For nogle elever begynder skoledagen klokken 7.15 på Stavnsholtskolen i Farum.

Hver 14. dag er der »forsidning«. For de elever i udskolingen, der er kommet for sent tre gange over en periode. Så sidder eleverne og læser lektier og taler med afdelingsleder Jakob Bjerre om, hvorfor de ikke mødte til tiden.

Forsidningerne er en del af en indsats for at ændre udskolingsklassernes kultur. Tidligere kunne der ofte være en hård tone i de ældste klasser, men så besluttede ledelse og lærere sammen med eleverne at gennemgå ordensreglerne, og det har blandt andet resulteret i forsidningen. For selv om alle er enige om, at trivsel betyder meget, så er skolen altså et lærested.

9.-klasserne er delt på hold tre tirsdag formiddage i træk. De arbejder med Svend Åge Madsens »Jagten på et menneske«. Nogle skal arbejde på forfatterniveau, andre med analyse og nogle med forforståelsen. Fire hold skal i gang denne morgen. Marianne Bondrup råber eleverne på sit hold op og sætter dem i gang med at lave tidslinje over de to forløb - de to verdener - i bogen.

Nogle elever kommer dryssende - trods konsekvensen om at skulle til forsidning.

»Aj, Magnus, vi er sammen«, lyder det glad fra en pige.

Arbejdet med romanen skal grupperne fremlægge for alle 62 elever som afslutning på forløbet.

Skolen afspejler nærområdet

Stavnsholtskolen er en lav grå bygning fra 1975, der næsten er nabo til privatskolen Marie Kruses Skole. Kun Farum Arena ligger imellem de to skoler, der er forbundet af stier. I Arena spiller elever fra begge skoler bold og dyrker idræt. Også i frikvartererne mødes nogle for at spille fodbold.

Skolen har en del elever fra boligblokkene Farum Midtpunkt, men der er to folkeskoler mere i nærområdet.

Som nyuddannet arbejdede Marianne Bondrup på en friskole, men hun har været på Stavnsholtskolen siden 1997 og er rigtig glad for at arbejde på en skole, der afspejler det omkringliggende samfund. Hun har især timer som AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel), og hun fremhæver de gode muligheder for at efteruddanne sig. Hun har taget en AKT-uddannelse og en pædagogisk diplomuddannelse. »Det kan godt være, at Marie Kruses Skoles elever ligger et karakterpoint højere i alle fag, men jeg tænker på det enkelte barn, ikke på ranglister. Det enkelte barn er i konkurrence med sig selv. Hvis en elev normalt får 02 og så får 4 en dag, så klapper klassekammeraterne spontant«, siger Marianne Bondrup, der har besøgt Marie Kruses Skole som censor.

»Der er højt til loftet her. Også hos forældrene. Det kan godt være, at folkeskolen har et dårligt ry nogle steder, men der sker altså også mange gode ting. Jeg er ikke bekymret over, at vi kan miste den gode del af eleverne. Vi skal stille skarpt på alle børn - både de fagligt stærke og de svage. Klassefællesskabet fylder også meget, oplever jeg«.

Forleden mødte hun en tidligere elev fra en af skolens specialklasser.

»Jeg har da tænkt på, hvordan det ville gå ham senere, og nu stoppede han mig i Midtpunktet for at fortælle, at han var blevet arbejdsmand og havde fået kørekort. Han var stolt«.

Gik halvandet år på privatskolen

Anders Hakmann, der går i 9. klasse, har faktisk gået på Marie Kruses Skole i halvandet år, men han valgte at komme tilbage til Stavnsholtskolen.

»Jeg begyndte midt i 6. klasse på Marie Kruses Skole, mest fordi min far mente, at det ville være bedre for mig, og at jeg ville få bedre karakterer dér. Men det var svært. De havde haft tysk og engelsk et år mere end mig, og de var også længere i dansk. Jeg fik lidt bedre karakterer i starten, men de faldt igen, og jeg bad mine forældre om, at jeg kunne komme tilbage til Stavnsholtskolen«, fortæller Anders Hakmann.

Han havde det okay med kammerater på Marie Kruses Skole, men det var »pænt fedt« at komme tilbage. Han kom dog i en anden klasse på Stavnsholtskolen, hvor man har en politik om, at en elev ikke kommer tilbage i sin tidligere klasse.

»Jeg kan koncentrere mig bedre nu«, siger Anders, der skal på efterskole efter 9. klasse.

Simon Strange Wismann går også i 9. og har i flere omgange overvejet at flytte til Marie Kruses Skole. Både i 5. og i 7. klasse havde han og hans familie tænkt, at han skulle skifte. Hans storesøster gik på Marie Kruses Skole, og det gør hans lillebror også nu.

"Vi skal have større læringsfokus"

»Man lærer mere på Marie Kruses Skole. Jeg følte ikke, at jeg lærte nok her. Vi fik aldrig lektier for, og jeg havde problemer med dansk, så jeg tænkte, at de måske kunne hjælpe mig derovre«. Men da tilbuddet kom om en plads på Marie Kruses, sagde han alligevel nej tak:

»Vi fik en anden dansklærer her, og nu er vi i hvert fald ikke dårligere stillet i dansk. Men generelt så kunne vi sagtens få flere lektier for. Jeg tror, man lærer tingene bedre og kan huske det bedre, når man læser lektier«, mener Simon Strange Wismann.

De to drenge mener, at Stavnsholtskolen nok er bedst, når det gælder klassefællesskabet. Der er samme sniksnak i timerne begge steder. Men på Marie Kruses Skole evaluerer eleverne lærerne. Det sker ikke på Stavnsholtskolen.

