Forskning
Bogligt stærke elever får mere ud af lektiehjælp end svage elever, viser friske erfaringer fra Norge. Billedet er fra en lektiecafé på Kongevejens Skole i Virum nord for København.
Lektiehjælp hjælper ikke svage elever
Tilbud om lektiehjælp for elever i 1.-4. klasse blev gjort obligatorisk i Norge for tre år siden. Nu er ordningen blevet evalueret, og en af konklusionerne er, at lektiehjælpen ikke har udjævnet sociale forskelle.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Faktisk er gennemsnitsresultatet i testene gået nedad for eleverne med ringest socioøkonomisk baggrund. Elever med stærkere baggrund har derimod gjort det bedre i testene.
Kønsforskellene i skoleresultaterne har heller ikke rykket sig, efter at lektiehjælpen blev obligatorisk. Heller ikke forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund har forandret sig.
Mønstrene er tydelige nok, men forskerne kan ikke konkludere, at det er lektiehjælpen i sig selv, der mere forstærker end udjævner ulighederne. For de ved ikke nok om, hvilke elever der faktisk bruger ordningen - tilbuddet er alene obligatorisk for skolerne.
Kun ti procent af skolelederne mener, at lektiehjælpen er til stor nytte for elever på de yngste klassetrin, viser evalueringen også. De er mere positive over for lektiehjælpen, jo ældre barnet er.
»Det er et åbent spørgsmål, om de yngste elever får nok ud af lektiehjælp som et universelt tilbud, sådan som det er udformet i dag«, siger projektleder Elisabeth Backe-Hansen.
Læs mere på nova.no/id/26973
