Foto: Winnond
Flextid til Aabenraa-lærere
En grad af flextid er et af elementerne i det administrationsgrundlag for lærernes arbejdstid næste år, som Aabenraa Lærerkreds har været med til at påvirke. Det er skolelederen, der lægger fix- og flextid i den enkelte læreres arbejdsplan, og flextiden kan læreren så flytte med afhængig af travlhed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er ikke noget, vi jubler over", siger næstformand i lærerkredsen Mads Lund. "Men det bliver lidt bedre for lærerne end lov 409".
Han fremhæver, at skolelederne i Aabenraa nu er forpligtet til i samråd med læreren at sætte timer på de enkelte opgaver i lærerens arbejdsplan. Så når timerne til opgaven er gået, så er opgaven forbi. Det er også skolelederen, der fastlægger, hvilke timer i den enkelte læreres arbejdsplan, der ligger helt fast. Ud over elevernes skemalagte undervisning kan det for eksempel være teammøder med kolleger. Og så lægges andre timer som flextid - for eksempel den individuelle forberedelse.
Aarhus-lærere får en arbejdstidsaftale
"Hvor meget flextid lærerne får vil sandsynligvis blive forskelligt fra skole til skole, afhængig af i hvor høj grad skolelederen ser muligheden for at bruge fleksibiliteten til sikre kvalitet i undervisningen, det vil sige har tillid til, at læreren kan rykke rundt på tiden efter behovet i forhold undervisningen. Vi har heller ikke lagt os fast på, hvordan man skal opgøre flextiden - det afgør man på den enkelte skole. Men den skal gøres op", understreger Mads Lund.
Flextidsregistreringen danner grundlag for, at læreren for eksempel kan forklare sin leder, at han ikke har brugt sin flextid i sidste uge, fordi han sparer sammen til et stort 14 dages forløb, han skal i gang med at forberede og gennemføre, eller at han har brugt alt for meget flextid på grund af to store bunker stile, der skulle rettes i sidste uge.
Aftale: Loft over undervisningstiden i Lyngby-Taarbæk
210 arbejdsdage om året
Aabenraa-lærernes arbejdstid skal lægges på 210 kalenderdage, og flextiden skal altid ligge i direkte forbindelse med fixtiden - for eksempel efter dagens sidste undervisningstime. Samtidig fastlægges, hvor mange timer, det er nødvendigt at placere uden for normal arbejdstid som aftenmøder, skolefest, klassearrangementer og lignende. Lærerne er garanteret, at i de uger, hvor de skal på arbejde, selvom eleverne ikke er i skole, har de mindst 30 timer ugentlig.
"Hvis der er nogle, der slet ikke er interesseret i flextid, men hellere vil have hele deres arbejdstid fastlagt, så har de ret til at få flextiden konverteret til fixtid", forklarer Mads Lund.
Han glæder sig også over, at der bliver etableret et dialogforum med repræsentanter for lærerkreds og skoleledere, som løbende skal evaluere administrationen, drøfte eventuelle problemer og finde løsninger, hvis der er uenighed om tolkningen af den gældende lovgivning.
Enighed om lærernes arbejdstid i København
Kommunens skolepolitikere gav i december forvaltningen opgaven, at den i dialog med ledere og lærerkreds skulle skrive et administrationsgrundlag for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid. Formålet er - inden for den overordnede ledelsesret og ledelsespligt - at sikre et godt arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk for både ledere, lærere og børnehaveklasseledere i Aabenraa. Administrationsgrundlaget (se link til højre) blev onsdag aften taget til efterretning af børne- og uddannelsesudvalget.
Her er enighed om arbejdstid