De samfundsøkonomiske konsekvenser af stress koster mere end 30 milliarder kroner årligt, fortæller formand for FTF Bente Sorgenfrey
Foto: Henrik Bjerregrav
Følelsesmæssige krav i jobbet belaster
Arbejdstempoen er steget, og kravet om at skjule sine følelser i jobbet belaster det psykiske arbejdsmiljø. Det viser en ny undersøgelse om FTF'ernes arbejdsliv, der netop er offentliggjort. Lærerne udgør en væsentlig del af FTF-undersøgelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De følelsesmæssige krav i jobbet er steget mest fra seneste undersøgelse, som FTF fik lavet i 2010. Dernæst kommer utrygheden i jobbet og krav om at skjule følelser, ligesom medarbejderne oplever flere forstyrrelser i deres arbejde og uklare roller. Alt sammen noget der belaster det psykiske arbejdsmiljø.
De positive ændringer er, at medarbejderne oplever større udviklingsmuligheder og involvering.
Det er medarbejdere i hovedorganisationen FTF, der er blevet spurgt. Det vil blandt andet sige sygeplejersker, finansfolk, socialrådgivere, lærere og pædagoger.
Stress koster liv
I indledningen til undersøgelsen skriver FTF-formand Bente Sorgenfrey at hvert år kan 1.400 dødsfald relateres til psykiske belastninger i arbejdet. Det samme kan en fjerdedel af sygefraværet.
"De menneskelige omkostninger ved dårligt psykisk arbejdsmiljø er store. Det er de samfundsøkonomiske også - mere end 30 milliarder kroner årligt", skriver Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at selv om man i mange år har været opmærksom på vigtigheden af det psykiske arbejdsmiljø, så går det alt for langsomt med at løse problemerne. Blandt andet fordi arbejdsmiljøindsatsen ikke vægter det psykiske arbejdsmiljø lige så højt som det fysiske.
Det er konsulentfirmaet TeamArbejdsliv, der har udarbejdet analysen, hvor 15.000 FTF-medlemmer har svaret i efteråret 2011.
Tidlig pension i belastet arbejdsmiljø
Undervisningssektoren er især belastet af de høje følelsesmæssige krav i deres arbejde og kravet om at skjule følelser. Konsekvensen af at skulle skjule sine følelser kan betyde dårlig trivsel, højere sygefravær og på længere sigt et dårligere helbred. Til gengæld er lærerne mindre belastet af arbejdstempoet end de andre grupper, ifølge undersøgelsen.
Høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule sine følelser er i høj grad faktorer, der er med til at skubbe medarbejdere tidligere væk fra arbejdsmarkedet, mens et godt arbejdsmiljø omvendt betyder, at medarbejdere skubber pensionsalderen længere frem.
Lavere kvalitet i skolen
Alle FTF'ere ligger højt, når det gælder beslutningskrav. Det er positivt, hvis ikke kravene bliver for høje. Kravene skal svare til den ansattes kompetencer og færdigheder, står der i rapporten. Medarbejderne har en høj meningsfuldhed i deres job.
Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, som du er tilfreds med? Det er medarbejderne blevet spurgt om, og her er der stor spredning i besvarelserne. Her ligger finans og forsikring markant bedre end de andre brancheområder. Især dag- og døgninstitutionernes personale ligger lavt her, men lærerne befinder sig også i den lave ende på dette spørgsmål.
Lærerne befinder sig højst af FTF-grupperne, når det gælder risiko for udbrændthed, dårligt helbred og stress.
FTF'erne har i gennemsnit 7,7 sygedage om året. Men her har dag- og døgninstitutionspersonalet væsentligt højere tal på 10,5 sygedage.