De fortæller også, at eleverne selv har computere med på Marie Kruses Skole, mens de synes, at Stavnsholtskolen er ret godt med, når det gælder it.

»Måske kommer eleverne mindre for sent på Marie Kruses Skole. Der er morgensang til 6. klasse, og lærerne holder mere øje og skriver hjem til forældrene«, siger Anders Hakmann.

Frygtede nedskæringer

Simons mor, Pia Strange Lorenzen, fortæller, at familien overvejede at skifte til privatskolen, fordi der var så mange nedskæringer i kommunen. De frygtede, at der ville blive skåret for meget på folkeskolen. Men da Simon fik nye lærere i overbygningen, gjorde det det endelige udslag.

»På Stavnsholtskolen har de hele tiden gjort alt, hvad de kunne for Simon i forhold til hans læseproblemer. De har haft fokus på læseløft siden 1. klasse og har fulgt løbende op. Han har fået ekstra undervisning og it-rygsæk. Marie Kruses Skole kunne ikke have gjort mere for ham. Og nu hvor vi har haft to børn på Marie Kruses og en på Stavnsholtskolen, synes jeg ikke, man kan sige, at der er den store forskel på privatskole og folkeskole mere«, siger hun.

Mangfoldighedens skole

Inde på lærerværelset fortæller flere, at de er trætte af den omtale, folkeskolelærere ofte får i medierne. De er en udskældt gruppe, men de oplever nu ikke af den grund kolleger, der skifter job til privatskoler.

»En karakter som 00 eller 02 trækker meget ned på et klassegennemsnit, men de elever skal vi jo også have i skolen. Det er mangfoldigheden, der gør det spændende«, mener Bodil Schierup.

»Jeg føler ikke, at vi er meget forskellige på de to skoler. Jeg synes ikke, vi bliver valgt fra, fordi Marie Kruses Skole er bedre«, siger Anja Lieback, der er skole-hjem-vejleder.

Eleverne skal selv vælge Marie Kruse

Tosprogskoordinator Louise Stamm fortæller, at hendes datter har gået på Marie Kruses Skole fra 6. klasse, fordi hun havde brug for et skift. Og der går helt klart elever dér, hvis forældre ønsker en mere homogen elevgruppe, siger hun.

»Det er ikke et mål i sig selv for os, at børnene får høje gennemsnit. De skal glade igennem skolen og kunne klare sig godt videre. Det er målet. Men i medierne fremstår vi ofte som uprofessionelle folkeskolelærere«, siger Louise Stamm.

Samarbejde mellem de to skoler

Skoleleder Keld Stattau fortæller, at Stavnsholtskolen får flere penge end så mange andre folkeskoler på grund af elevsammensætningen. Det er besluttet ud fra sociodemografiske kriterier, hvor man ser på antal af elever fra socialt boligbyggeri, antal af tosprogede, forældrenes uddannelse og indkomst med videre.

»Vi har en bredere sammensætning af elever og er godt tilfredse med det«. I øvrigt har ledelsen en glimrende relation til Marie Kruses Skole, og de to skoleledelser spiser en frokost sammen halvårligt.

Ledelsen fortæller, at det jo handler om at bruge de ekstra resurser bedst muligt. Netop derfor skal de i gang med at se nærmere på tosprogsområdet.

»Vi ser, at der er stor forskel på flygtningefamilier og indvandrere. Vi skal have løftet noget på trivselsområdet over for nogle af de traumatiserede flygtningefamilier«, siger Kim Rasmussen, der er souschef.

Blandt skolerne i kommunen er der en almindelig accept af Stavnsholtskolens ekstra resurser. Men når det gælder inklusion, har de andre skoler gjort opmærksom på, at de jo også har elever med autisme og ADHD, så her er resurserne ikke fordelt efter sociodemografiske kriterier.

Lektiecafe

De oplever, at mange forældre skriver deres børn op på privatskolen for en sikkerheds skyld. Hvis et barn ikke trives, så kan et skoleskift være sagen, og når man er skrevet op, så har man muligheden - for eksempel hvis to klasser bliver slået sammen. Stavnsholtskolen afgiver nogle elever og får også indimellem en elev eller to fra Marie Kruses Skole.

Farvel til folkeskolen

»Vi ligger fint her med hensyn til karakterer i forhold til de andre folkeskoler i området, og vi har også en fin gymnasiefrekvens«, siger Keld Stattau.

Stavnsholtskolen har en lektiecafe. Tidligere var den forbeholdt de tosprogede elever, men sådan er det ikke mere. Skolen har nu en kan- og en skal-ordning. For nogle elevers vedkommende er der indgået en skriftlig aftale med forældrene.

»Vi holddeler for at sikre både de stærke og de svage elever. I holddeling kan man netop udfordre eleverne, dér hvor de er«, siger afdelingsleder for udskolingen Jakob Bjerre.

Klassen er skolens bærende element, men holddeling kan finde sted 20-25 procent af tiden.

Skolens vikarer er enten læreruddannede eller lærerstuderende. Generelt ligger lærernes sygefravær lavt, men skolelederen understreger, at netop lærerfravær er en sårbar ting. Og noget, forældre og elever reagerer på.

Ledelsen har også flere gange været i diskussioner med forældre, der vægter deres børns trivsel højt. De er enige i, at trivslen er vigtig, men skolen er et lærested.

»Jeg udfordrer ofte forældrene i børnehaveklassen, når de taler om trivsel hele tiden. Vel er det vigtigt, og vi arbejder meget for det, men børn skal altså også lære at stå på tæer«.