Skoleleder Henrik Schou skilter ikke ligefrem med, at Auning Skole er den skole, der har fået flest påbud af Arbejdstilsynet - i alt 12 styk. Men han vedkender, at skolen har problemer, som strækker sig fra manglende udsugning i fysik over en rundsav uden afskærmning til luft med for højt indhold af CO2 i undervisningslokalerne.

»Vi har netop overtaget overbygningen fra vores naboskole og har derfor haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og så er det fysiske arbejdsmiljø gledet i baggrunden«, forklarer Henrik Schou.

Sammen med arbejdsmiljørepræsentant Sune Schlickert viser han beredvilligt rundt på skolen. De gør holdt på en af skolens gange. Dørene til samtlige klasselokaler står åbne, og det summer af børnestemmer.

»Den store pind i påbuddene er, at vi har behov for mekanisk ventilation i hele butikken på nær nogle få lokaler. Vi drøfter løbende, hvad vi skal forbedre, så vi er opmærksomme på, at der bliver meget varmt i nogle klasselokaler, når solen står på om sommeren. Det har vi svedt og luftet os ud af, men det er klart, at et ventilationsanlæg vil suge varm luft ud og blæse køligere luft ind«, siger Henrik Schou.

"Det er vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet"

Lærerne har ikke bemærket, at der skulle være noget galt med luftens kvalitet, men et dårligt indeklima kan resultere i gener som irriterede øjne, næse og svælg.

»Ingen af mine kolleger har haft problemer med indeklimaet. Men det undrer os, at vi ikke fik påbud om at sætte solafskærmning op, for det synes vi selv er et problem«, siger Sune Schlickert.

I stedet gav Arbejdstilsynet skolen besked om at måle mængden af CO2, og den har vist sig at være for stor. Firmaet bag målingerne foreslår, at skolen etablerer et ventilationsanlæg, som er projekteret til 6,5 millioner kroner. Penge, som politikerne i Norddjurs Kommune er i gang med at finde.

Henrik Schou håber, at anlægget er klar til brug til næste forår, men så længe mener Arbejdstilsynet ikke, at lærerne skal vente på frisk luft. Derfor har skolen måttet udarbejde en nødplan, som betyder, at dørene ind til klasseværelserne skal stå åbne i timerne, og at alle elever skal ud i samtlige frikvarterer, så der kan luftes ud.

»Det er en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø at få de store elever ud. De har alle mulige undskyldninger, så vi har måttet sætte ekstra gårdvagter på til at holde øje med, at de ikke bruger gangene og kantinen som varmestue«, siger Sune Schlickert.

Henrik Schou synes, dialogen med Arbejdstilsynet har været god, men lige her mener han, at der er tale om en overreaktion.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal løse problemet, men i stedet for at presse en nødplan igennem kunne Arbejdstilsynet have ladet os lufte ud på normal vis, indtil ventilationen er sat op«.

Elever propper udsugning til

Arbejdstilsynet har set mere beredvilligt på fysiklokalet, selv om udsugningen ikke altid virker.

»Eleverne propper papiraffald ned i sugerørene ved forsøgsstationerne. Det er det evige problem«, siger Sune Schlickert, der selv er fysiklærer.

»Vi taler om sikkerhed og gode laboratorievaner med eleverne, for det kræver disciplin at være i et fysiklokale. Men vi kan ikke se, hvad der sker bag vores ryg, når vi hjælper med at få et forsøg til at virke«.

Arbejdstilsynet lod skolen køre videre med udsugningen i det seneste skoleår, fordi skolen i forvejen havde besluttet at indrette to nye fysiklokaler, så da de mundtlige prøver var forbi, gik håndværkerne i gang med at rive indmaden ud af det gamle.

Arbejdstilsynet kiggede også i skabene i fysik og fandt flasker uden mærkater. Det drejede sig om tre-fire stoffer, og det var nok til at udløse et påbud.

»Det er fair nok, for better safe than sorry. Nu sørger vi for, at der kommer mærker på, hver gang vi køber nyt. Vi har også fået ryddet op. Vi havde kemikalier, som vi har brugt til en temadag engang. Vi tænkte, at det var godt at gemme til en anden gang, men det er ikke nødvendigt at have noget stående, som vi ikke har haft brug for i fem år«, siger Sune Schlickert.

»Hjerneblødning« i sløjd

I sløjd fandt Arbejdstilsynet en rundsav uden afskærmning. En lærer havde taget den af for at kunne skære et tykt stykke træ, og så er der fare for at skære fingrene af.

»Vi har talt om rundsaven mange gange, så det har været under opsejling, at vi skulle have en ny, men det er selvfølgelig en hjerneblødning, at afskærmningen ikke var på«, siger Sune Schlickert.

Man er nødt til at have tillid til, at lærerne udfører deres arbejde korrekt, mener Henrik Schou.

»Vi kan ikke stå her i alle sløjdtimer og holde øje med lærerne. I stedet har vi talt procedurerne igennem med dem. Det er kunstigt, at jeg skal sige: 'Husk nu lige', men det er nødvendigt«, siger skolelederen.

Både rundsav og høvl er erstattet af nye maskiner. Også båndsaven og drejebænken skiftes snart ud, fordi de ikke lever op til sikkerhedskravene.

»Vi troede, at drejebænken var i orden, men den er et sekund om at stoppe, og den skal åbenbart gøre det på et halvt«, siger Sune og knipser to gange med fingrene for at illustrere den minimale forskel.

Det reagerer Henrik Schou på.

»Hvis vi skal finde ud af den slags detaljer, skal vi op i tid, og det er urealistisk. Vi kender skolen og ved, hvor skoen trykker, men det viser sig, at det gør vi ikke alligevel, for vi ved ikke altid, hvad vi skal se efter«.

Skolen fik også påbud om at gøre noget ved akustikken i sløjd, fordi der var for lang efterklangstid. Nu er der sat lydabsorberende plader i loft og på vægge.

»Det er klart, at det støjer, når eleverne hamrer og saver, men jeg har aldrig hørt sløjdlærerne tale om dårlig akustik. Vi kan godt høre, at lyden er blevet anderledes, men igen: Hvordan ved vi, hvad vi skal se efter?«

»Vi har tidligere fået ordnet gulvet, fordi det var for glat. Det kunne vi lettere forholde os til«, tilføjer Sune Schlickert.

Rådgiver skal gennemgå skolen

Indtil videre har Auning Skole brugt en halv million kroner på at efterkomme påbud. En femtedel er gået til den arbejdsmiljørådgiver, Arbejdstilsynet forlangte, at skolen skulle få hjælp af.

»Det har været en stor opgave for Sune og mig med så mange påbud, og vi kunne ikke have klaret os uden en rådgiver«, siger Henrik Schou.

Han er kun forpligtet til at bruge rådgiveren, indtil samtlige påbud er efterkommet. Men fremover vil han hyre en rådgiver til at gå skolen igennem med passende intervaller.

»Det vil bestemt være en god ide for alle skoler at gøre. Vi er ikke sjuskede, men vi er faldet over flere ting, som vi ikke anede, at vi skulle kigge efter. Ved at få hjælp kan vi også selv planlægge, hvilke forbedringer vi skal investere i over de næste år. Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skal udgiften afholdes her og nu«, siger Henrik Schou.