»Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet«.

Sådan står der i lov 409. Og politikernes ønske om at få lærerne til at lægge arbejdstiden på skolen blev blandt andet begrundet i, at det ville give lederne et øget ledelsesrum. Men det er ikke blevet virkeligheden.

En ny undersøgelse fra KL viser, at beslutningen om lærernes tilstedeværelse i 81 procent af kommunerne bliver truffet af enten politikerne eller forvaltningen. Det er altså kun i 19 procent af kommunerne, at skolelederen bestemmer, hvordan hverdagens opgaver løses bedst muligt.

Hvis man lokalt finder ud af, at der er en smartere måde at arbejde på som lærer, kræver det lokal villighed til at se bort fra landspolitikernes lovfæstning af, hvordan skolehverdagens opgaver løses bedst.

Folkeskolen spurgte KL's børne- og kulturudvalgsformand, den radikale Anna Mee Allerslev, hvordan det kan være, at de lokale aktører, der skal løse opgaverne, ikke skal have rum til at beslutte, hvordan opgaverne skal løses. »Det skal de også. Men vi har også et lokaldemokrati, der betyder, at det er kommunernes ret og pligt at sætte de rammer, som de mener er optimale lokalt. Men det betyder jo ikke, at de lokale skoleledelser ikke stadig har stor indflydelse på, hvordan de konkrete opgaver skal løses, og hvordan medarbejderne anvender deres tid«, skriver Anna Mee Allerslev i et svar.

Hun skriver i øvrigt, at »det er den enkelte kommune, der skal sikre og skabe et tilstrækkeligt lokalt ledelsesrum, herunder beslutte, hvilket niveau medarbejdernes tilstedeværelse skal bestemmes på«.

Viborg Lærerkreds: Fuld tilstedeværelse udfordrer

Forsker: Dybt problematisk

Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på Via University College, er ikke imponeret over, at beslutningen om tilstedeværelse bliver taget hen over hovedet på skolerne.

»Det er dybt problematisk. Det giver ikke mening at sige, at man skal flytte ledelsen ud på skolerne, og så samtidig diktere inde fra forvaltningen, om lærerne skal være der eller ej. Det er, som om forvaltningerne mange steder ikke er modne til at håndtere den her reform«, siger Andreas Rasch-Christensen. Han har hørt historier fra skoler, hvor madkundskabslærerne ikke har kunnet handle ind til undervisningen, fordi de skulle være på skolen fra 8-15.

»Det, som jeg relativt sent opdagede, er, at vi hele tiden har talt om kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og skoleledere som det afgørende, men vi har fuldstændig glemt forvaltningsniveauet«, siger han og fortsætter:

»Der er et indholdsmæssigt ræsonnement i at sige, at jo tættere vi flytter udviklingen, resurserne, ledelsesrummet, de faglige kompetencer på skolen, hvor eleverne er, jo større mulighed er der for, at det nytter noget. Jo længere væk vi trækker tingene fra skolernes daglige praksis, des sværere bliver det«, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ifølge skolelederformand Claus Hjortdal har de lokale skolelederformænd mange steder været inde over drøftelserne om, hvor grænsen sættes for, hvor ledelsens råderet er, og hvad der er behov for at signalere som kommune.

»Det har været en balance imellem at sige: Det er første år af en reform, hvordan sikrer vi så meget ro på som overhovedet muligt? Og en fortsættelse af et godt samarbejde. Vi ved, at der er nogle politikere, der har taget ansvaret lokalt. Vi agerer i den politiske virkelighed, der er. Men de fleste steder er der luft nok til, at skolelederen selv kan få lov til at råde over det«, siger Claus Hjortdal, der forventer en forandret linje allerede fra næste skoleår.

»Jeg tror, at vi efter det første år kommer til at se en bedre forståelse og en mere smidig tilgang til tingene. For så kender vi systemet og har bedre forudsætning for at sige, hvad der er det bedste her hos os«, siger skolelederformanden.