500 SkoleIntra-brugere mødes i virkeligheden
Uni-C's skoleintranet-program SkoleIntra anvendes i dag på over 1300 skoler. Onsdag og torsdag mødes 500 repræsentanter for skoler og kommuner i virkeligheden til SkoleIntra-træf i Kolding. Temaet er vidensdeling.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Brugen af it-platforme i uddannelserne lægger naturligt op til at dele viden, modsat kladdehæftets private karakter. Platformen giver dog også mulighed for, at man kan have sine egne private notater liggende. Generelt er det glædeligt, at skolerne på så kvalificeret vis anvender intranettet til at skabe en åben kultur for samarbejde, dialog og fagligt fællesskab", siger administrerende direktør for Uni-C Dorte Olesen i en pressemeddelelse forud for træffet.
Der bliver oplæg om fremtidige funktioner i SkoleIntra, om vidensdeling, om erfaringer med de forskellige elementer - ForældreIntra, ElevIntra, samspil med SkoleKom mv.