Egentlig havde formand for Skolelederforeningen Claus Hjorthdal besluttet sig for, at han ikke ville få på talerstolen til DLF's kongres i Tivoli Kongrescenter i København. Men da Lars Nørgaard Andersen fra Københavns Lærerforening ligefrem efterlyste en lederkommentar, tog ledernes formand udfordringen op.

Han startede med at understrege, at han var fejlciteret i medierne, da overskriften "Ledere til lærere: Ja-hatten på eller smut" ramte DR-nyheder.

"Jeg har aldrig sagt, at lærerne skal tage ja-hatten på. Det jeg sagde, var, at hvis man bliver ved med hver dag at sige, jeg kan slet ikke gå på arbejde, så skal man overveje, om man skal fortsætte", sagde Claus Hjorthdal.

Bondo: Lærerne ser fremad - det burde politikerne også gøre

Ødelæggelsesstrategi Så gik han til angreb på talere, som han hørte sige, at DLF lige nu skal arbejde for at vise, hvordan Lov 409 ikke virker.  

"Jeg synes, at det er et problem, hvis I laver en ødelæggelsesstrategi. Jeg skal ikke stå og lege jubelidiot og sige, at alt går godt. Vi har i Skolelederforeningen en strategi, som går ud på at tale skolen op. Vi har brug for at tale om de dygtige lærere, dygtige pædagoger, dygtige medarbejdere. Ødelæggelsesstrategien ødelægger folkeskolen. Vi skal ikke have mere elevflugt og lærerflugt. Så kan I sige, at det gør lov 409, men den kan vi ændre. Vi kan tilpasse den, så det bliver bedre. Men vi skal ikke ødelægge folkeskolen", sagde han og henvendte sig direkte til næstformand i Ballerup Lærerforening Jeanette Sjøberg, som var en af dem, der havde pointeret, at det er vigtigt, at lærerne står sammen, så det bliver tydeligt, hvad der ikke virker.

Overenskomst: DLF kræver ny arbejdstidsaftale 

Lov 409 forringer kvaliteten Men Jeanette Sjøberg holdt fast.

"Lov 409 er ødelæggende for lærerarbejdet og forringer kvaliteten af undervisningen", sagde Jeanette Sjørup og fortalte om, hvordan lærerne i Ballerup i to omgange har arbejdet efter en såkaldt mødeplan, hvor skolelederen bestemmer møde- og sluttidspunkt for arbejdet.  

"Så accepterer man og arbejder efter reglerne.  Efter seks - syv måneder brød det sammen. Vi blev enige om, at det ikke var den bedste måde at arbejde på, for det var ikke godt for skolen. Det er noget af det, vi står i på landsplan", sagde Jeanette Sjørup og sluttede; "Vi har al mulig grund til at tale skolen op, men vi skal altså have lov til at tale om, at vores arbejdsvilkår ikke er i orden".

Hvad er lærernes næste skridt?