Forskning
Dansk professor:
Helmke kigger ind i hestens mund
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For professor Jens Rasmussen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, er der ingen tvivl om, at tyske Andreas Helmke kan give danske lærere værdifulde ting at tænke over.
Lærere skal have hjælp til at se de blinde vinkler
I sit forord til oversættelsen af Helmkes bog »Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet«, som netop er udkommet på dansk, fortæller Jens Rasmussen om to lærde munke på et kloster i 1400-tallet, der skændes om, hvor mænge tænder der er i munden på en hest. Efter 13 dages resultatløse studier af gamle bøger blander en ung klosterbroder sig og spørger, hvorfor de ikke bare åbner munden på hesten og tæller efter. I Jens Rasmussens øjne er Helmke netop denne unge klosterbroder, der kigger ind i hestens mund, eller rettere i skolens virkelighed, i stedet for at forholde sig normativt til undervisningsmetoder og pædagogiske koncepter. Helmke accepterer ikke, at man sætter etiketter som gammeldags og traditionel over for progressiv og moderne på undervisningsmetoderne eller tilskriver dem industri- eller videnssamfundet.
»Vi kan takke Helmke og Weinert, som han har forsket sammen med, for, at den danske læreruddannelse i dag har så stort fokus på samspillet mellem teori og praksis. Faglig viden får først betydning, når den kombineres med didaktikken i fagene«.
Jens Rasmussen peger på, at danske lærere mangler en fælles vidensbase, som er alment accepteret og kendt af professionen. Det er Helmkes bog et vigtigt bidrag til, mener han.
»Det er ikke en bog, der siger, hvad man skal gøre. Og den er bredere end Hatties bøger, der kun refererer forskningsmæssige resultater, fordi den også tager teorier og erfaringer med - for eksempel undervisningsdifferentiering eller feedback. Bogen kommer rundt om alt det undervisningsmæssige, og den er et vældigt stærkt bidrag til den vidensbase, lærere kan have rigtig meget glæde af, både i forhold til hinanden og i forhold til samtaler med forældrene, hvor de har brug for at kunne begrunde deres beslutninger om undervisningen med en viden, som netop er professionens viden og ikke bare en viden, som enhver kan stille op med«.