Inklusion er en af skolens vigtigste og største udfordringer, og opgaven er kompleks, for politik, økonomi, pædagogik og etik skaber hver deres forudsætning og diskurs for, hvordan arbejdet anskues og udføres, siger Line Kortsen og Rikke Juhl Larsen i deres afsluttende diplomprojekt fra University College Nordjylland, hvor de forsøger at se LP-modellen i et helhedsperspektiv.

Grundlaget for den overordnedepolitiskediskurs er Salamancaerklæringen fra 1994 om, at elever, der har særlige behov, skal have adgang til almindelige skoler, hvor man skal kunne "imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn". I 2010 aftalte regeringen med KL, at 96 procent af alle børn skal inkluderes i folkeskoens almene undervisning, og "denne politiske diskurs danner udgangspunktet for det at være professionel i folkeskolen - et udgangspunkt man som professionel må forholde sig til og handle i overensstemmelse med", skriver Kortsen og Larsen.

Ud fra den herskendeøkonomiskediskurs kan samfundets fokus på inklusion ses som en måde at mindske udgifterne i den offentlige sektor på. "Inklusion bliver derfor i økonomisk optik en fordelagtig handling for kommunerne, da udgifterne på skoleområdet mindskes", og det betyder, at inklusion reduceres til et spørgsmål om kvantitet frem for kvaliteten af de inkluderende processer. "Herved bliver den økonomiske diskurs både et vilkår og en konsekvens, der får betydning for de resurser, der er tilgængelig for den professionelle", skriver Kortsen og Larsen. Men det er også nødvendigt "at understrege vigtigheden af inklusion ud fra enpædagogiskdiskurs - at se barnet og den unge som individer med forskellige behov, personligheder og forudsætninger, og dermed skabe differentierede muligheder for deltagelse, udvikling, trivsel og læring", understreger de. "Som fagpersoner, kulturbærere og kulturskabere, forholder vi os som professionelle til inklusionsarbejdet gennem egen og fælles praksis", det er derfor vigtigt at "forene det menneskesyn, de værdier, normer, handlinger og refleksioner, der er at finde i vores praksis med det at udvikle og anvende pædagogiske inklusionsstrategier".

Ud fra enetiskdiskurs, og som et normativt begreb, bliver det i søgen efter det ideelle eksistensgrundlag en opvejning mellem hensynet til det enkelte barn og hensynet til fællesskabet, mener Kortsen og Larsen. Essensen i den etiske diskurs er, hvordan de professionelle kan give alle ret til at deltage i betydningsfulde fællesskaber gennem det at forholde sig til etiske dilemmaer, træffe og begrunde valg. Det afgørende er, hvordan inklusionstænkningen omsættes til handling, så både kvalitativ og kvantitativ inklusion bliver muligt, understreger Line Kortsen og Rikke Juhl Larsen, som i deres pædagogiske arbejde som integrationsvejledere i Aalborg Kommune bruger den såkaldte LP-model som analyseredskab.

"Når vi arbejder med LP-modellen, har vi fokus på læringsmiljøet - og konteksten bliver dermed skolen. Vi undersøger, hvilke opretholdende faktorer i læringsmiljøet, der kan hæmme eller have indflydelse på barnets udvikling", fortæller de. "Ved at have dette særlige fokus på læringsmiljøet bliver vi nysgerrige efter, om vi kommer til at overse nogle muligheder i at inddrage de andre sammenhænge og delsystemer, som barnet udgør en del af. Vi bliver optaget af, hvordan de enkelte delsystemer er operativt forbundet, hvordan der kan skabes forstyrrelser og dermed forbindelse mellem de enkelte delsystemer, samt hvordan disse påvirker hinanden. Hvad bliver det grundlæggende for inklusionsarbejdet? Kan det ene system hjælpe det andet med styrkelse af kommunikationen? Bliver det videnindsamling gennem flere tilgængelige systemer? Bliver det fokus på systemet som en afgrænset enhed, spørger det. " I projektets problemformulering lyde spørgsmålet derfor: "Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved at benytte LP-modellen som styrende analyseredskab i inklusionsprocesser? "

Rollen som inklusionsvejledere

Hovedopgaven som inklusionsvejleder er hjælpe kolleger med igangsættelse af inklusionsprocesser, men gennem arbejdet med det pædagogiske diplomprojekt er Line Kortsen og Rikke Juhl Larsen blevet opmærksomme på, at de overser nogle muligheder ved ikke at fokusere på barnet som deltager i flere systemer. "Vi har ligeledes vurderet faktorer, der kan have indflydelse på samarbejdet, når man vælger at inddrage forældresamarbejdet i opnåelsen af inklusion. Vi ser nogle begrænsninger ved måden, vi hidtil har anvendt LP-modellen i inklusionsøjemed", skriver de. 

Udgangspunkt i det konkrete

De ser dog "til stadighed muligheder i at vores vejledningsseance tager udgangspunkt i LP-modellen. Det fokus, som modellen tillægger konteksten, ligger til grund for det undersøgende aspekt, som udgør en del af vores inklusionsarbejde", skriver de, og konkluderer, at deres "primære fokus er at finde i læringsmiljøet". Det et er den sammenhæng, der får indflydelse på deres fremadrettede arbejde. "At tage udgangspunkt i den konkrete kontekst, læringsmiljøet, forudsætter at vi som inklusionsvejledere er bevidste om, at LP-arbejdet indbefatter dynamiske forhold, der ændres og udvikles over tid.  Dermed må vi som inklusionsvejledere anerkende vores arbejde som procesorienteret, hvor barnets aktuelle situation i konteksten bliver udgangspunktet for LP- og inklusionsarbejdet".  Samtidig skal man hele tiden være bevidst om, at betingelserne udvikles og forandres, så i samarbejdet om barnet og i evalueringen må den professionelle løbende vurdere "hvilke tiltag, der besvarer den relation, det samspil og det aktørperspektiv, der præger de givne omstændigheder". 

