Hvordan har I det - rent principielt - med, at regeringen fremlægger en reform, som er afhængig af, at I opnår et ganske bestemt resultat ved jeres kommende overenskomstforhandlinger?

"Det er en helt forkert præmis", mener Steen Christiansen, der til daglig er borgmester i Albertslund. "Vi har haft fokus på folkeskolen gennem flere overenskomstforhandlinger, og det vi lægger op til nu, ligger i forlængelse af de resultater, vi har opnået tidligere - så vi ville have stillet det her krav uanset". "Men det er da rigtigt, at alle med politisk ansvar på alle niveauer er nødt til at forholde sig til den kendsgerning, at så mange forlader folkeskolen uden at have de basale læsefærdigheder i orden". "Det er klart, at hvis vi ikke lykkes med det - men det er vi nu ret stålsatte på at gøre - så er det en ny situation for regeringen", tilføjer Michael Ziegler, der er borgmester i nabokommunen Høje-Taastrup.

Kun en ydre ramme

Det hovedkrav, som de to KL-forhandlere ved kravudvekslingen i morgen vil stille til Anders Bondo, er, at lærernes arbejdsaftale fremover skal forenkles til en rammeaftale, der fastlægger den samlede arbejdstid - fx i form af 37 timer om ugen i gennemsnit. "Men ikke hvordan arbejdstiden skal anvendes. Hvordan lærerne skal bruges deres arbejdstid skal ikke være et resultat af forhandlinger mellem kommune og lærerkreds. Det skal være et anliggende for sko-lelederen at prioritere anvendelsen af lærernes arbejdstid med henblik på at skabe motiverende aktiviteter for eleverne. Det skal selvfølgelig ske i en dialog med lærerne, men der skal prioriteres i forhold til de enkelte læreres erfaring, opgaver og kompetencer", understregede Michael Ziegler, da han i dag præsenterede KL's overenskomstkrav ved et pressemøde.

"Vi har en ambition om at hæve kvaliteten i folkeskolen, så alle børn bliver udfordret og dygtigere - det er en investering i børnenes og de unges fremtid og i Danmarks konkurrenceevne. Og det gør det nødvendigt at ændre i lærerens arbejdstidsregler".

Ingen planer om skævvridning

KTO: Ingen fælles krav om lønstigninger

Michael Ziegler slog fast, den økonomiske ramme er snæver. Og han havde noteret sig, at arbejdstagerne ikke har kunnet nå til enighed om et krav om generelle, procentvise lønstigninger til alle, fordi nogle af de lavtlønnede grupper ønsker lønstigningerne udmøntet i kronebeløb. Det ville have været lidt nemmere for arbejdsgiverne, hvis den forhandling kunne have fundet sted for alle grupper på én gang, men sådan bliver det altså ikke:

"Og så tager vi det på den måde. Vi forhandler løn, som vi plejer, og vi har ikke som udgangspunkt noget behov for at skævvride, altså at give nogle grupper mere frem for andre".

De kommunalt ansatte stiller til gengæld krav om en videreførelse af reguleringsordningen, der sikrer en sammenhæng mellem lønudviklingen på det private og det offentlige arbejdsmarked, og det er ikke her, vi kommer til at se de sværeste slagsmål, lovede Michael Ziegler.

Ingen tillidsmandsbeskyttelse til suppleanter Fra arbejdsgiverside vil man rejse krav om en reduktion i antallet af medarbejdere, der nyder den særlige tillidsmandsbeskyttelse mod afskedigelse. Det er især suppleanterne, man dér har kig på, forklarede Steen Christiansen: "Vi er ikke ude på at fyre tillidsrepræsentanter. Men det er svært at forstå, at man skal have den beskyttelse, når man ikke er aktiv forhandler, og vi har gennemført en undersøgelse i KL, hvor kun syv procent af kommunerne oplever, at suppleanten faktisk overtager opgaverne, når tillidsrepræsentanten er fraværende", sagde han og fortalte, at der er små arbejdspladser, hvor så stor en del af medar-bejderne er beskyttet mod afskedigelse, at man i en tid med nedskæringer ender med at stå tilbage med et hold, der ikke er det bedst tænkelige.

Også seniordagene har KL kig på. I dag er der de kommunalt ansatte ret til fem ekstra fridage, når de er fyldt 60, nogle endda ved 58. Men når de ansatte som følge af tilbagetrækningsreformen, bliver længere på jobbet, vil antallet af seniordage blive tredoblet i 2022. Derfor vil KL have tilpasset ordningen til den generelle senere tilbagetrækning.