Direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Per Hansen fastslår, at screeningsresultaterne ikke bør være en stempling af de nævnte skoler
Foto: Ministeriet for Børn og Undervisning
Ministeriet: Skole-screening er kun et arbejdsredskab
17 folkeskoler lever ikke op til Ministeriet for Børn og Undervisnings krav. Men det betyder ikke nødvendigvis, at skolerne er dårlige, forklarer direktør i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Per Hansen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolerne er ved en screening blevet vurderet på tre forskellige parametre. Gennemsnitskarakterer fra afgangsprøve, andel der fortsætter på en ungdomsuddannelse, samt den såkaldte socioøkonomiske reference - altså hvor godt eleverne klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag.
Resultater under det forventede Det betyder ikke nødvendigvis, at skolerne er dårlige, fastslår Per Hansen, direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Men det er skoler, som leverer resultater under det forventede i forhold til mindst et af parametrene:
"Screeningsresultaterne er ikke en dom eller lignende. Det er et arbejdsredskab, så vi kan afgrænse, hvilke kommuner vi skal i dialog med. Resultaterne er ikke en stempling af, at de nævnte skoler er dårlige. Men resultaterne giver os en indikator for, hvor vi skal være opmærksomme", siger han.
DLF: Skån skoler for offentlig gabestok
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vil ud fra screeningsresultaterne i dialog med de 12 kommuner, skolerne er fordelt på. Kommunerne skal forklare, hvorfor det går dårligere end forventet på skolerne - samt hvad de har planlagt at gøre ved det. Hvis styrelsen vurderer, at kommunerne ikke gør en god nok indsats, vil de foreslå yderligere tiltag.
"Vi vil ikke nøjes" Nogle af skolerne har markeringer ud for mere end ét parameter. Andre klarer sig fx fint ved afgangsprøven, men har en markering ved socioøkonomisk reference-parameteret. Det skyldes, at eleverne klarer sig markant dårligere end på andre skoler, som har det samme elevgrundlag. Og det er en vigtig pointe, mener Per Hansen.
"Det handler jo ikke om at hænge skolerne ud som værende dårlige. Men når en skole, som ellers har et godt elevgrundlag, alligevel klarer sig markant dårligere end andre lignende skoler, så skal vi reagere. Vi vil ikke lade os nøje med, at de ikke er de laveste karaktermæssigt. Skolerne skal leve op til forventningerne", siger han.
Ministeriet: 17 folkeskoler lever ikke op til kvalitetskravene
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen offentliggjorde screeningsresultaterne, fordi de ønsker en åbenhed om tilsynet. Deres mål er ikke at dømme skolerne, men at komme i dialog, så kvaliteten kan få et løft.
"Rapporten er ikke et punktum. Vi viser, hvor vi står, og hvilke oplysninger vi har. Dermed viser vi også, at vi har tænkt os at gøre noget ved det", siger Per Hansen.
