Da den daværende regering i 2010 meldte ud, at der ville blive afsat 500 millioner statslige kroner til it i skolen, hvoraf hovedparten var tiltænkt indkøb af digitale læremidler, åbnede det op for et helt nyt marked. På baggrund af udmeldingen har skolebogsforlagene satset enorme summer på udvikling og promovering af digitale læremidler.

KMD udfordrer forlagene med ny portal for lærere

"For halvandet år siden var der så få digitale læremidler, at skolerne kunne købe dem alle sammen for omkring 25 millioner. Siden da har forlagene postet millioner af kroner i det her, netop for at kunne tilbyde noget, når pengene skal uddeles", siger John Præstegaard, direktør for forlaget Digtea.

Digtea fokuserer primært på digitale læremidler, og forlaget blev netop startet på baggrund af en forventning om et boost i salget af digitale læremidler som følge af udmeldingen.

Også de store traditionelle skolebogsforlag lægger mange resurser i udviklingen af digitale læremidler.

"Nu er der pludselig et marked for det, hvilket der ikke har været før, og så er det klart, at alle forlagene går i gang med at lave digitale læremidler i håb om at få andel i så mange af de øremærkede penge som muligt," siger forlagsdirektør for Alinea, Ebbe Dam Nielsen.

Lærerne har magten Den halve milliard skal uddeles over en fireårig periode, og i løbet af juni vil det så blive offentliggjort, hvordan de første 120 millioner skal fordeles. Netop den beslutning afventer forlagene i spænding.

I mellemtiden er de i hård kamp om de lærere, som står for indkøb af læremidler til skolerne. I sidste ende er det lærere og skoler, som via deres indkøb bestemmer, hvordan de mange hundrede millioner bliver fordelt.

Det er dog væsentligt mere krævende for forlagene at overbevise lærerne om, at de skal købe et bestemt digitalt læremiddel, end det er tilfældet med de traditionelle lærebøger. Netop fordi processen med at give indblik i de digitale læremidler er mere kompliceret, satser forlagene stort på 'digitale inspirationsdage', hvor de kan præsentere deres nye produkter for lærere og andre potentielle indkøbere.

"Et digitalt læremiddel kan være så komplekst, at det kræver langt mere arbejde at informere om end en traditionel lærebog, som man hurtigt kan bladre igennem. Vi skal sende information ud og give gratis prøveadgang. Processen med at informere og have dialog med lærerne inden de tager en beslutning er meget lang i forhold til de traditionelle læremidler," siger John Præstegaard fra Digtea.

Bøger bliver bad business Samtidig vil en del lærere være førstegangskøbere af digitale undervisningsmidler (rettet 25/5, rd.). Det betyder, at forlagene i langt højere grad end tidligere er nødt til at fortælle og demonstrere, hvordan de digitale læremidler kan bruges, fortæller Ebbe Dam Nielsen, forlagsdirektør for Alinea.

"Det er en stor beslutning for lærerne, når de skal vælge nye læremidler. Især digitale læremidler, fordi det er nyt. Derfor har vi en opgave med at klæde dem på så godt som muligt, dels så de kan vælge det rette læremiddel for dem og deres klasser, men også i forhold til den undervisning, der efterfølgende skal foregå," siger han.

Der er dog også en anden væsentlig grund til, at de store forlag kæmper hårdt for at vinde slaget om de digitale læremidler. Ebbe Dam Nielsen fra Alinea vurderer, at prioriteringen af digitale læremidler vil medføre færre midler til indkøb af traditionelle lærebøger.

"Jeg forventer, at når indtægterne fra digitale læremidler stiger, så vil indtægterne fra salg af analoge læremidler falde tilsvarende i løbet af de næste fire års tid. Så det er klart, at hvis vi vil være med på det her marked, så må vi også være med der, hvor efterspørgslen er", siger han.