Christine Antorini er stadig imod ranglister. Derfor mener hun, tilsynet med skolerne skal foregå på en anden måde fremover
Foto: Thomas Tolstrup
Antorini: Nu ændrer vi tilsynet med skolerne
Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini melder ud, at der ikke fremover vil blive ført tilsyn med skolerne på samme måde som nu. Hun understreger, at hun stadig er imod ranglister, og at de 17 folkeskoler, som er nævnt i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens screening, ikke skal forstås som en rangliste.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Antorini undskylder over for fire udhængte skoler
"Jeg synes ikke, det gavner en fornuftig skoleudvikling på de særligt udfordrede skoler, at medier anvender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens årlige screening som en slags rangliste. Når regeringen fremlægger udspil til løft af folkeskolen senere på året, vil vi komme med forslag til en ny måde at arbejde med faglig udvikling på skolerne. Vi vil i langt højere grad lægge vægt på, hvordan vi kan understøtte fagligt udfordrede skoler sammen med kommunerne og de berørte skoler" skriver Christine Antorini i en kommentar til folkeskolen.dk.
Ministeriet: 17 folkeskoler lever ikke op til kvalitetskravene
Holdningen er den samme Hun påpeger, at screeningen af folkeskolerne er en del af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsforpligtigelse, som kræver, at der bliver en dialog med kommunerne om skoler, som er vedvarende fagligt udfordret. Derfor er det heller ikke første gang, screeningen gennemføres. Men det betyder ikke, at hun har ændret holdning til ranglisterne.
"Jeg er blevet spurgt, om jeg har ændret holdning til ranglister, fordi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har gennemført sit årlige tilsyn med folkeskolerne, hvor 17 skoler er særligt fagligt udfordret. Nej, jeg er stadig imod skoleranglister af såkaldte gode og dårlige skoler. Kvalitets- og tilsynsstyrelsens screening er ikke udtryk for en stempling af, at de nævnte skoler er dårlige. Men resultaterne giver en indikator for, at det er udfordrede skoler, der kræver en særlig opmærksomhed" siger Christine Antorini.
Ministeriet: Skole-screening er kun et arbejdsredskab
Indsats på udfordrede skoler Hun nævner desuden, at Ministeriet for Børn og Undervisning allerede har gang i udviklingsprojekter på mange af de 17 skoler. Ministeriet har blandt andet afsat 42 millioner til et treårigt projekt på 14 skoler, som har mange tosprogede elever. Her deltager flere af de skoler, der er nævnt i screeningen.
DLF: Skån skoler for offentlig gabestok
"Det gavner ikke skoleudvikling med ranglister. Men det er vigtigt, at der gøres en særlig indsats på udfordrede skoler, og det vil vi arbejde med nye udviklingsmodeller for i forbindelse med regeringens folkeskoleudspil", siger hun.