Kan elever med opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD undgå at blive stressede efter skolereformen med længere skoledage og inklusion, spørger Flemming Platz i sit diplomprojekt fra Via University College. "Elever med ADHD vil sikkert blive enten uopmærksomme, løbe væk, trække sig, blive hyperaktive ellerkomme i flere konflikter. For det er svært med løse rammer, hyppige skift, frie emner, leg og læring på gangene", skriver han og understreger, at det er vigtigt, at elever med ADHD får kompetencer til at regulere sig selv, så de kan blive inkluderet i skolens fællesskab. "Ved selvregulering forstås blandt andet en evne til at hæmme impulser, på det der sker rundt omkring en.Især i en turbulent moderne tid, hvor meget kæmper om ens opmærksomhed, er der en vigtig evne at kunne regulere sig selv.

I dagligdagen kan det let blive til en kamp om opmærksomheden, mener Flemming Platz. Derfor er spørgsmålet, om skolen kan give eleverne med ADHD strategier til at håndtere en stressende dag ved siden af den normale specialpædagogiske intervention med struktur, rammer med mere, skriver han. "Kan mindfulness bruges som en metode til at sænke elevens stress? Og kan vi reducere uopmærksomheden, hyperaktiviteten, det at løbe væk og antallet af konflikter med denne metode", spørger han - og svarer selv ja. Spørgsmålet er hvordan. Derfor lyder hans problemformulering: "På hvilken måde kan mindfulness og en Low Arousal tilgang, afhjælpe problematikker med stress og selvregulering, som elever med ADHD i specialklasseregi, oplever i deres dagligdag i folkeskolen? "

Ud over projektets teoretiske tilgang indeholder opgaven et pilotprojekt med mindfulness i en specialklasse, "da praksis er vigtigt område for yderligere undersøgelse", skriver Flemming Platz. "Empirien kommer dermed til at fylde meget i opgaven, fordi jeg mener det er vigtigt, at udvikle en praksis for mindfulness og ADHD, med udgangspunkt i den præsenterede teori".

I pilotprojektet viser arbejdet med mindfulness, at have en positiv effekt på eleverne med ADHD.

"Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem en lang skoledag og elevernes lave stresstærskel. Eleverne med ADHD opleves derfor i skolen, at have problemer med fastholdelse af opmærksomheden, have brug for at trække sig, og endvidere være meget højt snakkende". To af eleverne affektsmittes tydeligvis af hinanden, og Det er generelt er svært for eleverne at skærme sig for larmen på skolen, og to af elevernes 'smittes' af hinandens affekt, fortæller Flemming Platz. Eleverne omtaler især støjen, som et problem.  "Der er altså et behov for at finde et rum til ro, som mindfulness repræsenter.  Mindfulness pilotprojektet har altså haft en positiv virkning på de problematikker eleverne med ADHD generelt oplever i deres skoledag", skriver han. Det kan ikke udelukkes, at det at have vænnet sig til at gå i skole også har gjort sin virkning. Men at eleverne 14 dage efter projektforløbet igen begynder at efterlyse mindfulness, tyder på der er et behov for et frirum for tanker, mener han.

Hvis vi kan hæve elevernes stresstærskel, kan det lade sig gøre for dem selv at overskue en lang dagligdag, mange skift samt arbejde mere fokuseret og koncentreret, konkluderer Flemming Platz. "Via mindfulness har eleverne fået et større overskud også over middag. Når eleverne italesætter deres egne oplevelser, nævner de, at det har hjulpet dem med at have et frirum for tanker, når vi har arbejdet med øvelserne i mindfulness. Eleverne har altså fået en højere stresstærskel og håndtering over for forandringer, da jeg ifølge mine logbøger har observeret færre episoder med at trække sig, tale højt m.m."

Projektet med mindfulness gjorde samtidig at eleverne var mindre trætte, når de kommer hjem efter skole, og deres søvnmønstre ændrede sig i de seks uger, som projektet varede.  Pilotprojektet peger altså på, at mindfulness kan være et redskab, der kan hjælpe elever med ADHD med nogle af de stressproblemer, de oplever i deres dagligdag. De havde mindre brug for at trække sig, snakkede mindre højt og varmere opmærksomme. "Det kan tyde på, at mindfulness er en god ventil for eleverne i forhold til stress‐ sårbarhedsmodellen". Den lange skoledag med mange skift og indtryk bliver med andre ord lettere at håndtere, understreger Flemming Platz. Det har hjulpet eleverne, at det har været forudsigeligt, hvornår der var mindfulness.  "Det har været godt, at vi har valgt at bruge de samme meditationer. Det har givet tryghed. Samtidig har det været et must, at det var guidede meditationer". Den store udfordring i at meditere uden guidning er nemlig, at man ikke har et fokuspunkt, og at tankerne let vil flakke. Og tankeflugten vil sandsynligvis forstærkes, hvis en elev med ADHD bliver bedt om at sidde stille og gøre sig tankefri, siger han. "Vi har dermed kunnet bevare elevernes opmærksomhed i en lang skoledag, fordi vi har lagt mindfulness strategisk midt på dagen". Udfordringerne har været den megen støj på skolen, men Flemming Platz mener, at mindfulness også har været med til at styrke elevernes modstandskraft mod støjen. "De er blevet opmærksomme på støjen, og kan handle på den, fordi de kan sætte ord på den".

I forhold til inklusionen har eleverne med ADHD ikke så meget behov for at trække sig som tidligere, men de leger stadig ikke med de andre elever.  "Derfor kan vi ikke sige med sikkerhed, om eleverne kan regulere sig i et fællesskab. Omvendt er seks uger også meget kort tid at kunne basere et inklusionsperspektiv på", siger han. Men eleverne blev mere nysgerrige og dannede relationer på tværs i klassen, og de havde lettere ved at arbejde sammen med de andre, og det var nyt for klassen som helhed.

12 handleanvisninger

Med udgangspunkt i pilotprojekts erfaringer beskriver Flemming Platz nogle forudsætninger for meditation med mindfulness og opstiller en række handleanvisninger, som han mener er relevante, hvis man vil køre et forløb med mindfulness i sin klasse:

1) Læreren skal selv have erfaring med meditation, og gerne som egen praksis. Så sæt en lærer på, der har erfaring til at lede meditationerne.

2) Læreren læser meditationerne op selv, da eleverne kender lærerens stemme og er trygge ved den.

3) Læreren skal have forståelse for diagnosens udtryksformer og derfor indhente viden om ADHD og være nysgerrig efter, hvorfor eleven gør som han gør.

4) Bliv ikke selv vred over elevens udtryksform, da det forværrer affekten.

5) Læreren skal derimod benytte en rolig tilgang til eleverne - en Low Arousal tilgang.

6) Der skal være en tryg ramme for mindfulness. Gør det hyggeligt, lås døren, dæmp lyset, tænd stearinlys m.m. Gerne et sted uden for meget støj.

7) Husk at gentage øvelserne uden for mange nye ting, da gentagelsen giver tryghed.

8) Start altid med en åndedrætsøvelse og så en supplerende øvelse.

9) Brug det samme stykke musik, da det giver tryghed.

10) Få snakket oplevelserne igennem, og få sat ord på elevernes følelser.

11) Læg meditationerne midt på dagen, hvor der er mest behov for ro.

12) Få informeret forældrene, og giv eventuelt de elever, der har mange tanker, øvelserne med hjem til et sengetidsritual.

Se hele projektet til højre under EKSTRA: Kampen om opmærksomheden ADHD og mindfulness i specialpædagogikken