Netfortsættelse af kronikken:

Kære folkeskole - er du inklusionsparat?

Hvis du siger ja, har det klart nok en masse fordele. Hvert af de 13 tiltag, der er beskrevet i skemaet, vil hjælpe dig til at skabe et miljø med plads til forskellighed. Men det skal heller ikke forties, at Pals også rummer nogle tiltag, som nok kan virke lidt besværlige eller ligefrem provokerende på dig, kære Folkeskole. Lad os få to af dem på bordet og lad mig forklare, hvorfor de (trods alt) vil styrke skolemiljøet.

I Pals arbejdes der med et tiltag, som kaldes skoleopfattende forventninger. Det betyder, at vi har diskuteret og kortlagt alle de forventninger, vi har til hinanden på skolen. Målet er: få, nødvendige, kort og klart formulerede forventninger, som fortæller eleverne, hvad de skal gøre: "Husk at række hånden op" (i stedet for "Lad være med at afbryde!"). Alle øver disse forventninger via rollespil. Og fordi hele skolen har vedtaget det, så kan en lærer f.eks. ikke bare vælge, at det med at række hånden op ikke er så vigtigt i hans timer. Begrundelsen for tiltaget er: Der er tydelig evidens for, at antallet af konflikter falder i et miljø, hvor der stilles velkendte forventninger. Ikke mindst de svage elever får det nemmere, når rammerne er tydelige. Desuden har det også vist sig, at de kollegaer som har svært ved at styre børnene, får det nemmere under et solidarisk system. Resultatet er, at der er mere ro og tid til at lære noget.

Et andet tiltag, som har provokeret nogen, er brugen af ros og belønning i Pals. Nogle frygter, at vi får en generation af børn, som kun gør noget, når de bliver betalt for det. Desuden siges det, at ros er usundt, fordi den er overfladisk og kun får børn til at reagere ved ydre styring. Dette skal holdes over for den anerkendende pædagogik, som stræber efter at få børnene til at reagere af egen vilje (indre styring).

      Til det er der flere tinge at sige:

      Hjerneforskning viser, at ros stimulerer pandelapperne, hvilket betyder: vores kortidshukommelse bedres, vi bliver bedre til at planlægge, vi opnår større impulskontrol, og vi formår i højere grad at lære af egne fejl. Ganske nyttige størrelser i et klasselokale. Den kognitive terapi har desuden vist, at ros motiverer os til at internalisere nye adfærdsmønstre, hvilket er essentielt i arbejdet med børn generelt og specifikt i arbejdet med børn med særlige udfordringer. Derfor er det målet, at gøre ros og anerkendelse til den dominerende strategi.

      For at forstærke virkningen af ros gives der ogsåtegn- f.eks. et kort. Når den enkelte modtager et kort, udløser det ikke en personlig gevinst. Men klassen kan sammen opnå et antal kort, som f.eks. kan udløse en time til at spille rundbold i. Brugen af tegn, erikkeet must i Pals, blot et hjælpsomt forstærkningssystem som hjælper eleven med at huske rosen og den voksne med at huske at rose.

      I Pals betragtes anerkendelse og den nære relation som en forudsætning for overhovedet at kunne rose virkningsfuldt. Nærvær, omsorg og respekt er centrale værdier, som der aktivt arbejdes med indenfor Pals. Så selv om ros anses for et vigtigt redskab, så skal den uddeles på autentisk vis: Ros skal gives med den overbevisning, der kommer af, at du kender barnet og dets udfordringer og ved, at det her er ros-værdigt.

      Endelig kan du jo spørge dig selv, hvad ros gør ved dig, og om du ikke allerede roser. Bryder du dig om, når en kollega klapper dig skuldrene? Føles det ok, at sige "godt gået" til en elev, der har klaret et svært regnestykke? 

Er du blevet nysgerrig på PALS eller lignende evidensbaserede programmer, kan du finde oplysninger på socialstyrelsens hjemmeside. Du kan også tjekke Ikast-Østre skole, som med succes har arbejdet med PALS-programmet i flere år.

http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer/pals

http://www.ikastoestreskole.dk/Infoweb/Designskabelon9/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID =