Da Søren Aakjær stod på årets DLF-kongres som formand for Århus Lærerforening, modtog han et opkald, som øjeblikkeligt satte en mental mur mellem ham og Danmarks Lærerforening. Han blev tilbudt jobbet som chef i børne- og ungeforvaltningen i Aarhus Kommune. Fjendens lejr, den anden side af bordet. Hvad der startede som en legende tanke om et job i kommunen, var pludselig meget virkelig. En frygt meldte sig hos den ellers bramfrie kredsformand: »Vil jeg nu blive Palle alene i verden?«

Søren Aakjær har tidligere bevæget sig imod strømmen uden skrupler. Bare et år tidligere var han i vælten på Kongres 2012. Han havde indgået en arbejdstidsaftale med Aarhus Kommune, der stak ud fra arbejdstidsaftalen 08 ved blandt andet at stille krav om, at lærerne skulle være på skolen mindst 75 procent af arbejdstiden. Før det havde han været fortaler for skolelukninger i Aarhus. Det blev til kampen om lukning af Rundhøjskolen, skolen, som hans århusianske medlemmer forsvarede, og som hans egne lærerforældre tidligere havde været med til at bevare. Selv med den forhistorie ville et jobskifte til arbejdsgiveren være overraskende.

Søren sagde ja den dag i telefonen. Det fortæller han kun en måned efter Kongres 2013 i et af børne- og ungeforvaltningens glaslokaler på den sydlige århusianske bakketop, Ravnsbjergbakken. Til sin ene side kan han se ned i forvaltningens foyer og følge det mylder, der er maskinen bag de århusianske skoler. Til den anden side har han udsigt over sin grydeformede by og højderyggen i Aarhus vest.

Fra den 1. oktober var Søren Aakjær ikke længere fagbevægelsens mand, men kommunens mand. Et utænkeligt scenarium i nogle lærerkredse, men måske ikke i Aarhus.

Smilets by ler af KL

Aarhus har tradition for et tæt samarbejde mellem lærerkreds og kommune. Da den nye arbejdstidslov blev vedtaget af Folketinget, opfordrede KL på det kraftigste til, at kommunerne ikke fortsatte deres lokale aftaler med lærerkredsene. Alligevel var den socialdemokratiske børne- og ungerådmand i Aarhus Kommune, Kristian Würtz, hurtig til at melde ud, at Aarhus alligevel havde intention om at indgå en KTO-aftale med lærerne. Den aftale kom på plads i slutningen af september.

»Når jeg som kredsformand fortalte om vores samarbejde til andre kollegaer, kunne jeg godt mærke, at nogle undrede sig over, hvor godt et samarbejde man egentlig kunne have. Der er to valg: enten kan man modarbejde virkeligheden, eller man kan forsøge at påvirke den«.

Søren Aakjær vælger konsekvent og kompromisløst den sidste løsning. Ordene flyder rytmisk og roligt, når han fortæller, men indimellem kaster han et flakkende blik ud af glaslokalet. Han er på vej til møde i et udvalg, der består af repræsentanter fra forvaltningen og de faglige organisationer i Aarhus Kommune. Aakjær var næstformand for hoved-MED-udvalget, indtil han blev forvaltningschef, og derfor har han været til møderne hver måned siden 2008. I dag skal han for første gang deltage som forvaltningschef og sidde over for den nye formand i lærerkredsen, Jesper Skorstengaard.

»Der er en meget uformel tone mellem os i udvalget. Jeg tror virkelig på, at dialog og det at have en personlig relation til hinanden er vejen frem. Men at sidde på den anden side er da lige noget, jeg skal vænne mig til. Jeg er i den samme rolle som næstformand for udvalget, men jeg repræsenterer noget andet«.

Søren Aakjær og Jesper Skorstengaard arbejdede sammen som henholdsvis formand og næstformand i Århus Lærerforening. Da de ser hinanden foran forvaltningens mødelokale, udveksler de håndtryk. Men også en drilsk spydighed om Jespers kulør fra efterårsferien. De har ikke snakket sammen en hel uge, og det er lang tid for to samarbejdspartnere, der normalt er i daglig kontakt. Under udvalgsmødet hvisker de lavmælte ord til hinanden, og da økonomichefen fremlægger budgettet for implementering af folkeskolereformen, vender Jesper sig mod Søren og slår spøgende korsets tegn. Det kræver tid at vænne sig til de nye roller, og for den nye kredsformand har det ikke været uden bekymring at se Søren Aakjær blive arbejdsgiver.

Lærerkredsens kvaler

»Hvad fanden gør vi nu?« Jesper Skorstengaard stod stadig på kongressen i København, da hans kredsformand gav ham beskeden om sit nye job. Midt i en kongres, hvor især forårets lockout og skepsis over for arbejdsgiveren fyldte.

