Mette Pless har i sin forskning på Center for Ungdomsforskning på DPU fulgt en gruppe unge med vanskelige vilkår fra 9. klasse og tre år frem. Og her er det tydeligt, at det, der virkelige betyder noget for, om de unge fortsætter i uddannelse, er deres oplevelse af, at der er noget, de er gode til. En af de piger, hun har fulgt, fortæller:

"Det er svært at vælge, hvad man vil være. Den ene dag vil man være én ting, en anden dag, noget andet. Jeg føler, at det kan være svært at finde ud af, hvad man vil være, hvis man på forhånd føler, at man ikke har gode karakterer eller er dygtig til et eller andet".

Vigtigt at se på årsagen til at de unge falder fra

Mette Pless talte i går på en konference om ulighed arrangeret af tænketanken Cevea. Hun mener for eksempel, at det er ærgerligt, når Undervisningsministeriet sætter initiativer i gang for at udbrede mentorordninger, hvor lærere eller andre ringer de unge op for at få dem i skole om morgenen, uden at initiativerne er evalueret eller baseret på forskning.

"Der er noget, der tyder på, at de unges fravær begynder tidligere og tidligere. Det er fint nok at arbejde på at reducere fraværet. Men jeg synes, det er vigtigere at se på, hvorfor de unge ikke kommer i skolen", siger Mette Pless.

Hun mener, at det er en fejl, når trivsel og faglighed kommer til at stå som modsætninger. Trivslen er uhyre vigtig for at de unge kan lære noget og hele forudsætningen for, at de overhovedet kommer i skole. En del af de unge føler sig marginaliserede og mobbet. Som en 10. klasses pige fortæller:

"Jeg var aldrig rigtigt glad, andet end når jeg kom hjem. Men alligevel ikke. Det var bare sådan en rådden dag. Det var bare alle dagene, der var dårlige, synes jeg. Så gider man ikke. Så bliver man bare skoletræt, og så gider man overhovedet ikke være der. Det var også derfor, jeg aldrig kom. Jeg kom aldrig til de timer, fordi jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle være der, for jeg lærte alligevel ikke noget. Jeg gad ikke høre efter. Alle de hadede mig alligevel. Så kunne det også bare være lige meget"

Syv bud på hvad der skal til

Mette Pless har, baseret på sin forskning, nogle bud på, hvad der kan gøre en forskel for at få de unge godt i vej.

- Oplevelser med anerkendelse og mestring er væsentlige drivkræfter i børn og unges uddannelsesdeltagelse og uddannelsesbaner

- Ikke kun fokus på Pisa og 'Folkeskole i verdensklasse'. Vigtigt med fokus på bredere kompetencer - og interesse for de unges perspektiver, motivationer og interesser. Hvad oplever de skaber gode læringsforløb?

- Mulighed for alternative forløb og krogede veje igennem uddannelsessystemet

- Faglighed og trivsel som hinandens forudsætninger frem for modsætninger => vigtigt med fokus på det sociale læringsmiljø. Klassen som centralt fællesskab

- Rummelige rammer - og nærværende lærere

- Behov for en flerhed af pædagogiske tilgange, variation i undervisningsmetoder, der kan motivere og engagere forskellige unge, men samtidig fastholde fokus på enhedsskolen og lige muligheder videre i uddannelsessystemet

- Behov for helhedsorienteret indsats: børn og unges skolevanskeligheder har også ofte sammenhæng med deres øvrige liv - derfor er det også vigtigt med fokus på økonomi-, bolig-, social-, integrationspolitik.