For tre år siden havde synscentret i Kalundborg et budget på 80 millioner kroner. Siden har centret været udsat for besparelser, og nu vil et krav om yderligere besparelser bringer budgettet ned på 60 millioner kroner.

"Nedgangen i elevtallet svarer til en besparelse på 7,5 millioner kroner. Vi kan forsvare at spare de seks. I øjeblikket afventer vi, hvad regionsrådet siger til en indstilling fra psykiatri- og socialudvalget om, at den sidste halvanden million bliver lagt på vores takster", fortæller vicecenterleder og skoleinspektør Hans Augustesen,

I løbet af tre år er centrets takstfinansierede skole gået fra 40 til 32 elever.

"Faldet lyder ikke af mange stor, men da skolen spænder over multihandicappede til elever, der skal op til folkeskolens afgangsprøve, står vi tilbage med klasser, der har et meget stort spænd både fagligt og aldersmæssigt".

Vital viden går tabt

Kommunerne vil fortsat bruge Synscenter Refsnæs til blinde og svagsynede elever, der også har andre svære handicap, for eksempel autisme, vurdere Hans Augustesen. Men de prøver selv at skabe tilbud til børn, der primært er synshandicappede. Det kan koste vital viden.

"Der kan gå 10 til 20 år i mellem, at den enkelte kommune for eksempel står over for et blindfødt barn, så de kan umuligt opretholde den viden, der skal til for at hjælpe barnet. En blind baby rækker ikke ud efter ting. Derfor får vi sat lyde på, for hvis man ikke vækker barnets nysgerrighed fra spæd, er det svært senere at gøre det nysgerrig på omverdenen", fortæller Hans Augustesen.

Synscenter Refsnæs har lang tradition for internationalt samarbejde, og det er nødvendigt, fordi brugergruppen kun omfatter 2.000 synshandicappede mellem 0 og 18 år.

"Det er en lille handicapgruppe at genere viden ud fra, så der er brug for et center, der følger med internationalt og udvikler nye metodikker for at kunne rådgive kommunerne om en række diagnoser inden for svagsynede", siger Hans Augustesen.

Uden politisk stillingtagen truer en langsom død

Samtlige kommuner betaler til centrets rådgivningsdel efter indbyggertal mod at kunne få gratis vejledning. Det er altså ikke her, centret er tvunget til at spare. Men den taksfinansierede skole og rådgivningen af kommunerne hænger sammen, understreger Hans Augustesen.

"Der er en smertegrænse for, hvor lille vi kan være som skole, og hvor uhomogene klasser vi kan have, hvis vi samtidig skal kunne udvikle nye metodikker til gavn for blinde og svagtseende", siger han.

I sidste uge foreslog formanden for Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede, Claus Sørensen, at loven ændres, så handicappede børn og unges problemer ikke udelukkende bliver et anliggende for en tilfældig kommune uden kompetencer på området.

Hans Augustesen overlader det til politikerne at svare på det forslag. Men han ønsker en politisk stillingtagen.

"Hvis ikke politikerne forholder sig til, om vi skal have et nationalt synscenter, kommer vi til at lide en langsom død", siger vicecenterlederen.

Centret vil sætte offensivt ind mod råd om inklusion

I alt berøres 50 medarbejdere af de aktuelle besparelser. Nogle vil få tilbudt andre jobfunktioner, andre må gå ned i tid, og afskedigelser kan komme på tale.

"Vi måtte afskedige tre lærere i sommer, og hver gang vi gør det, reducerer vi vores specialkompetencer i forhold til den rådgivning, der er vores berettigelse", siger Hans Augustesen.

Ledelsen har nu besluttet, at centret skal være mere offensiv med råd og vejledning til kommunerne om, hvordan inklusion kan lade sig gøre. I går havde centret således besøg af 20 "kendere" for at få deres bud på, hvilke varer centret mangler på hylderne. Blandt gæsterne var synskonsulenter, forældre, skoleledere, Dansk Blindesamfund og sagsbehandlere.

"Samtidig vil vi arbejde på, at vi over en treårig periode får udviklet vores tilbageværende medarbejdere, så vi kan fastholde de specialkompetencer, kommunerne har brug for. Det skal vi forsøge at skaffe alternative midler til via fundraising. Men vi er stadig sårbare over for nedgang i elevtallet", siger Hans Augustesen.