"Hvorfor havde han et falkehoved?" var et af mange gode spørgsmål, da 5. klasse på Gungehusskolen var på Glyptoteket

'Hans tissemand er blevet spist af en fisk'

Der er tværfaglig religionsundervisning på programmet i Glyptotekets imponerende rammer, og rundviseren Anne-Christine Schnoor har elevernes opmærksomhed i sin hule hånd, da hun i øjenhøjde fortæller gode, gamle myter om mumier og bortkomne legemsdele

Offentliggjort
Det dunkle rum med de ægte mumier
Anne-Christine Schnoor fortæller om guden Osiris og dennes noget aparte skæbne
Et par af de spørgeglade elever, der var godt tilfredse med ikke at sidde derhjemme i klasselokalet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sin levende fortælling til Gungehusskolens 5. klasse om liv og begravelsesritualer for 4000 år siden i det antikke Egypten er dagens rundviser Anne-Christine Schnoor nået til historien om guden Osiris, hvis ædleste del altså havnede i maven på en sulten fisk.

Samme Osiris blev også hakket i 1000 stykker af sin onde bror, Set, dengang for mange år siden, beretter fortælleren for de måbende skolebørn, der sidder stille, afventende, lyttende ind til de må overgive sig. "Haha, af en fisk?!", siger en. 

"Det handler om at kende sin målgruppe", siger Anne-Christine Schnoor. "Når vi har udskolingsklasser på besøg, er det nogle andre historier, jeg fortæller".

I 5. klasse befinder de fleste elever sig i nysgerrighedens guldalder, og den fokuserede stilhed afbrydes under den halvanden time lange rundvisning på Glyptoteket næsten kun af en ivrig spørgelyst.

"Hvorfor havde han et falkehoved?", vil en vide om Osiris' og Isis' søn Horus. "Hvad med tyvene, hvad skete der med dem?", vil en anden vide om de gravrøvere, der - ja, røvede skatte fra kostbare grave. Og "kunne kvinder også blive præster?", var det oplagte spørgsmål fra en af pigerne, da Anne-Christine Schnoor havde fortalt om, hvilken drømmetjans det var at være præst i gamle dage.   

Religioner mødes 

Grunden, til at flere af Gungehusskolens klasser i dag er på tur, er, at Folkekirkens Skoletjeneste har tilrettelagt et forløb, som skal åbne op for eleverne religiøse sansesluser. Over cirka 16 lektioner bliver der arbejdet tværfagligt under overskriften Besøg i dødsriget - fra egyptisk dødekult til kristent opstandelseshåb.

Selv om navnet på organisationen bag projektet om livet efter døden kan lede tankerne hen på kristelig forkyndelse af folkeskolens elever, er det faktisk slet ikke hensigten med det hele, siger Anne-Birgitte Zoëga, der er konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste.

Liv i gravkammeret

"Det handler om at få nuancerne med. Kirken skal være en kulturinstitution, man kan samarbejde med, og derfor tilbyder vi lærerne en pakke, der skal sikre eleverne en god og faglig undervisning", siger hun. "Religion er over alt i samfundet i alle former og inden for mange trosretninger - målet er at få børnenes øjne op for det".

Hjernemasse og den ægte vare

Første stop på dagens rute er kælderen - begravelseskammeret. Klassen træder ind i et dunkelt rum med sænket belysning. Blot adskilt af en glasmontre står ungdommen nu ansigt til ansigt med to mumier. "Ja, de er helt ægte", svarer Anne-Christine Schnoor på det uundgåelige spørgsmål. De unge ansigter lyser op af begejstring.

I detaljer fortælles der nu om, hvordan man behandlede ligene, inden de blev begravet. 

"Man stak en lang pind op gennem næsen og videre op i kraniet for at tømme hovedet for den rådne hjernemasse". Især drengene vil gerne høre de lidt vildere historier, som heldigvis i dette tilfælde bliver bundet sammen af, at der altså var en mening med galskaben: Det var en del af datidens begravelsesritualer for egypterne. 

Eleverne skaber egen fortælling 

Der er både ligheder og forskelligheder mellem begravelsesritualerne i det gamle Egypten og i Kristendommen. Når eleverne er nået på den anden side af næste del af det tværfaglige projekt, skal ligheder, forskelligheder og børnenes kreativitet gå op i en højere enhed, når de skal skabe deres eget billede af livet efter døden - efterlivet - i en skotøjsæske. Ved hjælp af diverse attributter, små sedler med ord, og hvad de ellers kan finde på. Kun fantasien sætter grænser, som man siger, og det er den, der skal vækkes og sættes i en faglig sammenhæng, siger Anne-Birgitte Zoëga.

"Vi forsøger at inddrage forskellige læreformer. Nu skal de tilbage til skolen og undervises i nogle af de kristne ritualer, og i lektionen efter det skal de ud at besøge en kirkegård, hvor der er masser af symboler, som vi håber på, at de tager til sig og bruger i en sammenhæng til sidst".

Osiris' kone fandt i øvrigt alle stumperne af sin mand, undtagen en enkelt. Heldigvis var hun en habil lystfisker.