Søren Aakjær havde ikke kun taget et valg for sin egen karriere, men også et valg, der kunne påvirke Århus Lærerforening. Mulige scenarier begyndte at rumstere i næstformandens hoved: Nogle medlemmer vil måske synes, at Søren Aakjær tager arbejdsgiverens side. Jesper Skorstengaards tanker faldt også tilbage til 1995, hvor kredsformand Jens Nygaard lavede et lignende spring og blev skoledirektør i Aarhus Kommune. »Det var ikke den bedste historie«.

Nogle århusianere husker stadig historien om Jens Nygaard. Han var kredsformand for Århus Lærerforening i 11 år, inden han i 1995 blev skoledirektør. På den tid var det almindeligt, at de kommunale chefer var faguddannede, så skiftet var ikke opsigtsvækkende. I 2004 endte Jens Nygaards direktørkarriere i forvaltningen pludseligt. Økonomien var et rod, lærerdirektøren fik en skarp påtale og gik af. Tiden har trukket flere akademikere ind i forvaltningen, og i dag er Søren Aakjær en af de eneste faguddannede i forvaltningen.

Dagens møde er slut, og Jesper Skorstengaard er blevet tilbage for at fortælle sin side af forløbet. Han har været formand, siden Søren Aakjær annoncerede sin afgang, og det er Jesper, der har sat underskrift på Aarhus' nye lokalaftale. På trods af de umiddelbare bekymringer for sin forgængers jobskifte tror han alligevel på, at Søren Aakjær kan blive et aktiv for samarbejdet mellem lærere og kommunen.

»Søren besidder en stor vilje og ærlighed. Hvis der er noget, han ikke synes er godt nok, så reformerer han det. Den ærlige politiske stemme er Sørens største fordel, men det kan samtidig blive hans udfordring som forvaltningschef«, siger Jesper Skorstengaard.

Nye håndtryk venter

Da stillingen som forvaltningschef blev slået op, sad Søren Aakjær i ansættelsesudvalget. Han havde ingen planer om selv at søge. Visioner for arbejdet i Lærerforeningen havde han derimod mange af, og han så frem til at lande den lokalaftale, han var i gang med at forhandle med kommunen. Da Søren indså, at ansøgerne ikke var kompetente nok, var der kun en løsning i Aakjærs verden: »Jeg må sætte mig selv i spil«.

»Det er sådan, jeg er opdraget. Hvis du ikke kan lide kandidaten, må du tilbyde dig selv. Jeg havde ikke lyst til at overdrage nøglerne til hvem som helst, og det skulle ikke hedde sig, at jeg bagefter brokkede mig over den nye forvaltningschef uden at have gjort noget selv«, siger Søren Aakjær.

Visioner udleves gennem indflydelse. Det lærte Søren af sine lærerforældre, der var involverede i skolelivet både i og efter arbejdstiden. Og så begyndte hans kravlen op ad stigen. På læreruddannelsen ville han hellere være skoleleder end lærer, og da han blev lærer, gik han i gang med en overbygning på universitetet og blev siden kredsformand. Den samme stræben har bragt ham til chefjobbet, men nu er der sat begrænsninger for, hvordan han kan opnå indflydelse. Søren kan ikke længere bruge sin politiske stemme til at bane vejen frem.

»Jeg er vant til at agere politisk og opponere. Det er ikke aktuelt mere, så jeg skal vænne mig til ikke længere at sætte mig selv i spil. Det kan godt være, at jeg kommer til at involvere mig lidt for meget som forvaltningschef i den første tid. Det vigtigste for mig er, at jeg kan bevare de gode personlige relationer, jeg også havde som kredsformand. Hvis jeg er Palle alene i verden, kan jeg ikke gøre det arbejde, jeg er sat til«.

22 dage inde i Søren Aakjærs nye job som forvaltningschef er status, at der er kommet en enkelt mavesur kommentar fra et medlem i Århus Lærerforening. Af gammel vane kigger Søren og Jesper stadig afventende på hinanden under deres møder. Den årelange samarbejdspartner i BUPL Århus, Henning Truelsegaard, synes, at skiftet er sket hurtigt, måske for hurtigt. Men gruppen af kommunefolk og fagforeningsfolk kan stadig grine sammen til deres månedlige møder.

Dagen efter, 23 dage inde i det nye job, står Søren Aakjær på et kursus for skoleledere. Flere ledere kommer og giver ham hånden. De ønsker ham tillykke. Aakjær kommer i snak med en skoleleder, og de diskuterer det fremtidige samarbejde mellem leder og tillidsrepræsentant.

»Den kontakt ville de aldrig have taget før«, siger Søren Aakjær smilende.