I samråd med Merete Riisager d. 17 december henviste undervisningsminister Antorini gentagne gange til bilag 115. Bilaget skulle indeholde alle referencer og kilder, folkeskolereformen trækker på. Og her kunne man også læse, hvorfor vi har brug for længere skoledage i Danmarks folkeskole.

En kort gennemgang af Antorinis egne kilder i bilaget synes at antyde, at Antorini ikke bakkes op af sine egne kilder.

Skræmmende lidt faktisk.

Om det skal tilskrives manglende læsefærdigheder eller uærlighed, nå ja, det må nogle andre diskutere.

Hold tungen lige i munden, så går vi igennem kilderne én for én og trækker nogle lidt andre pointer frem, Antorini må have glemt.

Rambøll 2012, Evaluering af Heldagsskoler

Lad os starte med en mere overordnet konklusion, men fra en meget interessant rapport. Det er nemlig Ministeriet for Børn og Undervisning egen evaluering af heldagskolen i 2012.Konklusionen er, at heldagsskolen ikke gør fra eller til rent statistisk: Der er anvendt en række forskellige sammenlignings- og beregningsmetoder, men i ingen af disse analyser skiller heldagsskoleeleverne sig statistisk signifikant ud fra tilsvarende elever på lignende skoler. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er noget i de tilgængelige data, der antyder, at eleverne bliver bedre eller dårligere rent fagligt af at gå på en heldagsskole.

Du læste rigtigt.

Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2012 fra Skolerådets Formandskab.

Skolerådets formandskab konkluderer i 2012, at ”evidensgrundlaget er således ret godt, når der ses på effekten af flere undervisningstimer”.En interessant observation at gøre sig her er, at i rapporten fra 2013 konkluderer de nu, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem undervisningstiden og elevudbyttet”. Elevernes engagement i undervisningen er derimod nu langt vigtigere end det formelle timetal.

Paradoksalt har ministeren glemt at få læst og henvist til denne nyeste tilgængelige viden. 

TIMMS – Trends in International Mathematics and Science Study 2011

Konklusionen i denne rapport taler for sig selv: Det årlige fagspecifikke tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS-scorerne i de to fag, hverken set i internationalt  perspektiv eller vurderet alene ud  fra de danske data. Grunden til den manglende sammenhæng skal findes i undervisningens indhold, som har større betydning end omfanget af tid…

Myrup Jensen, Vibeke, 2009, Child Development – Perspectives from Private and Public Investments

Myrup Jensen tilskrives af Skolerådets Formandskab og Antorini stor betydning i deres argumentation for længere skoledage. Men Myrup Jensen finder kun sammenhæng mellem øget undervisningstid og positiv udvikling i matematik - ikke andet. Du kan selv læse konklusionen her:

As in existing studies, the findings show that classroom hours affect student performance in maths. However, I fail to provide robust findings for literacy. The stronger effects for maths is in line with Marcotte (2007), who argues that students are more sensitive to changes in maths than in literacy teaching because literacy teaching also takes place at home…. suggesting that changes to classroom hours might be an effective way of increasing student performance. 

OECD, PISA: Quality Time for Students

Opnår elever med mere undervisningstid bedre resultalter, spørger selveste PISA, som er Antorinis evige pejlepunkt og successkriterie.

Og PISA svarer selv: hvis det er naturfagene, men “the same is not true in mathematics and the language of instruction: students who spend a long time learning these two subjects in regular school lessons perform less well than students who spend a moderate amount of time in regular school lessons”.

Hypotesen fra PISA selv er, at elever, der klarer sig godt i naturfag, gør det, fordi de har interessere i faget. Og elever der bliver tvunget til undervisning ikke oplever den effekt:

These results imply that when students believe that doing well in science is very important, spending more time learning science in regular school lessons is a more efficient way of improving their performance…

Heller ikke Antorinis øjesten bakker Antorini op. Vi kan undre os videre med næste kilde.

PIRLS – Performance on the Progress in International Reading Literacy Study

Antorini peger selv på, at PIRLS-undersøgelserne ikke kan ”påvise statistisk sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og timetallet”.

Hvorfor hun så inddrager dem, må være en gåde for nu.

PIRL-undersøgelsen formulerer også sagen lidt skarpere end Antorini og skriver, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem erhvervede kompetencer og det tildelte timetal i skolen. Og fortsætter med at konkludere, at skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Selv hvis man ser på det antal timer, der er afsat til undervisning i hovedsproget – i Danmark i dansk – inklusive den del af danskundervisningen, som specifikt går med læseundervisning, så er sammenhængen med elevernes læsekompetencer ikke entydig.

Meget interessant er det, at tre af de højest præsterende lande i PIRLS 2011 alle har færre timer i hovedsprog og læsning end Danmark.

