»Vi vil gerne se, hvordan elevernes fremmedsprogskundskaber er. Så lad dem endelig tale så meget som muligt. Og ellers bare gør, som du plejer, mens vi filmer timen«.

Sådan lød den tyske forsker Andreas Helmkes besked til en gruppe lærere under en af hans mange undervisningsobservationer. Umiddelbart efter timen bad han lærerne vurdere, hvor stor en del af tiden de selv havde talt. Størstedelen af lærerne mente, at de havde talt under halvdelen af tiden. Videobåndet viste derimod, at langt de fleste lærere talte mellem 60 og 80 procent af tiden, og næsten ingen talte under halvdelen af tiden.

»Det er netop et eksempel på, at lærerne ikke har nogen chance for at bedømme deres egen undervisning. Lærerens opgave er virkelig svær. De skal undervise, uddanne, rådgive, diagnosticere og forny hele tiden. Det kan man ikke gøre alene. Ligesom alle andre mennesker har lærere blinde pletter, så de skal have et fremmed blik på deres undervisning«.

Andreas Helmke står i opposition til den klassiske tyske uddannelsesforskning, der bygger på normative overbevisninger. Hvis man systematisk og målrettet skal udvikle lærerprofessionen, så mener Andreas Helmke, at man har brug for en empirisk base. Han er begejstret for den newzealandske forsker John Hattie, som har kortlagt undervisningseffekt, og lægger dertil sine egne empiriske studier.

Hattie: Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen

»Lærere, som tager deres arbejde alvorligt og ser sig selv som professionelle, er nødt til at have deres egne empiriske data for at se, hvor de står henne. Derudover skal de have en forståelse for, hvad forskningen betyder - både teoretisk og hvordan de skal omsætte den til praksis«.

Det er med god ret, at læreren holder fast

Andreas Helmke er ikke tilhænger af den politiske retorik, hvor man klandrer lærerne for at hænge fast i industrisamfundet, opfordrer dem til at tage videnssamfundets metoder til sig - droppe tavleundervisning og bytte gamle støvede metoder ud med nye.

Dansk professor: 
Helmke kigger ind i hestens mund

»Mange politikere fokuserer på ét mål i skolen og glemmer for eksempel alle de sociale og æstetiske kompetencer. Når man taler om effekten af en undervisningsmetode, så må man også se på, hvilket uddannelsesmål den gavner - elevens, lærerens eller måske samfundets? Og taler man om succes i skolen eller i livet?«

Man kan ikke bare pege på én rigtig metode. Eller ud fra Hatties effektmålinger fokusere på én metode uafhængigt af konteksten.

»De mindst effektive lærere er dem, der kun har én undervisningsmetode. Men også de lærere, som bruger alt for mange forskellige metoder, har problemer. For hver metode skal trænes og kendes af elever og læreren. Forskningen skal hjælpe lærerne til at have en vifte af metoder at vælge imellem. Og så er det den professionelle lærer, der kan diagnosticere eleverne og vælge den metode, der passer bedst i den klasse, han eller hun står over for«.

Ofte vil lærere stritte imod, når politikere dikterer, at de skal glemme deres gammeldags tavleundervisning. Og det er faktisk med god ret, siger Helmke. For lærerne ved - ofte ubevidst - at i nogle tilfælde er det bare det, der virker bedst. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal være åben for nye metoder. Men der kan være god ræson i at holde fast i en ældre metode som en del af repertoiret.

Ti principper for god undervisning

Andreas Helmke peger på, at John Hatties effektmålinger ofte bliver misforstået. Det er rigtigt, at lærerens effekt er meget stor. Men endnu større er elevens egen - motivation, selvtillid, baggrundsviden og så videre. Derfor mener Helmke, at man skal se undervisningen som et tilbud, som eleven kan tage imod eller lade være. Chancen for, at eleven tager imod, bliver påvirket af en række faktorer. Andreas Helmke peger på ti principper, der påvirker undervisningens kvalitet:

Klasseledelse, klarhed/struktur, konsolidering og sikring af det lærte, aktivering, motivation, læringsfremmende miljø, elevorientering, kompetenceorientering, håndtering af heterogenitet, mangfoldighed.

Han understreger, at det er principper - ikke metoder eller tricks. Succesen ligger i at styrke de områder, som man er svag på, så alle områder bliver stærke i klasseværelset.

»Det er et komplekst sammenspil af faktorer. Og der er talløse muligheder for at kompensere og styrke. Man kan sagtens forestille sig en klasse, hvor læreren er god til at motivere, har høj respekt og meget intelligent undervisning, men totalt mangler klasseledelse. Eller omvendt perfekt klasseledelse og god didaktik, men et klima, som ikke animerer til læring, hvor børnene er bange for at begå fejl. Begge dele er svære, men man kan arbejde på dem«.

Mere professionel opførsel

For Andreas Helmke er der ingen tvivl om, at læreren kontinuerligt skal udvikle sin undervisning. Han mener, at det i mange tilfælde sker alt for lidt.

»I Tyskland er man ansat som lærer på livstid, og man kan sagtens lade være med at tage efteruddannelse i ti år. Forestil dig, hvis en læge ikke holdt sig opdateret om den nyeste medicinske udvikling. I lærerfaget er det helt almindeligt med den lukkede klasserums kultur. Min undervisning er min intimzone. Det er absolut uprofessionelt. Jeg håber, at det vil ændre sig til en mere professionel opførsel«, siger han.

Det første skridt til at udvikle sin undervisning er at se på evidensen. Hvordan går det i klassen? Hvor er der brug for forbedringer? Det er ifølge Helmke umuligt at gøre uden hjælp.

»Ingen andre professioner er så komplekse. Der sker så mange ting på en gang, og man kan ikke stoppe for at tænke. Derfor er det utroligt vigtigt at bruge eksterne kilder og perspektiver fra elever og kolleger«.

Han foreslår, at lærerne går sammen i team og besøger hinandens undervisning eller videooptager små bidder af undervisningen, som de kan diskutere i plenum.

Derudover opfordrer han på det kraftigste til, at lærerne bruger eleverne til at give feedback på undervisningen.

»Men det er klart, at der skal sættes regler op for, hvordan man giver feedback - både blandt lærere og med eleverne«.

Andreas Helmke har udviklet et evalueringsværktøj, som er udgivet og stillet gratis til rådighed af det tyske undervisningsministerium. Det kan hjælpe lærerne til at diskutere og evaluere deres egen undervisning. Skulle nogen have lyst til at oversætte det til dansk, står det alle frit for - så længe det fortsat er gratis for brugerne. Og så understreger Helmke, at resultaterne under ingen omstændigheder må bruges til ranking.

»Alle data er strengt personlige og går kun til læreren selv. Lærerværelset kan blive enige om, at de gerne vil arbejde sammen om et mål og diskutere alles data. Det er en rigtig god ide, men det skal være anonymiserede data. Det må under ingen omstændigheder blive en bedømmelse af lærerne. Og data skal aldrig sendes til kommune eller ministerium - det vil være dødeligt for projektet og fuldstændig fjerne viljen til udvikling hos lærerne«.

På samme måde mener Andreas Helmke, at skolens leder spiller en vigtig rolle i forhold til at opmuntre, sætte retning og facilitere undervisningens udvikling. Men det er ikke lederen, der skal ind at observere undervisningen.

»Hvis det er lederen, der observerer, bliver det let en bedømmelse. Det vil være en katastrofe for læringen og lærernes udvikling. Og det vil fungere på samme måde som teaching to the test. Det her bliver bare teaching to the feedback«.

Anmeldelse: Glimrende bog til den ny læreruddannelse