»Er du ikke helt sikker på, hvad nycirkus er? Så er du ikke den eneste. Men det er snart slut, for nu invaderer nycirkus landet«, skriver Nordea-fonden i en pressemeddelelse om et projekt, som fonden har doneret 5,5 millioner kroner til. Pengene skal bidrage til bevægelse for 6.-9.-klasser i 18 kommuner i det nye skoleår.

Nordea-fonden er ikke den eneste fond, der »invaderer« skolen. Masser af projekter i folkeskolens nye såkaldte »åbne skole« er finansieret af støtte fra fonde. Dermed får den nye skolereform en hjælpende hånd fra private midler.

Den hånd er tiltrængt ifølge Danmarks Lærerforening, der ligesom næsten halvdelen af landets borgmestre tidligere har kaldt folkeskolereformen for underfinansieret. 

Antorini hilser fondene velkommen

Reform og fondsprojekter clasher

A.P. Møller Fonden har fordoblet den milliard, som forligspartierne bag skolereformen besluttede at øremærke til efteruddannelse frem mod 2017. Direktør for TrygFonden Gurli Martinussen estimerer, at fonden i 2014 donerer knap 100 millioner kroner til projekter, der gør gavn i folkeskolen. Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, anslår, at den støtter med cirka det samme. Og dertil kommer andre små og store fonde, der støtter projekter i skolen.

Men hvorfor støtter fondene egentlig skolen med så mange penge? Ifølge Henrik Lehmann Andersen handler det ikke om at støtte en gennemgribende reform. Det handler om børnene.

»Vi har ikke et særligt fokus på folkeskole eller skolereform, men på det gode liv, for eksempel i forhold til sundhed«, siger han.

»Men når der sker så mange nye spændende ting omkring folkeskolen, som der gør med den her nye reform, så vil det krydse med noget af det, som vi beskæftiger os med. Vi interesserer os for folkeskolen, fordi der sker så meget spændende nu, og fordi vi interesserer os for børn«.

Nordea-fonden får flere ansøgninger til projekter i skolen end tidligere, oplyser Henrik Lehmann Andersen.

Rugby for fondsmidler

Rugby er en af de sportsgrene, der nu finder vej ind i folkeskolens dagligdag. Dansk Rugby Union er nemlig en af mange organisationer, som nyder godt af fondsstøtten til foreninger, der vil undervise skoleelever. Udviklingskonsulent i unionen Preben Rasmussen er glad for, at en donation fra Nordea-fonden giver muligheden for at promovere sporten.

»Pengene giver os mulighed for at købe materialer, og det går fondsmidlerne til i første omgang. Men hvis der er råd, kan vi frikøbe trænerne, som jo er amatører, der arbejder ved siden af«, siger han.

»Men det er et godt spørgsmål, hvad der kommer til at ske, når fondsmidlerne hører op. Det her projekt er vores overlevelse«, siger Preben Rasmussen.

At det bliver svært at finansiere sportsklubbers og andres deltagelse i den åbne skole, er beskrevet i en rapport bestilt af Undervisningsministeriet om 15 kommuners og skolers forsøg med samarbejdsprojekter med lokale aktører. Tilbagemeldingen fra mange steder var, at skoler og kommuner har svært ved at se, hvordan samarbejderne kan finansieres, når samtlige skoler skal have trænere og ledere til at stå for undervisningen.

Leder: Fonde løfter kvaliteten

Dyvekeskolen er sammen med to andre københavnske skoler med i et projekt støttet af Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger med 1,5 millioner kroner. Projektet løber over to år, og helt konkret får skolerne hjælp udefra til at bære idéer ind på skolen og til at støtte lærerne med at få den åbne skole til at hænge sammen. Det fortæller skoleleder på Dyvekeskolen i København Lisbeth Palm Olesen.

»Vi havde gjort noget helt andet, hvis vi ikke havde fået den her mulighed. Så skulle vi selv sørge for kontakt med foreninger og så videre for at få den åbne skole til at lykkes. Vi havde været tvunget til at bevæge os på et andet niveau«, siger hun og tilføjer:

»Vi havde haft åben skole uden midlerne også, men det er klart, at det at være med i det her projekt giver os mulighed for at gøre det bedre«.

Lolland Kommune mangler for så vidt ikke penge til at opfylde reformkrav, og der er råd til med offentlige midler at give lærerne det kompetenceløft, der er brug for, forklarer skolechef Bjarne Voigt Hansen.

»Men kvaliteten kan altid løftes med flere midler«, siger han.

Derfor har kommune og skoler i samarbejde sendt en ansøgning af sted til A.P. Møller Fonden for at få andel i milliarden til efteruddannelse.

»Man kan til gengæld diskutere, om fondsmidler er den rigtige måde at finansiere skolen på«, siger Bjarne Voigt Hansen.

DLF: Regeringens milliard rækker ikke

Det er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen enig i.

»Hvis det er fondsmidler, der bruges til at finde ud af, hvad der virker i skolen, så er det jo fint. Men det må jo ikke være fondsmidler, der driver skolen. Skolen skal kunne fungere med de midler, den får fra kommunen«, siger han.

Ifølge DLF kan regeringens mål om at give lærerne 95 procent linjefagskompetence i 2020 for eksempel ikke opnås uden A.P. Møller-milliarden.

»Vores vurdering er, at det ikke er nok med den ene milliard, som regeringen har afsat«, siger Bjørn Hansen.

Der er ikke fastsat regler om, hvad en folkeskole må modtage af økonomiske bidrag, sponsorater eller gaver fra fonde. Det oplyser Undervisningsministeriet i en mail til folkeskolen.dk