Døvblindfødte oplever nærhed, når de mødes af mennesker, der vil dem, viser Magnus Møllers udstilling "Menneske på trods".

Fotograf portrætterer livet som døvblindfødt

Cirka 200 danskere er født med så omfattende skader på syn og hørelse, at de lever et væsentligt anderledes liv. I udstillingen ”Menneske på trods” skildrer fotograf Magnus Møller den taktile måde, døvblindfødte oplever verden på.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medfødt døvblindhed er næsten det sværest tænkelige udgangspunkt at have i livet, for hvordan skal man udforske verden og kommunikere med andre mennesker, når man hverken kan se eller høre?

"Vi andre er opslugt af lyde og billeder, så det kunne være interessant at finde ud af, hvad det vil sige at være et menneske, som ikke får indtryk fra nogen af delene. Måske lever vi andre i en drøm, fordi vi så optaget af lyd og billeder, men hvad sker der i hovedet på et menneske, som aldrig har set eller hørt noget og derfor ikke har en historie at fortælle", spørger Magnus Møller.

Han fik ideen til udstillingen, fordi hans fætter var ansat i det daværende Videnscenter for Døvblindfødte og fortalte om arbejdet med døvblindfødte. I dag indgår centret i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, ViHS.

Hypotese blev ikke bekræftet

Magnus Møller håbede at kunne tage billeder, hvor det ville være synligt, at der måske er noget for døvblindfødte, som man ikke umiddelbart registrerer.

"Når jeg møder dig, laver jeg en hastig historie ud fra det tøj, du har på. Måske laver døvblindfødte også historier, og måske kan vi lære af dem at være mindre opslugt at det, vi ser og hører", fortæller Magnus Møller om sin hypotese.

Virkeligheden viste sig at være anderledes. De fleste døvblindfødte har også en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse - eller begge dele. Nogle slår sig selv for at mærke, at de findes.

"Andre så meditative ud og virkede til at have det godt med at være inde i sig selv. Men jeg fik ikke bekræftet min ide om, at der måske er noget for dem, som ikke er der for os. Det var hårdt at være sammen med dem, fordi det er svært ikke at få ondt af dem. Men jeg lavede nogle billeder af en far og en søn, der er sammen. De er til at holde ud, fordi de udtrykker håb og kærlighed".

Bider i bassinkanten af begejstring

Magnus Møller vurderer, at han skulle have gået med ørepropper og bind for øjnene i lang tid, hvis han skulle have haft en chance for sætte sig ind i de døvblindes verden. Alligevel har han fanget den nærhed og glæde, der opstår, når døvblindfødte bliver mødt af mennesker, der vil dem og sørger for, at de får taktile oplevelser.

"Jeg tog billeder af to medarbejdere, som havde en døvblindfødt med i et varmt bassin. Det var tydeligt, det var godt for ham. Han bed i bassinkanten af begejstring. Det er rørende, at vi har et samfund, der har råd til at rumme disse mennesker. I mange andre lande ville de vokse op som dyr", siger Magnus Møller, der til daglig er fotograf på dagbladet Børsen.

Udstillingen er til at låne

Udstillingen består af 23 billeder i formatet 70 gange100 centimeter. Et udsnit af dem kan i øjeblikket ses på ViHS's afdeling på Sohngårdsholmsvej 61 i Aalborg, hvor fagkonsulenterne indenfor døvblindhed sidder. Her ydes den dog ikke fuld retfærdighed, da der ikke er plads til samtlige portrætter i gangarealet.

Du kan også få et indtryk af udstillingen i ViHS's nye blad "INKL. handicap og socialpsykiatri", som du finder via linket til højre. Her fremgår det, at man kan låne udstillingen, der er finansieret af ViHS.

Læs mere

Mangasinet "INKL. handicap ogsocialpsykiatri"