Inspirationsprogram for varierede undervisningsformer

Danmarks Lærerforening har altid bakket op om, at folkeskolen udvikles på baggrund af den viden, der genereres i forskningen, lærernes praksis og skolernes forsøgs- og udviklingsarbejde, men et udviklingsprojekt, der bliver annonceret midt i november med ansøgningsfrist i begyndelsen af december, gennemføres nogle få uger i foråret og så evalueres i juni med henblik på implementering i næste skoleår, ja, det ligger altså ikke inden for vores anbefalinger.

Det afgørende nye i reformen er, at eleverne skal gå betydeligt længere tid i skole, dels gennem flere undervisningstimer, dels gennem den såkaldte understøttende undervisning. Selv om beregninger viser, at det i dag ville koste mindst tre milliarder kroner årligt, er der til denne del af reformen ikke tilført en eneste krone. Det var derfor, hele skueprocessen omkring Overenskomst 13 blev gennemført.

En mere spændende og afvekslende skoledag er målet. Det ved vi faktisk en hel del om, hvordan man udvikler. Og vi ved, at det kræver endnu mere forberedelse og tilrettelæggelse, hvis man skal sikre, at der samtidig er en høj faglighed. Den viden har politikerne valgt konsekvent at ignorere. Når politikerne nu vælger at bruge 20 millioner kroner på, at skolerne kan forsøge sig med, hvordan man kan skabe den nye skoledag til implementering 1. august - ja, så er det vel ikke helt forkert at kalde det et eksperiment.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF