Ikke alle har lyst til eller vil være gode til at undervise i dansk eller matematik, mener Tobias Holst
Foto: Michael Hyldgaard Løgtholt
Lærerstuderende: Valgfrihed bliver ikke reel
Formand for de lærerstuderende Tobias Holst havde glædet sig til, at fremtidens lærerstuderende ville få mulighed for selv at sammensætte deres uddannelse. Men i stedet tvinges alle nu til at tage dansk eller matematik, og professionshøjskolerne får mulighed for at lave faste "pakker" af fag, og dermed bliver friheden ikke reel, mener han.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er ikke alle, der har lyst til, eller vil være gode til, at være dansk- eller matematiklærere. Man kan sagtens måske blive en god fysik- idræts- og hjemkundskabslærer - og det er der også brug for", siger en skuffet formand for Lærerstuderendes Landskreds, efter at forligspartierne har lagt sig fast på, at alle studerende skal tage enten dansk eller matematik.
Han mener, politikerne burde sikre, at alle de studerende kan vælge frit mellem folkeskolens fag.
Men det er vel ikke realistisk, at alle læreruddannelsessteder skal tilbyde alle fag?
"Det er fordi, man hele tiden tænker i markedsstyring og penge. Men når man i Holbæk kan sige, at 25 studerende ikke er nok til at oprette faget matematik, så er det gået over gevind", siger Tobias Holst.
Taget ved næsen
Tobias Holst er langt fra tilfreds med kompromiset, der lægger KLM-faget (kristendom-livsoplysning-medborgerskab) ind i det store nye fag, Pædagogik og lærerfaglighed. Han mener, de borgerlige partier er blevet taget ved næsen med løftet om, at KLM-delen af det nye fag får egne kompetencemål:
"Jeg forstår heller ikke helt, hvordan et forløb i et fag kan have sin egen eksamen".
Læs mere
Læreruddannelses-forliget