Lærere ser primært klasseledelse som adfærdsledelse.

Det viser en undersøgelse, som forlagschef for Dafolo, Peter Andersen, har gennemført i forbindelse med sit kandidatspeciale i pædagogisk sociologi, som handler om netop klasse- og læringsledelse.

Undersøgelsen består af otte kvalitative interview med lærere af begge køn, der er mellem 29 og 57 år, og som repræsenterer forskellige klassetrin og skoleformer.

»Jeg spurgte lærerne: Hvad forstår du ved klasse- og læringsledelse? Og så talte de forståeligt nok meget om ro i klassen, og om hvordan man håndterer urolige elever, og hvilke forskellige regler og sanktionsmuligheder der er«, fortæller Peter Andersen.

»Læringsledelse - altså undervisning med klare mål og velvalgte undervisningsmetoder - nævnes også, men ikke i samme grad«, tilføjer han.

En god læringsledelse og velforberedt undervisning kan ellers forhindre, at mange - om end ikke alle - uroproblemer opstår, siger Peter Andersen.

Han kommer med et eksempel fra familielivet: »Når jeg kommer træt hjem fra arbejde og møder mine børn, der også er trætte efter skoledagen, kan konflikter nemt opstå, og jeg kan måske komme til at skælde ud. Men hvis jeg kører en tur omkring havnen først og tænker mig om og kommer ind ad døren med et smil og fortæller en god historie, går det bedre«.

På samme vis kan lærere foregribe problemer med en eller flere urolige elever ved hjælp af god planlægning, mener Peter Andersen, idet han dog skyndsomst tilføjer, at han ikke er så naiv, at han tror, at god undervisningsledelse er et vidundermiddel, der kan løse adfærdsproblemer af enhver art.

Han har selv før været folkeskolelærer og ved udmærket, at der tit skal tages hurtige og svære beslutninger, når man står i klasselokalet en sur tirsdag morgen, og der er råben og skrigen, siger han.

Lærere efterspørger uddannelse

Nemt er det ikke, for lærere føler sig ikke uddannet specielt i klasse- og læringsledelse.

»Ingen af lærerne i undersøgelsen føler sig uddannelsesmæssigt klædt på til klasse- og læringsledelse«, fortæller Peter Andersen.

»De efterspørger konkrete metoder og teknikker. De tror ikke på, at der findes én metode eller én opskrift, der virker på alt, men de føler ikke, at der er blevet introduceret nogle konkrete metoder, som de kan forholde sig til«.

»De siger, at de har lært rigtig meget didaktik på læreruddannelsen, men det har været meget teoretisk. Det er tydeligt, at der ikke er skabt et link mellem didaktikken og klasse- og læringsledelse. De efterspørger noget, der kører på det konkrete håndværk, som lærergerningen til syvende og sidst er«.

Lærere er selvlærte klasseledere

Lærerne i undersøgelsen har imidlertid lært sig klasseledelse hen ad vejen i praksis.

»På de yngste klassetrin er man for eksempel meget en mor-type, siger lærerne. Det opdragelsesmæssige fylder meget dér. Jo længere op man kommer i klasserne, jo mere kan man løsne lidt op for disciplinen, og der kan komme mere fokus på læringsledelsen«, siger Peter Andersen.

Lærerne peger også på specielle situationer, hvor deres ledelse af klassen bliver udfordret i særlig grad. For eksempel når eleverne skal skifte lokale.

»Det at skifte lokale sætter en helt ny ramme for læringen, siger lærerne. Man kan godt have aftalt nogle få, enkle, håndterbare regler nede i klassen, men det, at man fysisk skifter rum, gør, at man så skal have repeteret reglerne, eller måske skal der nogle helt nye regler til«.

Tilsvarende med aktivitetsskift: »Der opstår tit uro, når man skifter aktivitet, og fokusset på læringen kan gå tabt. Derfor er det vigtigt at planlægge aktivitetsskift så godt som muligt på forhånd«.

Særproblem: praktisk-musiske fag

»De oplever, at der stilles større krav til klasse- og læringsledelse i de praktisk-musiske fag. Det skyldes nok, at der er færre timer, og at der lægges op til kreativitet. Der er større frihed til eleverne. Og den frihed kræver mere rammesætning«.

Undersøgelsen viser, at skoleledelsen typisk ikke har sat klasseledelse på dagsordenen, selv om mange lærere, især nyuddannede, kan have store vanskeligheder med at lede klassen.

»Skoleledelsen griber som regel først ind, når der er et stort problem med en konkret elev, som skal løses på den ene eller anden måde. Det er overraskende, når så mange lærere har problemer med klasseledelse i dagligdagen«.

Han anbefaler, at team og skoleledelser gør klasseledelse til et fælles tema, så det ikke er den enkelte lærer, der står alene med sine problemer med urolige elever. Lærere og ledere kan i fællesskab udarbejde analyser af uroproblemer og strategier for god klasseledelse, mener Peter Andersen.