Efter to år med massive ændringer i skolestrukturerne rundt om i landet, bliver kun 42 skoler enten nedlagt, lagt sammen eller mister en afdeling på en anden matrikel til sommer. Det fremgår af Folkeskolens årlige undersøgelse af skolenedlæggelser, som offentliggøres i bladet i denne uge.

Valgår: Få skoler må lade livet

Fredericia tegner sig alene for 15 af de 42 skoler. 12 skoler lægges sammen til fire, og tre skoler bliver nedlagt. To af dem er specialskolerne Ryttergrøftvejens Skole og Mølledamskolen.

"Når man hører om skolenedlæggelser, er det som regel trist. Det er det ikke i vores tilfælde, for reelt er der tale om en sammenlægning af to specialskoler og tre centerklasserækker. Det er der god fornuft i, så vores udtalelse til politikernes forslag var kun positiv", siger skoleleder Hans Peter Hviid fra Mølledamskolen.

Lykkeligt at elever med særlige behov er tænkt ind i strukturændringen

Skolelederens egen skole ville være blevet nedlagt under alle omstændigheder, vurderer han.

"Vi er en gammel amtskommunal skole, som traditionelt har fået elever fra flere kommuner, men det gør vi ikke længere, så mens vi for tre-fire år siden havde 50 elever, har vi kun 34 i dag, og efter sommerferien ville vi have været nede på 17", siger skolelederen.

Han havde været anderledes negativ, hvis kommunen havde nedlagt skolerne, fordi alle elever skulle inkluderes.

"Jeg ville have været meget betænkelig, hvis politikerne havde besluttet at inkludere alle børn, men de har valgt at alle elever med behov for et specialtilbud skal kunne få et. Det bliver selvfølgelig et turbulent første år, når man skal samle så mange enheder, men på længere sigt bliver det godt", siger han.

Også skoleleder Anni Thomsen fra Ryttergrøftvejens Skole kalder nedlæggelserne for en lykkelig begivenhed.

"Der er sket en stor strukturændring i hele Fredericia Kommune, og det lykkelige er, at politikerne har tænkt elever med behov for et specialtilbud ind. De kommer ikke til at stå som elever, ingen vil have", siger hun.

Specialtilbuddene samles på to adresser

Specialtilbuddene samles under navnet Frederiksodde Skole, som får til huse på den nuværende Alléskolen. Derudover får den nye specialskole en autismeafdeling på Skansevejens Skole, som i forvejen har en centerklasserække for netop autister. Disse elever slipper dermed for at skulle skifte skole.

Specialskoler glæder sig til at rykke i større rammer

De to specialskoler, som bliver nedlagt, henvender sig begge til elever med socioemotionelle vanskeligheder og ADHD, mens en anden af centerklasserækkerne er for udviklingshæmmede. Disse elever kommer med over på den nye skole.

"Nogle gange har eleverne lidt af det hele, så hvor skal man placere dem? Ved at samle elever og lærere et sted, kan man sætte klasserne sammen ud fra elevernes behov, og lærerne kan trække på hinandens fagligheder. Man har ekspertisen i huset", siger Hans Peter Hviid.

Målet er at slanke den nye specialskole

Den nye specialskole åbner til august med 210 elever, 70 lærere og 60 pædagoger. Det svarer til, at 3,6 procent af kommunens elever går i specialskole. Det politiske mål er at bringe antallet ned på to procent.

"Der er ingen skjult dagsorden: Vi skal slankes. Men den politiske vurdering er, at nogle børn har brug for et så specielt tilbud, at man ikke kan imødekomme deres behov på almindelige folkeskoler. Det er vi enig i. Vi vil altid skulle stå på mål for, hvad der tjener barnet bedst, for selv om inklusionen skal øges, skal vi vurdere, om en modtagende skole er parat til at løfte opgaven", siger Anni Thomsen, der bliver leder af den nye Frederiksodde Skole.

Jorden skal gødes for inklusion

Den nye specislskole skal både ruste egne elever til at blive inkluderet og hjælpe skolerne med at skabe inklusionsmiljøer.

"Vi får et tæt samarbejde med skolerne. Blandt andet skal vores personale fungere som rådgivere for skolerne", siger Anni Thomsen.

En anden opgave bliver at gøde jorden for inklusion blandt folkeskolernes forældre.

"Vi hører tit fra forældre til inkluderede børn, at klassens andre forældre hverken tager godt imod barnet eller dets forældre. Derfor vil vi i tæt dialog med skolebestyrelserne på de nye folkeskoler i kommunen, og vi vil deltage i forældrearrangementer. Inklusion er ikke kun til gavn for eleven med særlige behov. Det gavner også de almindelige elever", siger Anni Thomsen.

Trods slankekur har lærerne udsigt til at beholde deres job

Selv om det er et erklæret mål at reducere elevtallet på den nye specialskole, forsikrer Anni Thomsen, at det ikke kommer til at gå ud over antallet af lærerstillinger.

"Vi har en økonomisk model, så pengene følger barnet. Der vil altså være nogle af vores lærere, der skal følge med ud på det almene område, for eksempel som støttelærere, i tolærerordninger og i lokale resursecentre, hvor de kan tilbyde en anden didaktisk tilgang, der kommer hele skolen til gavn, og som kan virke forebyggende, så vi udskiller færre elever til specialundervisning", siger Anni Thomsen.

Hans Peter Hviid skal ikke med over på den nye skole, men bliver pædagogisk konsulent og underviser på STU, der ligger som en selvstændig enhed med egen ledelse på Mølledamskolen.