Selvom mange forskere har kritiseret 95-procent-målsætningen for at være alt for ambitiøs - nogle har endda ment, den er skadelig for de unges uddannelseslyst - er professor på Aalborg Universitets Center for Mobilitetsforskning Martin D. Munk erklæret optimist.

Han mener ikke nødvendigvis, at målsætningen kan nås på landsplan, men han vurderer, at det vil være muligt at komme meget tæt på inden 2015.

Vi er tæt på 'magisk tal' Ifølge den netop offentliggjorte profilmodel forventes 89,6 procent af de unge, som afsluttede 9. klasse i 2010, at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 25 år. I profilmodellen for 2008 var tallet på landsplan nede på 84 procent.

Unge er tættere på 95-procent-målsætningen end nogensinde

"Jeg synes egentlig, de nye tal er imponerende. Vi er utroligt tæt på 90 procent i år, og det er jo egentlig også et magisk tal. Selvom vi nok ikke når de 95 procent på landsplan inden 2015, så kan vi komme rigtig tæt på. Og hvis vi når for eksempel 92 procent i gennemsnit, så er det meget tæt på en målsætning, som mange sagde, var totalt urealistisk," siger han.

Der er lang vej til regeringens 95-procent-målsætning

Unge får hjælp af UU-centre og ungepakker - og krisetiderne Martin D. Munk nævner Ungepakken som en af grundene til fremgangen.

 "Men samtidig kan man også se resultaterne af den særlige unge-indsats, som for eksempel UU-centrene laver i flere kommuner. Kommunerne i bunden af listen bliver ved med at forbedre sig, og i nogle tilfælde er stigningen højere end på landsplan", siger professoren, som dog samtidig understreger, at tallene er prognoser for fremtiden og endnu ikke er realiseret.

Forsker: Unge skal have succesoplevelser for at tage uddannelse

Han mener også, den økonomiske krise kan have en indflydelse. Især i familier, som ikke traditionelt har tænkt meget over uddannelse.

"Der er en diskurs om, at uddannelse er vigtig lige i øjeblikket. Det er svært at få job, især for ufaglærte, og det hører de unges familier jo også, hvilket kan skabe motivation i forhold til de unge. Vi har tidligere vist, at de generelle sociale normer for uddannelse faktisk ændres i positiv retning", siger han.

På trods af flot fremgang i en række kommuner bærer den nye profilmodel stadig tydelige spor af den sociale arv, mener Martin D. Munk.

"Der er en række kommuner, der har mange 'tunge unge', som det virkelig kræver en indsats at få fat i. Men heldigvis ser mange kommuner ud til at have et vist held med det".

Glostrup er Danmarksmester i at få de unge videre

Unge skal opsøges - ikke omvendt Martin D. Munk vurderer, at kommunerne i toppen af listen kan være ved at nå et loft.

"Selv i kommuner som Lyngby-Taarbæk og Allerød vil der være unge, som ikke er uddannelsesparate", siger han og vurderer, at kommunerne i toppen af listen skal fokusere skarpt på opsøgende arbejde, hvis de vil have den sidste rest unge ud på uddannelsesstederne.

"De voksne skal ud og opsøge de unge. Ikke omvendt. For der er en lille gruppe af unge, som ikke tænker over at kontakte jobcentre eller UU-centre og så videre. Heller ikke selvom man allerede gør en indsats i kommunen", siger Martin D. Munk.

Samtidig påpeger han, at der også er unge, som simpelthen ikke har præferencer for uddannelse.

"De vil hellere andre ting. Og det hænger igen meget sammen med deres familier. Men samtidig kan vi se i en af vore undersøgelser, at ungesnormer for uddannelse ændrer sig. Også på grund af krisen. Og når det sker, er der virkelig mulighed for at flytte noget".

Ny departementschef: Struktur skal sikre 95 procent-målsætning

Vestegnen bør kopiere Vestjylland Flere kommuner, særligt på den københavnske vestegn, har dog stadig et uforløst potentiale, mener han. Her kunne UU-vejlederne passende gribe telefonen og ringe til deres vestjyske kolleger.

"Der kunne med fordel kigges på, hvad man gør i Vestjylland. Her er forældrene - i modsætning til i Nordsjælland - sjældent akademikere, men alligevel ligger de vestjyske kommuner konsekvent i toppen af listen over, hvor mange unge, der forventes at tage en uddannelse".