Skal du på lejrskole, er det en god ide at være i god tid med planlægningen, så skolelederen konkret kan tages stilling til, hvor meget tid du skal bruge på undervisning i løbet af turen. Sådan lyder opfordringen fra formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

"Hvis læreren skal have en dokumentation for, hvad man har lavet, så skal der på forhånd ligge en tilkendegivelse fra skolelederen om, hvad man skal lave. Vi anbefaler, at man laver en plan over aktiviteterne, herunder hvad der er undervisning, og hvad der ikke er undervisning, og hvor mange arbejdstimer, man har under lejrskolen. Det bedste er, hvis skolelederen godkender planen, inden man tager af sted".

Fredag den 5. september mødtes KL og DLF for at se, om de kunne blive enige om tolkningen af arbejdstidsloven, når det kommer til lejrskoler. Men det lykkedes ikke. Derfor er det ind til videre skolelederen, der tager stilling til, hvor mange undervisningsaktiviteter, der er planlagt på turen.

14 timers løn for et helt arbejdsdøgn

I arbejdstidsloven står, at lejrskoler 'medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn'.

Skal lærerne så præstere 24 timers arbejde for de 14 timer, de får løn for, eller skal læreren alene arbejde de timer, som de bliver afregnet for?

Danmarks Lærerforening mener, at lærerne kun kan have ansvaret for eleverne i de 14 timer, hvor de får løn. Men formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler er helt uenig:

"Det her handler ikke om, hvad der er ret og rimeligt, det er et spørgsmål om fortolkning af de regler, vi har. De nye arbejdstidsregler siger, at lejrskoler medregnes i arbejdstiden, dog med højst 14 timer i døgnet. Så mener DLF, at læreren skal arbejde 14 timer og så have fri 10 timer. Det er vi ikke enige i. Vi mener ikke, at de nye arbejdstidsregler ændrer på de forpligtelser, lærerne har, når de er på lejrskole".

Gordon Ørskov Madsen fremhæver, KL selv har opsagt alle aftaler, og derfor er forpligtelserne for lærerne ændrede. 

"Dengang var lejrskoleafregningen en del af en større aftalepakke, hvor der var forberedelse og anden arbejdstid som læreren disponerede over. Lærerne kunne så skrue op og ned for andre elementer i arbejdstiden, når de skulle på lejrskole", har Gordon Ørskov Madsen tidligere forklaret på folkeskolen.dk

"Nu har vi fået et helt nyt system, som arbejdsgiverne i KL har ønsket, og som regeringen og Folketinget har gennemført, hvor man afregnes for den præsterede arbejdstid - man får altså løn, fra man møder på arbejdspladsen, til man kan forlade den, og når man ikke får løn, så har man fri. Det er det gennemgående princip i Lov 409. KL har selv opsagt alle aftaler inklusiv kutymer", siger Gordon Ørskov.

Et element er eksempelvis størrelsen af lærernes undervisningstillæg, understreger Gordon Ørskov Madsen og henviser til et eksempel som Lærerforeningen har lavet på en arbejdsplan for en lejrskole . I eksemplet har lærerne flere end 14 timers undervisning, og de kan derfor ende i en situation, hvor de efter KL's tolkning skal have undervisningstillæg for flere timer, end de får opgjort arbejdstid for. (Se eksemplet på en arbejdsplan for lejrskole via linket til højre for denne artikel).

Forskel på forhold på lejrskoler

Michael Ziegler kan slet ikke forstå, hvorfor Danmarks Lærerforening via LC ønsker at rejse sagen om lejrskoler. 

"Det er jo business as usual. Det er en bestemmelse om opgørelse af arbejdstiden, som svarer til den honorering, man fik efter den hidtidige arbejdstidsaftale. Det er aflønning for 14 timer plus et lejrskoletillæg, plus at det tæller i forhold til undervisningstillæg og det er faktisk bedre vilkår end andre grupper har", siger Michael Ziegler og henviser til eksempelvis pædagoger på koloni. 

Men så simpelt er det ikke, mener DLF. Selv om deltagelse i koloni kun tæller med normal arbejdstid for pædagoger, så er det frivilligt, om pædagoger vil deltage i koloni, og pædagogerne får et tillæg på omkring 340 kroner per hverdag, hvor lærerne får et tillæg på omkring 160 kroner.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at reglerne på folkeskoleområdet er ikke er de samme, som på friskoler på statslig overenskomst. Her bliver al arbejdstid i forbindelse med lejrskoler medregnet.

"Gad vide om beskæftigelsesministerens intention har været at stille de kommunale lærere ringere end de statslige,­ eller går KL her alt for langt i deres tolkning?" spørger Gordon Ørskov Madsen. 

DLF vil kæmpe videre

Lærerforeningen tog på mæglingsmødet forbehold for, at man vil føre sagen videre i en såkaldt faglig voldgift.

DLF klar til faglig voldfgift om lejrskoler

"Vi vil forfølge den her uenighed både juridisk og politisk. Vi vil bruge alle de instrumenter, vi har, for at overbevise om, at KL ikke har ret. Men vi vil også forfølge det politisk, fordi KL's påstand indebærer, at man godt kan være på arbejde uden at få løn for det. Man kan godt være på arbejde 20 timer i et døgn, men man skal kun have medregnet 14. Det kan simpelthen ikke være Beskæftigelsesministeriets intention", siger Gordon Ørskov og forklarer, at der endnu ikke er taget beslutning om, hvilke juridiske og politiske skridt, der skal tages.