Millioner til hjemkundskab

6,45 millioner kroner fra Nordea-fonden skal over de næste tre år bruges til at efteruddanne hjemkundskabslærere, gennemføre innovative undervisningsforløb og hvert år afvikle DM i hjemkundskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

 Sådan bruges millionerne:

Efteruddannelse:
Professionshøjskolerne udvikler et efteruddannelsestilbud tilhjemkundskabslærere fra hele landet med fokus på at forløse detpotentiale, der ligger i hjemkundskab.
Undervisningsforløb:
Der bliver udviklet særlige undervisningsforløb i hjemkundskab forbåde mellemtrin og udskoling til gavn for tusindvis af elever, somudover at udvikle madkundkaber vil komme til at arbejde medinnovation, sociale medier og formidling.
DM i madkamp:
Der afholdes DM i hjemkundskab. Godt 8000 elever forventes, ateksperimentere med at udvikle og tilberede ny mad og derigennem fårkompetencer inden for madhåndværk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I år kørte pilot-projektet Madkamp - DM i hjemkundskab som Madkulturen og professionshøjskolerne stod bag. Og nu kommer projektet til at være en tilbagevendende begivenhed. "Det er en indsats, som vil komme mange tusinde børn til gavn", lyder det fra direktør i Madkulturen Judith Kyst i en pressemeddelelse. "Og så vil det forhåbentlig også indirekte kunne være med til at give hjemkundskab den anseelse, som faget fortjener".

Elever dyster i DM i hjemkundskab

Booster interessen for hjemkundskab Pilotprojektet blev afsluttet umiddelbart kort før Nordea-fonden besluttede at støtte fortsættelsen af det. "Pilotprojektet viste klart, at det er muligt at booste elevers og læreres interesse for faget hjemkundskab. Vi vil gerne være med til at udbrede og forankre Madkamp - DM i hjemkundskab, så endnu flere elever og lærere motiveres til at beskæftige sig med mad og måltider på en innovativ måde", lyder det i pressemeddelelsen fra sekretariatschef i Nordea-fonden Ulla Björnsson.

Vinderne i DM i hjemkundskab kåres i dag

DM i hjemkundskab fortsætter Sidste år vandt Bøgehøjskolen på Fyn i DM i hjemkundskab. Ideen til mesterskabet opstod på baggrund af et samarbejde imellem blandt andre University College Lillebælt (UCL) og Madkulturen. UCL udviklede oprindeligt konceptet for skoler på Fyn, inden idéen blev udbredt nationalt. Og det er et samarbejde mellem Madkulturen, Professionshøjskolerne UCL, UCN, Via University College, UCS, UCC og Metropol, Sortebro Kro, Hjemkundskabslærerforeningen og Læreruddannelsernes Hjemkundskabslærerforening og Nordea-fonden, der gør, at alle igen får mulighed for at tilmelde sig til hjemkundskab i DM.  Ud af de tilmeldte udvælges 10 hold i hver region til at deltage i semifinaler og de bedste går videre til en landsdækkende finale.

Man må følge med på Madkulturens hjemmeside for at få nærmere information om tilmeldingsfrister.