Randi Jepsen havde arbejdet som ergoterapeut i mange år, da hun som 57-årig pludselig fik den tanke, at hun ville lægge sit arbejdsliv om. Hun kunne godt lide at undervise, og hun ville gerne arbejde med børn. Da hun fandt ud af, at hun var kvalificeret til meritlæreruddannelsen, blev beslutningen hurtigt truffet: Hun skulle være folkeskolelærer.

»Det var ikke altid lige nemt som selvstændig ergoterapeut. Så det var en nem beslutning at starte på meritlæreruddannelsen. Der var masser af lærerjob at få - vi fik at vide, at vi bare kunne vælge og vrage. Det lød jo fantastisk«, fortæller hun.

I løbet af uddannelsens to år oplevede hun, hvordan jobmarkedet ændrede sig. Det så pludselig ikke helt så lyst ud som forventet. Alligevel søgte hun efter dimissionen optimistisk adskillige stillinger, særligt vikariater. Men ansøgningerne førte kun til afslag.

»Det begyndte at se håbløst ud. Jeg var indstillet på, at det ville blive sværere at få job end forventet, men jeg havde ikke regnet med, at det ville være så svært, som det var«, siger hun og fortsætter: »Jeg følte, at mine ansøgninger blev nedprioriteret i de store ansøgerpuljer, og det virkede, som om der var en fordom om, at meritlærere ikke kan det samme som de almindeligt læreruddannede. Det virkede uretfærdigt, for jeg følte mig godt klædt på både fagligt og pædagogisk«.

Efter to-tre måneders ledighed, der føltes som en evighed, førte de utallige ansøgninger til en samtale, hvorefter hun startede som tilkaldevikar med supplerende dagpenge. Under vikariatet påpegede en ansat på jobcentret, at Randi Jepsens CV passede perfekt til en stilling som underviser på en social- og sundhedsskole.

Det åbnede hendes øjne for en ny mulighed. Af sted kom de uopfordrede ansøgninger til områdets uddannelsessteder - og de gav hurtigt pote. En uge efter at den sidste faste opgave i vikariatet ophørte, fik Randi Jepsen et vikariat som underviser i naturfag og rehabilitering på Randers Social- og Sundhedsskole. Det førte kort efter til et fast job samme sted.

»Jeg havde aldrig tænkt den tanke, at læreruddannelsen skulle føre til andet end et folkeskolelærerjob. Men i dette job kombinerer jeg begge mine uddannelser. Jeg føler virkelig, at jeg er endt på rette hylde - og som det ser ud lige nu, har jeg ingen planer om at vende tilbage til et job på en folkeskole«.