Antorini vil have svar: Har de nationale test løftet fagligheden?

Alle skoler skal gennemføre nationale test. Derfor mangler der en kontrolgruppe, som ikke har brugt test:

"Hvis man skulle have designet testene med henblik på efterfølgende at kunne vise et klart årsags-virkningsforhold, så havde det været dejligt, hvis man for eksempel havde lavet testene kun på et udvalg af skoler, sådan at man havde tænkt eksperimentelt og holdt resultaterne fra de skoler op mod nogle andre skoler, som ikke havde gennemført testene. Hvis man havde gjort det, havde man haft en bedre chance for at sige om testene i sig selv havde gjort en forskel", siger Peter Dahler-Larsen, som mener, at det er den største metodiske udfordring.

Endnu en udfordring er, at det næppe vil være testene i sig selv, men den pædagogiske og undervisningsmæssige opfølgning på testresultaterne, der eventuelt kunne hæve elevernes faglige niveau. Derfor kunne man måske sammenligne karakter- eller testresultatudviklingen mellem skoler, der henholdsvis gør meget og lidt ud af at bruge testresultaterne pædagogisk.

Lærernes eller testenes skyld? "Men så vil man jo stå i en evig diskussion, om det er testen, der har bidraget mest til et forbedret resultat, eller det er lærerne, der har bidraget mest - eller hvis elevernes resultater er faldet, om det  så er testens eller lærernes skyld".

"Der vil altid være et dilemma - er det redskabet, eller dem, der bruger det? Det er en følgevirkning af, at man har spredt et redskab ud til nogle mennesker, der ikke har bedt om det", siger Peter Dahler-Larsen.

Evalueringsprofessoren er ikke meget for at spå om evalueringens udfald. Men hårdt presset er hans bud, at vi nok ender med evaluering, der ikke konkluderer sikkert på årsags-virkningssammenhængen mellem testene og elevernes faglige niveau.

"Man ser det tit politisk. Først tilrettelægger man en indsats på en måde, der gør det meget svært at se dens effekter. Og bagefter insisterer man på, at man vil vide, hvad dens effekter er. Hvis man nu i et randomiseret udvalg af de danske skoler havde arbejdet med test i tre-fire år, og man havde ladet være med at gøre det i de andre, så havde vi haft en meget bedre situation med hensyn til at kunne sige, om testene gjorde en forskel".

Sådan er politik "Man ville først have nogle nationale test, og efterfølgende skulle de så virke - ikke omvendt. Fra et evalueringsperspektiv kunne vi godt tænke os, at man tænkte mere eksperimentelt - men sådan er politik, og det må vi tage alvorligt", siger Peter Dahler-Larsen. Samtidig understreger han, at det er tydeligt i evalueringsdesignet, at man faktisk gerne vil vide, om testene har haft nogle problematiske virkninger for undervisningen, og at man også vil høre, hvad både forældre, lærere og elever mener om testene.

"Hvis man havde været en meget udspekuleret og kynisk hjerne, som på forhånd havde bestemt, at testene var gode nok, så havde man ikke skrevet ind, at man vil vide om både positive og negative virkninger af testene".

Evalueringsopgaven til tre millioner kroner er i udbud lige nu, og interesserede virksomheder og institutioner har til på mandag kl. 12 til at byde på opgaven. Evalueringen skal afleveres til ministeriet i 2013 med henblik på, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini kan fremlægge en redegørelse for Folketinget om effekten af indførelsen af nationale test i folkeskolen.