KL's topforhandler Michael Ziegler fastslår, at KL's mål først og fremmest er at afskaffe arbejdstidsaftalen, fordi den er umoderne. Flere undervisningstimer er kun en positiv sideeffekt, siger han.

Ziegler: Vores mål er ikke mere undervisningstid

KL kæmper for at komme af med lærernes arbejdstidsaftale, fordi den er håbløst umoderne. At det samtidig vil frigøre resurser og give flere undervisningstimer er kun en medfølgende positiv effekt, siger KL’s topforhandler Michael Ziegler.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tilbud fra DLF: Skolelederen bestemmer lærerens arbejdstid

KL ønsker, at skolelederen skal bestemme, hvor meget forberedelse den enkelte lærer skal have. Som jeg læser LC's udspil, er det det, de tilbyder jer. Hvorfor er udspillet ikke godt nok? Nej, det er ikke det, de tilbyder. Det forslag, der er kommet fra LC, er stadig et forslag, hvor arbejdstidsreglerne skal diktere, hvad tiden anvendes til. Det har LC lavet forskellige varianter på, men det er grundlæggende samme princip. I det nyeste udspil er der så tale om en forberedelsespulje, men det handler igen om, at arbejdstiden er delt ind i kasser af tid. Det er netop det, vi gerne vil væk fra, for vi mener, det er håbløst umoderne.

Der må ikke være kassetænkning og en forberedelsespulje. Er det fordi, der skal være mindre tid til forberedelse, end der er i dag? Det er en forkert måde at stille det op. Selvfølgelig handler det om, at man skal frisætte resurserne. Man anvender ikke resurserne rigtigt, når det er sådan nogle rigide systemer og bindinger, der ligger i arbejdstidsaftalerne. Hvis man frisætter det, kan man frigøre nogle resurser, der gør det muligt for lærere og elever at bruge mere tid sammen. Og ja, det kan godt betyde, at der er nogle aktiviteter, der skal være mindre forberedelse til. Det kan også betyde, at der er nogle aktiviteter, der skal være lidt mere forberedelse til. Men netto vil der nok være brug for lidt mindre forberedelse i nogle situationer, og derigennem kan man frigøre nogle resurser.

Nu er forhandlingerne brudt helt sammen

Så grunden til I vil have fjernet arbejdstidsaftalen er, at I vil have flere undervisningstimer, uden at ansætte flere lærere? Nej. Grunden til vi vil have fjernet arbejdstidsaftalen er, at vi grundlæggende mener, det er forkert og umoderne måde at drive arbejdsplads med kassetænkning. Det er det, der er vores hovedsynspunkt.

Men hvis målet er, at der kommer lidt mindre forberedelse..? Du er i gang med at stille det op på den måde, at vi gerne vil have flere timer, og derfor skal vi lave arbejdstiden om. Sådan er det faktisk ikke. Vi starter med at sige, at det grundlæggende er forkert at have et system med arbejdstidsregler, der binder resurserne. Det vil vi gerne gøre op med. Det kan så også give den positive effekt, at det kan frigøre nogle resurser, som gør, at vi kan få noget mere tid mellem lærer og elev.

DLF appellerer til politikerne: Vi har ikke haft nej-hatten på