"Analysedelen, handledelen samt evalueringen og revurderingen er de grundelementer, der betinger vores procesarbejde med LP-modellen som inklusionsstrategi", skriver Kortsen og Larsen i konklusionen. Gennem arbejdet med projektets teori, har de opdaget, at det er vigtigt for inklusionen "at inddrage barnets øvrige kontekster". "Vi ser fordele ved at inddrage disse i LP-arbejdet, idet en vertikal bevægelse mellem niveauerne vil give os som professionelle en større helhedsforståelse af barnet. Vores rolle bliver at skabe forbindelse mellem konteksterne - det bliver dermed vores ansvar at forvalte en bevidsthed omkring forældresamarbejdet, for på denne måde at kvalificere inklusionsprocessen".  

Det kræver en fagpersonlig bevidsthed i anvendelsen af LP-modellen som styringsredskab og inklusionsstrategi, fortæller de. "Det, at være professionel og det at være forankret i læringsmiljøet stiller krav om, at vi i mødet med forældrene kan omsætte de faglige begreber, termer og antagelser til et konkret eksemplificeret udgangspunkt, der belyser den kontekst og det læringsmiljø, som barnet er en del af". Forældrene skal inviteres ind i samtalen om det konkrete, så de kan opleve sig som myndige aktører i samarbejdet. "Det relationelle og det tværfaglige møde i læringsmiljøet udgør det konkrete udgangspunkt, der danner afsættet for mødet med forældrene". Det er også her, "at barnets aktørperspektiv, den professionelles interaktion med barnet og de professionelle perspektiver mødes og bliver til de antagelser, der udgør den optik, vi opnår et kendskab til og en faglig viden om barnet".

Ved at inddrage flere kontekster i inklusionsarbejdet, opnås flere informationer om de sammenhænge, barnet er i interaktion med.  "Vi er blevet bevidste om, at vi ikke har direkte indflydelse på og ikke har mulighed for at ændre andre kontekster end den, vi selv udgør en del af - læringsmiljøet", men skole og hjem påvirker hinanden i og med, at den viden, der udveksles, influerer på hinanden. "Når disse systemer inddrages i LP-arbejdet, skabes der mulighed for at belyse et detaljeret individperspektiv".  Men det er et perspektiv, som man som professionel ikke kan ændre på, det er præmisser for barnet, som vi må tage forbehold for i læringsmiljøet, siger Kortsen og Larsen.

Kommunikation i et fælles sprog

I LP-arbejdet er kommunikationen og anvendelsen af et fælles sprog betingelserne for, at der kan komme gang i en udviklingsproces, og det kræver, at man anerkender den enkeltes ret til eget livsverdenperspektiv, understreger de. LP-modellen giver mulighed for at systematisere forældrenes, barnets og den professionelles perspektiver, så der kommer et fælles fokus på inklusionsarbejdet, men det er dog ikke en selvfølge at de forenes i en fælles forståelsesramme. Dermed bliver det vores rolle at påtage os ansvaret for det relationelle møde, de kapitaler, der betinger dette, og at gøre det muligt at kommunikere mellem systemerne. Eller med andre ord at skabe mulighed for en fælles refleksion, der kan indgå i arbejdet med LP-modellen.

"Det kræver en analytisk forholdemåde og et vejledende overblik, og dermed synliggøres det, at vi er nødsaget til at betragte arbejdet med LP-modellen som foranderlige processer, eftersom det forudsætter en bevidstgørelse af de elementer, som har indflydelse på de dominerende og ekskluderende faktorer, der påvirker barnets mulighed for inklusion".

LP-modellen gør det muligt for de professionelle at styrke deres faglige begrundelser, siger Kortsen og Larsen.  "De vurderinger og argumenter, der bliver vores udgangspunkt i samarbejdet, understøttes gennem den som oftest kvalitative indhentning af information gennem et møde med praksis, de udsagn og observationer, som er medvirkende til at kortlægge de opretholdende faktorer. Vi anser, disse som værende med til fagligt at kvalificerer vores pædagogiske samarbejde med forældrene. Den pædagogiske praksis begrundes dermed ud fra de delelementer, der danner grundlaget i LP-modellen". 

Fra undren til viden

Det er gennem denne systematik, at det bliver muligt at få et flerdimensionelt perspektiv på barnet, siger Kortsen og Larsen. "Ved at rette en særlig opmærksomhed på aktør-, individ-  og kontekstperspektivet i forældresamarbejdet skabes der en åbenhed om, at mange forskelligrettede faktorer har indflydelse på den aktuelle situation i læringsmiljøet, og det er netop disse, der bliver pejlemærker for igangsættelse af inklusionsprocessen".

"Gennem de antagelser og de perspektiver, der ligger til grund for dette afgangsprojekt, har en udviklingsproces fundet sted".  Vi har transformeret vores undren til konkret viden, og gennem det teoretiske arbejde har vi vekslet mellem del og helhed, mellem teori og praksis. Det, at vi har formået at sætte vores forforståelse i parentes, har udmøntet sig i en konkret viden, der gør det muligt at videreudvikle de inkluderende processer gennem et bevidst fokus på egen praksis, siger Line Kortsen og Rikke Juhl Larsen.

Se hele afgangsprojektet til højre under EKSTRA: LP-modellen i et helhedsperspektiv