Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har screenet skolerne på tre forskellige parametre. Tovshøjskolen i Aarhus peges ud på alle tre områder - afgangskarakterer, overgang til ungdomsuddannelser og socio-økonomisk reference. Og det kommer ikke nødvendigvis bag på skoleleder Jesper Lund Madsen.

"Der er ingen tvivl om, at vi er en skole med særlige udfordringer og rammevilkår , og at vi derfor heller ikke kan sammenligne os med skoler i for eksempel Risskov eller Charlottenlund. Vores skole ligger i landets mest udsatte boligområde, og vi har primært elever med særlige sprogstøttebehov. Men dermed ikke sagt, at vi ikke også kan gøre det bedre som skole - og det skal vi også. Så det arbejder vi hele tiden med at blive", siger han.

Gang i flere projekter Jesper Lund Madsen sætter pris på den opbakning og tætte samarbejde, skolen har med Aarhus Kommune.

DLF: Skån skoler for offentlig gabestok

"Skolen er en del af Aarhus Kommune og vi har også her en fælles opgave, som vi løser sammen".

Skolen har allerede gang i flere store projekter, og Jesper Lund Madsen tror derfor ikke, der kommer til at ske yderligere tiltag på baggrund af screeningens resultater.

"Vi er blandt andet med i en ny satsning fra Ministeriet for Børn og Undervisning og deres tosprogs-taskforce. Det tegner rigtig godt, og jeg tror på, vi får løftet en del af vores sprogligt udfordrede elever."

"Fattigt at lave den liste" På Hanstholm Skole i Thisted Kommune får eleverne ikke så gode karakterer, som de burde, når man tager deres hjemmebaggrund i betragtning, vurderer ministeriet. Den vurdering er viceskoleleder Søren Ottosen dog ikke enig i.

"Selvfølgelig er det ikke rart at være på den liste, og vi vil gøre en indsats for at optimere vores prøveresultater. Men at sige, at vi hører til blandt de 17 dårligste skoler i Danmark, det går jeg ikke med til. Jeg synes ærligt talt, det er fattigt at lave den liste. Folkeskolens formålsbeskrivelser er meget brede, og vi skal altså meget mere end at lære eleverne at læse, skrive og regne", siger han.

"Listen er lavet på baggrund af resultaterne fra de sidste års afgangsprøver, og når man her går ind og måler på et meget smalt område i dansk og matematik, så synes jeg egentlig, det er den metode, der er noget galt med. Jeg ved, at vores skole gør en god indsats med at skabe unge, som tror på sig selv og ved, at de har nogle kompetencer, de kan bruge til noget", siger Søren Ottosen.

Han mener, at man skal passe på med at lave antagelser baseret på udregninger foretaget på nationalt niveau.

"Mange andre steder, kan man - hvis man ser en mand uden uddannelse på en knallert med en mælkekasse bagpå - tænke, at han er i socialklasse seks eller syv. Men her i Hanstholm kan den mand altså sagtens være skipper på en stor kutter og have en årsindkomst på over en million selvom han gik ud af skolen i 7. klasse".

Kommuner skal redegøre for nye initiativer Søren Ottosen godtager ikke de parametre, målingerne er foretaget ud fra.

"Jeg anerkender, at de er der, men jeg mener, de er skævvridende, og jeg forholder mig kritisk til dem", siger han.

Det var en del af folkeskoleforliget fra 2006, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal kigge efter "tegn på vedvarende dårlig kvalitet". Derfor er styrelsen  nu i dialog med kommunerne, og kommunalbestyrelserne vil blive bedt om en redegørelse for, hvilke initiativer, de vil iværksætte.

Hvis dialogen ikke fører til, at styrelsen tror på faglige forbedringer, kan børne- og undervisningsminister Christine Antorini pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til forbedring af det faglige niveau.

Ministeriet: Skole-screening er kun et arbejdsredskab