Mandag starter folkeskolerne efter sommerferien. På skolerne vil elever og forældre møde plakater, der fortæller om folkeskolereformen og det kvalitetsløft, den ifølge regeringen og Kommunernes Landsforening står for. Men træet kendes på sine frugter, og allerede nu kan man forudse uafvendelige og hyppigt forekommende negative konsekvenser af reformen.

Konsekvenserne er indbygget i lærernes skemaer. Da disse er usynlige for forældre og offentlighed, vil jeg i det følgende synliggøre nogle af dem. Og der er vel at mærke ikke tale om spekulationer. Fanden er løs – jeg maler ham ikke på væggen.

Som eksempel har jeg valgt mit eget skema, som både er typisk og atypisk. Atypisk, fordi jeg er over 60 og derfor oppebærer en alders-reduktion, som KL under lockouten fremstillede som »en måneds ekstra fri«. Typisk, fordi konsekvenserne gælder alle lærere. Skemaet er forholdsvist kompliceret og derfor fremstillet lettere stiliseret, men repræsentativt.

Undervisning, mødeaktivitet, elevsamtaler, frikvarterer og bevægelse ligger fast på skemaet. De øvrige kategorier kan placeres efter mulig-heder og behov. Omfanget af dem varierer fra uge til uge med et gennemsnit som anført. Jeg har således 4 timer og 15 minutter til forberedelse af 26 lektioner svarende til 10 minutter pr. lektion. Ikke kun til forberedelse af de enkelte lektioner, men også til at holde mig fagligt opdateret gennem selvstudier, kursusdeltagelse, orientere mig om nye materialer m.v.

En sådan forberedelsestid er utilstrækkelig. De fleste lektioner vil blive afviklet med ringe eller ingen forberedelse. Og så er den ikke sikret. Reformen har nemlig et indbygget strukturproblem oven i det resurse-mæssige.

Med reference til mit skema vil jeg give eksempler på såvel resurse-mæssige som strukturelle konsekvenser af den reform, der ifølge regeringen og KL skal »gøre en god skole bedre«:

Jeg møder mandag morgen og får oplyst, at to kolleger er syge. Jeg skal derfor være vikar i 1. og 4. lektion. Forberedelsestiden falder væk – jeg kan ikke forberede mig til tirsdag.

Tirsdag skal min leder skal drøfte en akut sag med mig – forberedelsestiden halveres.

En elev skaber problemer onsdag, så jeg er nødt til at tage en samtale med ham og skrive til forældrene. Det kan kun ske mellem de to mødeblokke. Forberedelsestiden falder væk – jeg kan ikke forberede mig til torsdag.

Jeg har en enkelt sygedag torsdag. Forberedelsestiden falder væk – jeg kan hverken forberede mig til fredag eller mandag.

Fredag klager en forælder i en mail til mig over dårligt forberedt undervisning. Møde mandag – i min forberedelsestid, som derved reduceres endnu en gang.

En kollega har anbefalet en roman, som jeg ikke kender, til dansk-undervisningen, så den må jeg læse. Men jeg kan ikke afse otte timer, to ugers forberedelsestid, til det, så jeg bruger den gamle. Uden at læse den op igen, som jeg plejer, for det er der heller ikke tid til.

Jeg skal skrive 263 elevplaner i år. Hvis det tager fem minutter at skrive én elevplan, tager opgaven ca. 22 timer svarende til ca. fem ugers fuld forberedelsestid, hvorfor jeg ikke kan forberede min undervisning i samme tidsrum. Hvad vil forældrene helst have, en elevplan eller fem ugers (bedst muligt) forberedt undervisning?

Bevægelse og understøttende undervisning – som ingen endnu rigtig ved hvad er – vil måske tælle lidt på plus-siden i folkeskolens kvalitets-regnskab. Det ved ingen med sikkerhed, for det er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Udbyttet vil dog være for intet at regne sammenlignet med, hvad reduktionen af lærernes forberedelsestid med sikkerhed vil tilføre på minus-siden som konsekvens af undermineringen af den daglige undervisning.

Reformen lover forældrene en mere »spændende« og »varieret« undervisning. Men det tager tid at gøre en undervisning spændende og varieret. Den tid har reformen taget fra lærerne. Vær vis på, at resultatet bliver derefter.

Regeringen og KL har solgt ud af forberedelses-arvesølvet for at kunne købe et par lotterisedler med plastikservice som hovedgevinster.