"Vi skal ikke bruge håndværksbegrebet på en bagudstræbende måde - det skal være et moderne og kreativt håndværksbegreb. Det skal være mere end bare at save et bræt over", siger Stig Pedersen om fremtiden til de 22 sløjd- og håndarbejdslærere, der er forsamlet på Nærum Skole. De sidder i skolens nye håndværk - design og billedkunstområde, der er resultatet af en sammenlægning af tre tidligere faglokaler.

"Men hvorfor skal vi tale så meget om design, hvis børnene ikke kan holde på en hammer? De har ikke længere et værksted derhjemme, så det er ikke naturligt for dem. Så ender det jo bare med limpistol, og det fungerer ikke", spørger en af lærerne.

"Det handler om, at håndarbejdslærerne og sløjdlærerne skal finde ud af, hvad den anden kan, så de kan samarbejde. De skal ikke kunne det samme", forklarer Mette Jørgensen, der til daglig underviser i materiel design på Blaagaard/KDAS. Sammen med Stig Pedersen, der har undervist på Skolen for materiel design/UCC, holder hun kursus i håndværk og design for lærerne i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Håndværk og design - hvor skal vi hen?

Ting skal ikke bare være et produkt Kurset spænder over fire eftermiddage. Det skal forberede lærerne i de to kommuner på håndværk og design, og - som det første skridt mod at blive til ét fag - få de to faggrupper til at åbne op for hinandens kompetencer.

"Vi skal have etableret et fagfællesskab om en fælles opgave mellem lærerne, så de af den vej kan være med til at udvikle det nye fag håndværk og design. De skal få en større forståelse for den andens fag og på sigt også en didaktik", fortæller Dorte Villadsen. Hun er pædagogisk konsulent i de praktisk musikske fag i Rudersdal Kommune, og hun har været med til at planlægge kurset. Det er for hende en væsentlig pointe med kurset, at det ikke blot handler om, at de to 'gamle fag' skal samarbejde og supplere hinanden, men på sigt blive til et fag. Den udvikling sætter kurset i gang, men rundt om i Rudersdal Kommune er nogle skoler så småt i gang.

En skole har indført håndværk og design på et enkelt klassetrin. En anden skole i kommunen overvejer at indføre faget fra næste skoleår, mens andre skoler først er klar, når håndværk og design bliver obligatorisk fra skoleåret 2016/17.

Men den endelige udformning af faget håndværk og design lader vente på sig fra Undervisningsministeriet. Da kurset blev planlagt for halvandet år siden, var forventningen, at der lå Fælles Mål klar, som Mette Jørgensen og Stig Pedersen kunne tage udgangspunkt i. Men de er som bekendt ikke offentliggjort endnu. Kursets hovedfokus er derfor at ruste sløjd- og håndarbejdslærerne bedre på designprocessen.

"Vi skal tænke materiel kultur. Vi skal tænke tingene ind i en kontekst, så tingene ikke bare er et produkt. Det er et grundlag for faget fremover, at man kan tænke det ind i en relation - håber jeg", siger Stig Pedersen til deltagerne. Det er ikke intentionen med kurset at lære håndarbejdslærerne at save eller sløjdlærerne at strikke, men at få dem til at tænke i design på tværs af materialer, teknikker og faglige kompetencer.

Nu bliver der skrevet Fælles Mål til Håndværk og Design

Fire designfaser Kurset tager udgangspunkt i designkompasset fra Index: Design to Improve Life Education. Det deler designprocessen op i fire faser: forbered, forstå, formgiv og færdiggør. Hensigten med dette kompas er, at både underviser og elev holder fokus på målet med deres design.

På kursets første eftermiddag fik deltagerne til opgave at finde en udfordring ved folkeskolereformen ('forbered'). Blandt budene var, hvordan eleverne skal håndtere den længere og varierede skoledag. Anden gang har lærerne på tværs af skole- og kommunegrænser diskuteret, identificeret og indsnævret problemstillingen ('forstå').

"Opgaven med skolereformen viser en ny og bredere forståelse af, hvad design er og også kan være.", siger Dorte Villadsen om den lettere abstrakte opgave til lærerne. "Det handler om at finde opgaver, hvor der er noget på spil for eleverne, og hvor vi inddrager problemstillinger fra vores liv. Det er der ikke ved at lave en bordskåner".

Nu er kursisterne nået til tredje fase, 'formgiv', hvor opgaven lyder på at finde konkrete løsninger på for eksempel den længere skoledag. Men ideer kommer ikke nødvendigvis af sig selv, så deltagerne spiller idé-poker. Formålet er at skabe ideer gennem associationer. Hvilke ideer fremkalder billeder af en væltet indkøbsvogn på is, knuder, en havbund eller et bliktag set indefra, når man samtidig skal tænke på skolereform?

"Gennem Index får lærerne konkrete værktøjer til design, og en styrke ved de mange øvelser er, at de alle tydeligt beskriver hvilke læringsmål, der arbejdes med. Det gør det super godt", fortæller Dorte Villadsen begejstret.

Sløjd- og håndarbejdslærere: Håndværk og design kræver videreuddannelse

Manglende kompetencer er en udfordring Dorte Lorentzen underviser på Sjælsøskolen, som var med i Undervisningsministeriets udviklingsprojekt for håndværk og design. Hun er taget på kurset for at få faglig sparring, selvom hun allerede har taget lidt hul på faget.

"Alle går lidt for sig selv, men her kan vi skabe et forum, hvor vi kan videndele og sparre med hinanden", fortæller hun. Sjælsøskolen har nemlig valgt at fortsætte med håndværk og design på 5. klassetrin, men har bibeholdt håndarbejde i 4. klasse og sløjd i 6.-7. klasse.

"Håndarbejde og sløjd er gamle dannelsesfag. De kræver nytænkning, innovation og kreativitet. Men samtidig er det også en udfordring med håndværk og design, at læreren ikke har alle kompetencer inden for begge fag", siger Dorte Lorentzen.

Kursets fokus er på design, og det er meget essentielt for fremtiden, mener Dorte Lorentzen.

"Vi skal væk fra modelarbejdet og lære at vende tingene på hovedet. Børn kan være meget fastlåste om, hvordan noget skal være eller se ud. Man skal indimellem provokeres for at tænke noget nyt", siger hun.