Danmark er for resten på 7. pladsen.

Hvorfor var det, vi skulle afsætte flere timer, Antorini?

Egelund, Niels i Jessen, Bodil, 2013, ”Lange skoledage vil gribe ind i familielivet”

På listen findes minsandten også dennne artikel fra Berlingske, hvor der bl.a. udtrykkes utilfredshed med heldagskolen. Lad os tage et par udpluk og undres over, hvordan det hjælper Antorinis som bevis for længere skoledage:

Men de korte dage passer til Jørgen. Han har brug for at koble fra og få fred og ro. Det er en tvangssocialisering, der finder sted. Børnene skal være på og være sociale hele tiden med hele klassen. Men det er der mange børn, der ikke er gearede til,« siger Merete Bøye.

Forskningen viser dog ikke klart, at flere timer er løsningen på elevernes faglige problemer. Flere undersøgelser har vist en effekt af øget timetal for de fagligt svage elever, men ikke for de øvrige, og i december kunne to internationale undersøgelser af læsning, matematik og naturfag i 4. klasse ikke finde nogen sammenhæng mellem timetallet og elevernes faglige præstationer.

Hansen, Benjamin: School Year Length and Student Performance

Denne rapport undersøger sammenhænge mellem et længere skoleår - men ikke skoledage - og elevernes præstationer i test i Colorado, Minnesota, and Maryland. Hansen ser blandt andet på, hvordan aflysninger af timer pga. ”snedage” kan indskrives i formler, der udregner betydning for elevernes præstation.  

På baggrund af ovenstående kommer Benjamin Hansen frem til, at det kan antydes, men ikke en endeligt konkluderes, at longer school years can improve student performance, and perhaps increase human capital accumulated.

Marcotte: unscheduled school closings and student perfomance

Endnu en snedags-undersøgelse fra Maryland. Bemærk, at der undersøges effekten af manglende undervisning på grund af snefald og sne-lukkede skoler.

Der undersøges altså ikke effekten af længere skoledage.

Ikke overraskende kommer Marcotte frem til, at når elever ikke er i skole, kan det have negative indflydelse på evalueringer, især i de mindre klasser: losing school days to unscheduled closings has negative effects on performance on state assessments. We find that school closings have larger effects on performance for students in lower grades.

Men hvad har det med længere skoledage at gøre, Antorini?

Patall: Extending the School Day or School Year

Erik Patall leverer heller ikke Antorinis dokumentation for mere tid på skolebænken - hun kalder endda en sådan konklusion mangelfuld. Og samtidig finder Erika Patall frem til, at udvidet skoletid burde være frivilligt for families who desire it as well as for teachers who prefer working in an extended school context. 

Mere skoletid kan også være vigtig for især students who are most at risk of school failure and when considerations are made for how that time is used.

Afslutningsvis peges der på, at the research on extended school time leaves much to be desired… The strength of the effect of extending school time as well as the long-term and cumulative effects have yet to be determined. Likewise, the optimal amount of additional time that balances costs and benefits needs to be further investigated, og at en række andre faktorer i undervisningen også gør sig gældende, og kun sammen med disse, kan ekstra læringstid måske være gavnlig.

Pischke: The Impact of Length of the School

Denne rapport handler om kortere skoledage – ikke længere skoledage. Og rapporten konkluderer også, modsat Antorini: I do not find negative effects of shorter schoolingon earnings and employment. This is also consistent with the literature on learning outcomes, which also did not show any consistent and permanent negative effects of the reduced instruction time. Taken together, the results suggest that the effects of the short school years were mostly short lived, students quickly caught up, and there were no long term effects on human capital accumulation. I have argued that these results are real, and cannot be easily explained by measurement problems.

Færre skoledage kunne dog lede til, at nogle elever gik klasser om, og at færre studerende søgte på higher secondary school tracks.

Pischke konkuderer efterfølgende: On the other hand, the short school years had no adverse effect onearnings and employment later in life.

Igen, hvad ville Antorini bevise med denne rapport?

Du nåede bunden!

Jeg kan kun opfordre dig til selv at se nærmere på de kilder Antorini fremlægger, der skulle klargøre sammenhæng mellem flere timer og generelt og øget faglighed.

Redegørelsen ovenfor er kun et indspark til en debat, der gerne skulle fortsætte: har Antorini styr på folkeskolereformen? 

Men lad endelig din mening høres! Del og kommenter.

En komplet liste med alle kilder i bilaget sender jeg gerne, hvis du skriver til: contact@andrejao.com

Antorinis bilag 115 kan findes her:http://www.folkeskolen.dk/~/4/8/almdel-bilag-115.pdf