Når der i disse tider indkøbes digitale læremidler og nyt it-udstyr på landets skoler, følges investeringerne i flere og flere kommuner op af it-didaktisk kompetenceudvikling af lærerne - heldigvis.

Fælles for flere af kommunerne er, at de forsøger at gøre kompetenceudviklingen praksisnær, og at de i forbindelse med kompetenceudviklingen forsøger at etablere videndelingsnetværk blandt skolerne. Det er gode intentioner at have for kompetenceudviklingens form og metode, men desværre lader det til, at denne tilgang til kompetenceudviklingen har en uheldig indflydelse på kompetenceudviklingens indhold.

Metodisk færdighedsudvikling

I flere kommuner bygges kompetenceudviklingen op omkring et hold af »spydspidser« eller »superbrugere« blandt lærerne. Den pædagogiske it-afdeling håndplukker en række lærere i kommunen, som anvender it på en - i kommunens øjne - hensigtsmæssig måde i deres egen undervisning. De udvalgte lærere får til opgave at fungere som resursepersoner på skolerne og kan hentes ind som en form for »læringskonsulenter«. Idéen er sådan set god nok, for videndeling og praktisk inspiration

kan være en god ting - også når det kommer til brugen af it i undervisningen. Det leder bare ikke til en egentlig opøvelse af lærernes it-didaktiske kompetencer.

Når man bygger kompetenceudviklingen på videndeling om metoder og den praktiske brug af it i undervisningen, er det ikke it-didaktisk kompetenceudvikling, man praktiserer. Det er derimod netop videndeling.

Ny rollefordeling bringer it tættere på fagene

Man kan måske gå så langt som til at kalde det metodisk færdighedsudvikling. Lærerne lærer at bruge forskellige it-værktøjer, og de lærer måske endda om principperne bag fænomener som Flipped Classroom. Hvad de ikke lærer af denne form for videndeling, er selv at gøre sig didaktiske overvejelser over undervisningens formål, læringsmål og dannelsesmål og at lade disse overvejelser ligge til grund for deres valg af undervisningsform, metoder, it-værktøjer og digitale læremidler. De lærer altså ikke at begrunde deres didaktiske valg ved at stille sig »hvorfor-spørgsmål«, men nøjes med at lære at stille og besvare »hvordan-spørgsmål«.

Den metodiske færdighedsudvikling, som finder sted mange steder, bygger primært på en såkaldt deskriptiv tilgang til didaktikken, hvor andres erfaringer med forskellige metoder og værktøjer gøres til udgangspunktet for de didaktiske valg. Det er en uheldig tilgang, fordi den ikke fordrer en egentlig didaktisk refleksion hos lærerne. Den enkelte lærer får ikke mulighed for selv at opstille mål og udvælge metoder eller for at drage sine egne reflekterede erfaringer med brugen af it i undervisningen.

Behov for en normativ it-didaktik

Der er brug for, at kommunerne i højere grad fokuserer på den normative side af didaktikken og lader den enkelte lærers overvejelser over undervisningssituationens formål, lærings- og dannelsesmål danne grundlag for valget af undervisningsform, metoder og it-værktøjer.

Man må anvende didaktiske modeller, som kan skabe et fælles sprog for lærernes didaktiske overvejelser, og man må begynde at kompetenceudvikle lærerne på en måde, så de får mulighed for at anvende det fælles sprog omkring de overvejelser, der bør ligge til grund for brugen af it i undervisningen. Med afsæt i et sådant fælles sprog vil den videndeling, som allerede finder sted på skolerne og i kommunerne, få mulighed for at blomstre og vokse nedefra, så det ikke kun er et fåtal af kommunens lærere, der udvikler deres kompetencer og får glæde af de digitale muligheder.

En egentlig it-didaktisk kompetenceudvikling, som tager afsæt i et normativt syn på didaktikken og lader »hvorfor-spørgsmålene« danne afsættet, vil gøre den enkelte lærer i stand til bedre at kunne vurdere og vælge digitale læremidler til egen undervisning.

Det vil give lærerne mulighed for selv at didaktisere de mange gratis ikke-didaktiserede læringsværktøjer, som findes.

På den måde vil den kunne give lærerne rollen som de primære didaktikere tilbage, en rolle, som ellers i mange år primært har ligget hos læremiddelproducenterne, når det gælder de digitale læremidler.

En kombination af det normative og det deskriptive

Den normative side af it-didaktikken og dens »hvorfor-spørgsmål« kan naturligvis ikke stå alene, men må følges op af den enkelte lærers løbende refleksion over egne erfaringer med, »hvordan« man kan anvende forskellige it-værktøjer og digitale læremidler. Disse personlige erfaringer bør deles med kolleger, og når erfaringsudvekslingen bygger på et fælles sprog om it-didaktikken, vil de akkumulerede erfaringer kunne bidrage til at styrke og udvikle den enkelte lærers reflekterede anvendelse af it i undervisningen.

Endelig vil en it-didaktisk kompetenceudvikling, som bygger på både »hvorfor-« og »hvordan-spørgsmål«, gøre lærerne i stand til, på et fagligt funderet grundlag, at vælge it fra, når det, på baggrund af overvejelser over undervisningens formål, læringsmål og dannelsesmål samt egne reflekterede erfaringer, ikke findes relevant at inddrage den i undervisningen. Først når lærerne kan det, er den it-didaktiske kompetenceudvikling god nok.

Niels Jakob Pasgaard er lærer og cand.pæd. i filosofi. Han underviser i pædagogik på pædagoguddannelsen og driver hjemmesiden 
eDidaktik.dk, hvor han blandt andet præsenterer en model til brug for strukturering af lærernes it-didaktiske overvejelser.