"Eleverne optages på baggrund af deres sportslige niveau", står der under afsnittet "Eliteklasser i idræt" i den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Venstre om en ny skolereform.

Hvis aftalen bliver til lov, bliver optagelseskrav og sorteringsmekanismer altså indført i den danske folkeskolelov. Til forundring for næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, som desuden er formand for dialoggruppen om Ny Nordisk Skole. Den er en unødvendig lovændring, mener hun.

"Det skulle ikke være nødvendigt at lave rene eliteidrætsklasser, for skolerne kan arrangere sig ud af det ved, at eleverne vælger idræt som valgfag, og ved, at eleverne er i deres idrætsklub i noget af den understøttende undervisningstid", siger hun.

DLF: Bakkeskolen er et godt eksempel

Hun nævner, at Bakkeskolen i Fredericia allerede i flere år har praktiseret en model, hvor nogle af eleverne i udskolingen går til træning i deres idrætsklub om morgenen, mens deres klassekammerater samme tidspunkt har andre valgfag. Hvorfor ikke videreudvikle den model i stedet for at gå videre i retning af rene eliteidrætsklasser, funderer Dorte Lange.

Eliteidrætsklasser vs. Ny Nordisk Skole

"Men nu har regeringen så valgt at gøre det her, og det synes jeg, kommer på tværs af det, man ellers besynger med enhedsskolen. En af de ting, der bliver vægtet i Ny Nordisk Skole, og som bliver understreget som en nordisk værdi, er netop, at vi har enhedsskolen, hvor høj møder lav. Og nu lægger man altså op til noget andet", påpeger Dorte Lange.

"Elever, der dyrker eliteidræt, kan selvfølgelig godt være fra alle samfundsklasser, men man sætter alligevel de, som er eliteidrætsudøvere, i samme klasse, og så får man ikke i samme grad diversitet og mangfoldighed ind i klassen med forskellige interesser og forskellige særkender", tilføjer hun.

"Det er et brud på princippet om den udelte enhedsskole, og det kan man godt undre sig over", siger hun.''

Vestervangskolen hilser lovændringen velkommen

Vestervangskolen i Esbjerg var den første folkeskole i Danmark, der fik eliteidrætsklasser. Det var i 2005. Den konstituerede skoleleder John Andersen er glad for, at det ser ud til, at skolen fremover kan drive eliteidrætsklasse uden at søge om dispensation om det.

"Vores dispensation gik kun til næste år, men nu får vi arbejdsro", John Andersen.

Efter sommerferien starter to eliteidrætsklasser op på 7. klassetrin på Vestervangskolen.

Idrætsklubberne bestemmer

I Esbjerg Kommune er det idrætsklubberne, der afgør, hvem der kan blive optaget i eliteidrætsklassen på Vestervangskolen.

"Hvis klubberne vil tilbyde morgentræning til vores nye elever i 7. klasse, kommer de i eliteidrætsklassen. Hvis ikke, kommer de bare i en af de andre 7. klasser", fortæller John Andersen.

Et forældrepar klagede for nogle år siden over, at deres datter ikke kunne blive optaget i eliteidrætsklassen på Vestervangskolen med henvisning til, at der ifølge skoleloven ikke er optagelseskriterier i den danske folkeskole. Hun kunne ikke få morgentræning i håndboldklubben.

Statsforvaltningen Syddanmark: Eliteidrætsklasserne i Esbjerg er ulovlige

Klagen førte til, at skoler med eliteidrætsklasser nu skulle søge om fritagelse for princippet om den udelte enhedsskole.

Nu bliver denne fritagelse altså sandsynligvis lovfæstet som en permanent mulighed.

Brian Mikkelsen indførte eliteidrætsklasser

Ideen om eliteidrætsklasser blev født og iværksat af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i samarbejde med Team Danmark i 2005.

Det er snart slut med eliteidrætsklasser

Begge parter havde imidlertid overset, at eliteidrætsklasser kolliderede med folkeskolelovens bestemmelser om, at der ikke må være optagelseskrav i den danske folkeskole.

Eliteidrætsklasserne kørte derfor faktisk uden for lovens rammer indtil sidste år, da Ministeriet for Børn og Undervisning begyndte at give femårige dispensationer med tilbagevirkende kraft.

Antorini: Søg om forlængelse af eliteidræts-forsøg