Læreruddannelsen er på én gang en uddannelse til en profession og til en kandidatuddannelse. Det betyder, at der helt grundlæggende er forskellige perspektiver på, hvad en god læreruddannelse, en god studerende og en god lærer er. Læreruddannelsen står desuden i en ydre relation til uddannelsessystemer i andre lande samt i indre relationer til universitetsuddannelser og andre professionsbacheloruddannelser i Danmark. Den indgår også i relationer til praktiksteder og aftagere i forskellige lokalområder.

Placeret i dette relationsfelt skal den lærerstuderende veksle mellem praktik- og uddannelsessteder, og skelne mellem teori og praksis.

Forskelle i opfattelse

Hvis man undersøger, hvilke kundskabsformer, der intenderes og praktiseres på læreruddannelsen, hvordan de rammesættes af kulturelle strukturer, og hvordan man kan forstå kundskabsformerne som kropsligt forankrede, kan man få afsæt for en analyse af, hvordan relationerne mellem teori og praksis opfattes forskelligt på et institutionelt, individuelt og et positionelt niveau i uddannelsen.

En af konklusionerne i min ph.d.-afhandling "Teori og Praksis i Læreruddannelsen - kundskabsformer, kultur og kropslighed" er, at bekendtgørelsen, der ligger til grund for lærerbacheloruddannelsen har modsætningsfulde rammer med hensyn til akademisk dannelse og mobilitet.

Ph.d.: Lærerstuderende bør lære at observere og analysere

En anden konklusion er, at der fortsat er kulturelle modsætninger mellem praktik- og uddannelsessted i forståelserne af uddannelsens mål og midler og relationerne mellem teori og praksis, og at læreruddannelsens akademisering og professionsdannelsen medfører, at praktikstedet og linjefaget bliver nødt til at ændre bachelorprojekterne, så de passer til de nye krav.

Anderledes empiriindsamling

Hvordan kan uddannelsen leve op til de nye krav? En oplagt vej at gå er en videnskabelig metodisk tilgang til den empiriindsamling, der danner grundlag for bachelorprojektet.

Professionsbacheloruddannelsens akademiske arbejdsmåde og videnskabelige metode adskiller sig ikke fra universitetsbacheloruddannelsen som en væsensforskel, men som en gradsforskel, og læreruddannelsens akademiske form bliver til, ved at de studerende lærer at skabe empiri og analysere den ved hjælp af teori, når de sætter elevernes oplevelser, klassens dynamik, skolens indretning og så videre i centrum for, hvad der er 'professionsrettet'.

Det står i modsætning til studieordningens instruktion om at de studerende skal tage udgangspunkt i egne erfaringer. Men i stedet for at tage udgangspunkt i de studerendes linjefag og de studerendes oplevelser af eleverne, kunne projektets forstås gennem de studerendes arbejde med elevernes oplevelser af undervisningen, sig selv, hinanden, klassens sociale miljø, mobning, gruppedynamikker, køn, social ulighed og så videre.

Det kan eventuelt ske ved, at de studerende lærer videnskabelige metoder til at observere, filme, interviewe og/eller indsamle elevers frembringelser.

 Privilegeret observatørposition

I et sådan feltarbejde kigger den lærerstuderende uden for sig selv ved ikke kun at fokusere på funktioner og værdier, men også ved at indtage en privilegeret observatørposition i en sammenhæng mellem professionen og empiriindsamlingen.

Det udelukker ikke, at observation kan ske gennem deltagelse - tværtimod. Det er et argument for, at lærerstuderende lærer videnskabelige metoder, der gør dem i stand til at observere gennem deltagelse og sætte sig i elevernes sted, decentreret fra lærerens oplevelser af sine egne funktioner og værdier.

Dermed bliver eleverne centrum for empiriindsamlingen, uden at de studerendes personlige værdier eller fokus på lærerens funktioner på forhånd definerer analysen. Det giver anledning til, at de studerende kan få indsigt i, hvor flertydigt lærerens arbejde er, og i hvor høj grad læremidlet, skolen, klasseværelset, lærerværelset, eleverne som steder og begivenheder rammesætter undervisningens forberedelse, gennemførelse og evaluering i tid, sted og krop.

Fokus på praksischok

At interessere sig for, hvordan skolen som et sted er mere end den studerende og/eller nyansatte, er dermed også et fokus på det praksischok, som mange nyudannede lærere kommer ud for, og på modsætningen mellem de forskellige kulturer, som læreruddannelsens praktik- og uddannelsessteder inkarnerer.

Det afgørende er at interessere sig for, hvordan eleverne oplever skolen frem for, hvordan den studerende oplever eleven, og denne interesse og akademiske form skaber netop en sammenhæng mellem de studerendes professionsdannelse og læreruddannelsens akademiske dannelse.

Ni råd om bachelorprojektet

Lars Emmerik Damgaard Knudsen er formand for Den Nationale Faggruppe for Professionsbachelorprojektet, som er nedsat af Læreruddannelsens Ledernetværk.Han er lektor ved læreruddannelsen i Vordingborg og har skrevet ph.d.-afhandlingen "Teori og Praksis i Læreruddannelsen - kundskabsformer, kultur og kropslighed".  Læs mere her: www.dpu.dk/om/lada

Fra i år er han også med til at pege på de bedste projekter fra læreruddannelsen, som prisbelønnes på Lærerprofession.dk