Holger Juul anbefaler, at man opgiver kravet om opgaver, der er svære for de allerdygtigste elever, for det kan blive en rigtig dårlig sag i offentligheden
Foto: Københavns Universitet
Læseforsker skyder modellen bag de nationale test ned
Med multiple choice-opgaver, hvor der er 20 pct. sandsynlighed for at svare rigtigt, hvis man gætter fuldstændig tilfældigt, er det svært at lave opgaver, som kun de allerdygtigste elever kan svare rigtigt på. Dermed er der en grundlæggende præmis i de nationale test i læsning, der ikke fungerer.
Fakta - Nationale test
•Alle elever skal tage 10 nationale test i løbet af deresskoletid. Læetest i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6.,engelsk i 7. og geografi, biologi og fysik/kemi i 8. klasse.Testene varer 45 minutter ved en computer, og testene tilpasser sigundervejs den enkelte elev, så man får sværere opgaver, når mansvarer rigtigt, og lettere opgaver, når man svarer forkert.
•Testene blev efter nogle turbulente år med forsinkelser ogtekniske sammenbrud obligatoriske fra foråret 2010.
•Risikoen for, at undervisningen indsnævrer sig mod de områder, derkan testes i en it-test, har været et hovedkritikpunkt fra blandtandre Lærerforeningens side. Men også det tekniske setup og selvetestopgaverne har været kritiseret.
•De konkrete opgaver kan imidlertid ikke diskuteres offentligt, dade ligesom elevernes testresultater er omfattet aftavshedspligt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det allerstørste smertensbarn i de nationale test har været at få udformet tilstrækkeligt mange læseopgaver, som kan udfordre de dygtigste elever. Da kontrakten med leverandøren, var det stadig ikke lykkedes. Leverandøren tog forbehold for, om det er overhovedet kan lade sig producere opgaver til de fire nationale læsetest, som kan bruges til at bedømme de allerdygtigste elevers tekstforståelse. Derfor har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bedt læseforsker lektor Holger Juul, Københavns Universitet, om at agere dommer. Hans konklusion er, at det ikke er fuldkommen umuligt, men det er meget, meget vanskeligt - og hvis det skal lykkes, så er der risiko for, at elever, lærere og offentlighed oplever opgaverne som uretfærdige.
De nationale test er i gang på samtlige landets folkeskoler i disse uger. Fire ud af ti test er i dansk/læsning, nemlig i 2., 4., 6. og 8. klasse. Holger Juul påpeger både tekniske og indholdsmæssige problemer i testenes udformning. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har vist Holger Juul nogle af de svære opgaver, som lever op til de teststatistiske krav, og som bruges i testene i dag. Men de opgaver rummer så mange problemer, at Holger Juul konkluderer, at testene bør udformes på en helt anden måde.
Teknisk:
De fleste af de tekstforståelsesopgaver, Holger Juul har set, er enten af multiple choice- eller clozeopgavetypen - typisk med fem svarmuligheder, hvoraf én er rigtig. Hvis man altså gætter fuldstændig tilfældigt, er der 20 procent sandsynlighed for at ramme rigtigt.
"På de vilkår er det ikke overraskende, at opgaver, hvor højst 10 procent af deltagerne svarer rigtigt, bliver sjældne. For at nå under 10 procents-grænsen, skal en eller flere af de forkerte svarmuligheder virke så fristende, at mange deltageretror, de har fundet det rigtige svar, sådan at de ikke bare gætter. og den slags distraktorer er vanskelige at udforme, når de stadig skal være entydigt forkerte", forklarer Holger Juul.
Han mener simpelthen ikke, at folkene bag de nationale test har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at meget svære opgaver forudsætter en lav gættesandsynlighed. Problemet kan mindskes ved at slå to multiple choice-spørgsmål sammen til én opgave, så sandsynligheden for at gætte rigtig i dem begge to bliver 20 procent af 20 procent, dvs. 4 procent - hvis man ellers kan gøre det og samtidig overholde kravet om, at den samlede opgave skal kunne ses på ét skærmbillede.
Indholdsmæssigt:
Hele grundprincippet bag de nationale test er det såkaldt adaptive princip, hvor testen tilpasser sig, efter om eleven svarer rigtigt eller forkert, så de svageste elever får lette opgaver, og de dygtigste svære opgaver - i princippet skal alle elever opleve, at de kun kan svare rigtigt på cirka halvdelen af de opgaver, de møder. Men Holger Juul advarer mod at fastholde det krav i forhold til de dygtigste læsere , fordi det kan blive en rigtig dårlig sag i offentligheden:
"Hvis opgaverne skal være så svære, at en meget dygtig elev i 8. klasse svarer forkert, så er der også pæn risiko for, at dansklæreren heller ikke kan svare på den. Og så vil jo nok opleve testen som urimelig skrap ", påpeger Holger Juul.
Læsehastigheden mangler
Allerede i 2007 påpegede professor Carsten Elbro, at testene mangler en måling af elevernes læsehastighed. Det samme mener Holger Juul. Så vil man kunne teste de dygtigste elever på, hvor hurtig, de kan nå at aflæse en tekst og udlede det rigtige svar. Men en måling på læsehastighed vil også gavne alle de andre elever og forbedre de nationale test i læsning som helhed.
"Som det er nu, hvor eleverne har ubegrænset tid til at aflæse et ord også i afkodningsopgaverne, er man nødt til at vælge nogle ord, der er meget vanskelige. Hvis de kun har begrænset tid, vil man kunne vælge nogle ord, som er meget tættere på elevernes hverdag og de tekster, de arbejder med i skolen".
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen understreger, at de igangværende test lever op til de teststatistiske krav, og at der tilstrækkeligt med opgaver i opgavebanken til, at også de dygtigste elever får en statistisk sikker bedømmelse. Styrelsen har også for længst tilkendegivet, at målet er at få en måling af elevernes læsehastighed ind i testene.
Meningen er, at alle elever skal opleve at svare forkert på gennemsnit hver anden opgave. Fungerer det for de dygtigste elever i dag?
"Vi ved kun, at det gælder i gennemsnit. Men om det altid gælder for de allerdygtigste har vi ikke undersøgt", oplyser konsulent i styrelsen Margit Holm Nielsen.
Samme testopgave er sværere i 4. end i 2.
