Det er en stor skam, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini har valgt at understøtte pointerne i regeringens udspil til folkeskolereform med statistisk beregnede korrelationer, som skulle være hentet fra Timss-rapporten, og så oven i købet tager forskerne bag beregningerne til indtægt for noget andet end det, der står, og det, de siger (folkeskolen.dk 5. februar). Hun gør det let at kritisere reformudspillet, og man kan frygte, at hendes forsøg på at hente belæg for en forøgelse af elevernes timetal i statistiske ­beregninger snarere end i viden om forholdet mellem undervisning og læring skaber usikkerhed om de begrundelser, som reformudspillet hviler på.

Forøgelsen af elevernes timetal giver jo kun mening i sammenhæng med udspillets øvrige forslag, som er begrundet i den forståelse, at skolen skal give alle elever lyst til og mod på at arbejde med det faglige indhold for at blive klogere og dygtigere. Det fordrer for eksempel, at man i alle fag og tværfaglige sammenhænge og på alle klassetrin har tid til og rammer for at arbejde kvalificeret med en integration af praktiske og teoretiske tilgange. Og eleverne har brug for mere arbejdstid, hvor de bliver inspireret, udfordret og støttet af de rammer, det indhold, de undervisnings-, arbejds- og samværsformer, som det er lærernes opgave at levere, og som der skal være tid til at udfolde. Heraf vil eleverne kunne lære det, som de har brug for til at klare sig i livet - uddannelses-, arbejds- og borgerlivet - og måske vil resultaterne vise sig i Pisa, Pirls, Timss og de nationale test.

Leder: Ministeriel panik

Og så er der faktisk ikke nogen, der ved, om sætningen »Eleverne lærer mere, jo mere tid de tilbringer sammen med lærerne« er helt forkert, som Folkeskolens leder i sidste nummer påstår. Men den er alt for upræcis.

Svar fra chefredaktør Hanne B. Jørgensen