at det vil føre til færre sager i nævnet", siger Lis Sejr.

Antallet af klageberettigede er fordoblet

Klagenævnet afsluttede 392 sager i 2008. Langt hovedparten vedrører folkeskolen og den hyppigste klageårsag er 'afslag på støtte i den overvejende del af undervisningstiden'.

Antallet af klager steg betydeligt sidste år og er steget igen i år. En del af stigningen skyldes, at klagenævnet nu også tager sig af klager over ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov og klager over specialundervisning for voksne. Herfra kom henholdsvis 44 og 37 klager i 2008. Herudover blev antallet af klageberettigede fordoblet i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007.

Årsrapporten viser i øvrigt, at antallet af sager på folkeskoleområdet, hvor kommunerne bliver underkendt af klagenævnet, er faldet fra 67 procent i 2007 til 43 procent i 2008.

Flere opgaver kan være på vej

Klagenævnet behandler i dag alene klager over kommunalbestyrelsers og regionsråds afgørelser om specialundervisning. Men måske får nævnet endnu flere opgaver.

Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne har spurgt undervisningsminister Bertel Haarder (V), om han vil ændre reglerne, så klager over specialpædagogisk støtte til frie grundskoler skal behandles af klagenævnet i stedet for af Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ifølge Christine Antorini vil det sikre et ensartet niveau, hvis det størst mulige antal sager behandles af én instans.

Bertel Haarder svarer, at da klagenævnet består af en landsdommer, en repræsentant fra Danske Regioner, to repræsentanter fra KL og to repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, har det ikke en sammensætning, der umiddelbart kan tilgodese de frie grundskolers forhold. Desuden vil det være nyt for klagenævnet at skulle behandle afgørelser fra SU-styrelsen om fordeling af statstilskud til skoler til specialundervisning.

"Jeg vil dog gerne overveje nærmere, om behandlingen af de pågældende klagesager bør henlægges til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning" siger Bertel Haarder og lover at vende tilbage, når han er færdig med sine overvejelser.