Karsten Bräuner er lærer på Klarup Skole i Nordjylland. Han har rundet de 60 år og har fået såkaldt aldersreduktion. Det betyder, at han får nedsat sin arbejdstid med 175 timer om året. Alligevel har han på sin opgaveoversigt 838,4 undervisningstimer om året ligesom flere af hans fuldtidsansatte kolleger. Karsten Bräuner har derfor mindre tid til at forberede sin undervisning, end de har.

"Jeg har regnet på det, og hvis jeg havde en fuldtidsansættelse ville det svare til, at jeg underviste 936 timer om året - så ville jeg måske have Danmarksrekorden i undervisning", siger Karsten Bräuner.

Danmarksrekord i undervisningstimer?: "Vi kører på det, vi lige kan fiske frem" 

Karsten Bräuner har skrevet til undervisningsminister Christine Antorini. Han har også skrevet flere indlæg på folkeskolen.dk og i Politiken om, hvordan skolereform og arbejdstidslov betyder, at lærerne har mindre tid til forberedelse. Og at den manglende forberedelse går ud over den undervisning, som eleverne får.

Debat: Farvel til forberedelsen

Han peger på terminsprøver som et eksempel på, at tiden ikke slår til.

"Det er en umulig opgave at køre undervisning i skriftlig tysk og afvikle prøve-terminsprøver, hvor eleverne stifter bekendtskab med form og fagligt niveau, fordi der simpelthen ikke er tid til at rette de skriftlige opgaver og prøverne. Det kan ikke kan undgå at få væsentlig indflydelse på resultatet af undervisningen", siger Karsten Bräuner.

Danmarksrekord i undervisningstimer?

Generelt problem

Karsten Bräuner er ikke den eneste lærer på nedsat tid, der ender med at have meget lidt tid til forberedelse.

Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen har netop været på en møderunde, hvor han har været i kontakt med alle DLF's 79 kredse. Meldingen er den samme alle steder - deltidsansatte og lærere med aldersreduktion bliver ramt hårdere på forberedelsen end fuldtidsansatte lærere.

"Det er et generelt problem over hele landet. De arbejdstidsregler, vi har nu, kan ikke sikre den enkelte lærer.  Hvis ikke man har en lokal aftale, der løser det, kan det kun løses ledelsesmæssigt", siger Gordon Ørskov Madsen

Han opfordrer til, at man i faglig klub med sin tillidsrepræsentant får sat problemet med lærere på nedsat tid på dagsordenen på skolen.

"Man må i fællesskab spørge ledelsen om, hvordan man sikrer, at der er en afbalanceret relation. Det skal kunne ses, at lærere har nedsat tid. Andet er ikke rimeligt over for de kolleger, der har nedsat tid", siger Gordon Ørskov.

Skolelederformand kender ikke problemet

Skoleledernes formand Claus Hjortdal kender ikke til problemet.

"Det er helt nyt for mig", siger Claus Hjortdal. Han mener dog, at det ikke alene er antallet af undervisningstimer, der har betydning for den arbejdsbyrde, der er på den enkelte lærer.

"Den enkelte leder må vurdere det enkelte tilfælde. Man kan ikke sige noget om belastningen ud fra antallet af timer, den enkelte har. Det kan være et hav af forskellige ting, som afgør, hvordan arbejdstiden skrues sammen".

Han mener, at kredsene bør rejse problemet i den kommune, hvor det opstår.

Skoleleder: Samlet vurdering bestemmer undervisningstid

Anders Norup er skoleleder på Klarup Skole, hvor Karsten Bräuner er ansat som lærer.

Han forklarer, at skoleårets planlægning er drøftet med MED-udvalget og med den enkelte lærer.

"I løbet af skoleåret er der samtaler med medarbejderne om opgaveløsningen, Om det er erfarne lærere eller forholdsvis nyuddannede lærere. Kompleksiteten af skemaet - fx om vedkommende lærer underviser i historie i alle tre 8. klasser. Kompleksiteten i de klasser vedkommende skal undervise i.

Om vedkommende er en, der tager del i mange af de øvrige opgaver udover undervisning, der også skal løses", skriver Anders Norup i et svar på mail til folkeskolen.dk.

Hvad gør du for at sikre, at lærere med nedsat arbejdstid ikke blot får mindre forberedelsestid i forhold til fuldtidsbeskæftigede lærere?

"En samlet individuel vurdering til sidst", lyder Anders Norups svar.