Der skal kål på bordet for at blive danmarksmester i madkundskab
Foto: Claus Bjørn Larsen
1100 elever konkurrerer med kål
Årets tema til Madkamp-DM i madkundskab er kål og madkultur, og 1.100 skoleelever har tilmeldt sig semifinalerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne har indsendt filmklip, selvkomponerede opskrifter, PowerPoint shows og lignende, og det er på den baggrund, at en dommerkomite skal udvælge kandidaterne. For at komme i betragtning til finalerne skal retterne indeholde kål, og eleverne skal have arbejdet kreativt med konceptet madkultur. Det betyder, at eleverne eksempelvis kan vælge at præsentere fastfood-kål, sønderjysk kål eller lignende for dommerne.
De seneste måneder har landets skolekøkkener derfor bugnet af kål i lange baner; rødkål, hvidkål, spidskål, rosenkål, blomkål og glaskål, og de mange folkeskoleelever har været i sving med at komponere kålretter. Som en del af Madkamp konceptet er der nemlig ikke noget med at slå op i kogebøger, for der skal være plads til, at eleverne kan være innovative i køkkenet og skrive deres egne opskrifter.
Madkamp skal vække elevernes madglæde
Forudsætningen for at deltage i danmarksmesterskabet er, at madkundskabslærerne har gennemført undervisning med eleverne, hvor der er plads til at være kreativ og eksperimentere med selvopfundne retter.
Elever får lyst til madlavning
Madkulturen står i samarbejde med seks af landets professionshøjskoler bag Madkamp, og arrangørerne er ikke i tvivl om, at undervisningsforløbet i Madkundskab er med til at styrke elevernes lyst til at lave mad - både i skolen og derhjemme. Desuden skal konkurrencen være med til at belyse madkundskabs mange muligheder i folkeskolen.
"Madkundskab er et fag, der bygger på en stærk faglighed og et stort potentiale - ikke alene i forhold til elevernes viden om mad, men også i forhold til nogle af de større dagsordener, som skolerne skal løfte i takt med den nye skolereform. I tværfaglige forløb og den understøttende undervisning er mad og måltider unikke læringsmidler", siger Judith Kyst, direktør for Madkulturen.
Manglende ressourcer står i vejen for finaledeltagelse
Som en del af Madkamp-forløbet har 160 lærere været på kursus med fagdidaktiske oplæg og inspiration i madkundskabslokalet, mens andre, der ikke har haft mulighed for at deltage, har brugt Madkamps undervisningsmateriale.
Madkulturen oplever, at det i forhold til skolereformen er svært for nogle skoler at finde tid og ressourcer til at prioritere madkundskabsholdenes deltagelse i finalen. Derfor er der også langt flere elever, der er blevet undervist i kål og madkultur med den elevbestemmende tilgang, end de 1100, der er tilmeldt konkurrencen.
Over 2500 elever er tilmeldt Madkamp
"Flere end 2500 elever har i et eller andet omfang arbejdet med Madkamp, men det er desværre ikke alle skoler, der har tid og penge til at lade madkundskabsholdet deltage i finalerne eller lade lærerne tage på kursus. Men jeg håber, at eleverne tager det bedste med sig fra Madkamp alligevel," siger Judith Kyst.
Alligevel er der 53 madkundskabshold, der de kommende uger skal kæmpe om at kokkerere sig til en plads i den nationale finale, som afholdes den 17. marts i Odense.
Det er tredje år, Madkamp bliver afholdt. Nordea Fonden har bevilliget 6,45 mio. til projektet. Næste år bliver temaet "eksperimenterende rødder" med fokus på bl.a. bæredygtighed og miljø.