Lærerne skal snakke om mere og andet end flamingodildoer og spiraler i seksualundervisningen. Men de mangler ofte viden om emnets reelle trin- og slutmål, viser en ny undersøgelse fra Sex og Samfund.
Lærerne tænder ikke på seksualundervisning
To ud af tre lærere, der varetager seksualundervisningen, gør det uden eller i bedste fald med et meget begrænset kendskab til de rammer og mål, der er opstillet for undervisningen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Sex og Samfund, der samtidig foreslår efteruddannelse som en vej mod bedre seksualundervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Seksualunderviserne lader til at have mistet gnisten. Ligesom alle andre fag i folkeskolen har også seksualundervisningen en række nedskrevne og lovpligtige krav til undervisningens formål og indhold. De findes i det såkaldte Faghæfte 21 - Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab fra 2009, der ligger frit tilgængeligt på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Alligevel er det kun en tredjedel af lærerne, der har »et godt eller noget kendskab« til faghæftet med undervisningens vedtagne formål. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse blandt 1.695 lærere foretaget af organisationen Sex og Samfund.
Seksualundervisere famler sig frem
Taget på sengen
Generalsekretær for Sex og Samfund Bjarne B. Christensen er overrasket over undersøgelsens konklusion. Han og resten af organisationen troede før undersøgelsen, at viden om seksualundervisningens vedtagne formål var mere udbredt. Ikke mindst set i lyset af en række initiativer, der har været iværksat på området de senere år. Blandt andet udsendte Ministeriet for Børn og Undervisning i be-gyndelsen af året et inspirationshæfte med titlen »Inspiration til bedre seksualundervisning« for at skabe overblik over kommuners og skolers muligheder for at tilrettelægge og organisere en bedre seksualundervisning.
»Derfor kom det lidt bag på os, at så stor en del af lærerne ikke har faghæftet inde under huden«, siger han.
»Helt overordnet er det afgørende og vigtigt at kende de mål, der er for, hvor man skal hen. Det er forudsætningen for at nå derhen bedst muligt. Der er faghæfterne og målsætningen en afgørende ledetråd«.
Bjarne Christensen påpeger samtidig, at man sagtens kan tilrettelægge en god seksualundervisning, selvom man ikke nødvendigvis kender det tilknyttede faghæfte. For eksempel ved at benytte det materiale, Sex og Samfund har sammensat i forbindelse med den årlige kampagne Uge Sex - her er der nemlig taget hensyn til de Fælles Mål for det timeløse fag. Desuden glæder det ham at se, at kendskabet til Faghæfte 21 blandt de lærere, der har været med i Uge Sex, er markant større end blandt de lærere, der ikke har deltaget i kampagnen.
En hjælpende hånd
Organisationen har alligevel valgt at fremsætte fire konkrete forslag til at forbedre seksualundervisningen. Ud over at anbefale organisationens eget materiale peger Bjarne Christensen på efteruddannelse og en større respekt for kommunernes og skoleledernes ansvar hos parterne selv.
»Seksualundervisningen er ofte forbundet med mange mangler, barrierer og udfordringer, som ikke ligefrem øger lærernes muligheder for at tilrettelægge en god og målrettet seksualundervisning. Selvom det i dag skal udbydes på læreruddannelsen, er der meget stor forskel på den seksualundervisning, der bliver udbudt. Der er næsten heller ingen efteruddannelse inden for emnet«, siger han.
Bjarne Christensen mener desuden, at man heller ikke må overse skoleledelsen, når man taler støtte til efteruddannelse og bedre dialog med de ansvarlige lærere i forbindelse med årsplaner og prioritering af tid og resurser.
»Det kan vi også se er vigtigt for lærerne i vores undersøgelse«, slutter han.
